Boller i karry med kylling

Kødboller---Foto-Samantha-Fotheringham

Alle danskere kender den traditionelle middagsret boller i karry, som er kogte kødboller i en tyk karrysovs. Boller i karry er en af mine yndlingsretter, men med nye ernæringsmæssige briller på, har jeg leget med opskriften og sammensat en sundere, anderledes og velsmagende udgave med kylling, i stedet for svinekød. Sovsen har en dejlig konsistens med en herlig krydret karry smag og sødme fra æble. Spis retten med kogte ris eller bulgur og pynt med friskhakket persille og hakkede mandler.

Boller-i-karry---Foto-Samantha-Fotheringham

boller-i-karry-opskrift---Foto-Samantha-Fotheringham

Opskrift på boller i karry

Person: 4

Tid: ca. 1 time og 15 minutter.

Ingredienser:

Kødfars:

  • 400 g kyllingefars
  • 1 dl. havregryn
  • 1 æg
  • ½ løg
  • 1 dl. skummetmælk
  • 1,5 tsk. groft salt
  • ¼ tsk. peber

Karrysovs:

  • 1 løg
  • 1 æble
  • 2 spsk. vegetabilsk fedtstof
  • 3 spsk. hvedemel
  • 1 spsk. karry
  • 6 dl. kogelag fra kyllingebollerne

Tilbehør og pynt:

  • 300g ris eller bulgur (følg kogeanvisningen på pakken)
  • Friskhakket persille og 30g hakkede mandler

Fremgangsmåde:

Skræl æble og løg.

Hak løg og æble i små tern.

Rør kødet med salt og tilsæt havregryn, peber, mel, æg og løg.

Rør i farsen og tilsæt mælk lidt af gangen til den er smidig. Stil farsen på køl i 30. minutter.

Find en stor gryde frem og hæld 1 liter vand deri. Bring vandet i kog.

Form boller af farsen med en teske.

Kom bollerne i vandet et lag af gangen og skru lidt ned for varmen.

Kog bollerne i ca. 10 minutter til de er faste og stiger op til overfladen.

Tag bollerne op af vandet og gem vandet til karrysovsen.

Hæld vegetabilsk fedtstof i en gryde og sautér løg til de er klare.

Rør mel og karry i til alt fedtstoffet er suget op.

Tilsæt kogelaget fra kyllingebollerne lidt ad gangen og rør til sovsen er jævn.

Tilsæt æble og lad sovsen småkoge i 5 minutter.

Tilsæt kødbollerne og smag til med salt, peber og karry.

Servere kødbollerne og drys med hakkede persille og mandler.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 86
  • Protein: 7g
  • Kulhydrat: 4,4g
  • Fedt: 4,3g

Energifordeling pr. 100g

Boller i karry energifordeling

Hjemmelavede rugbrød

Rugbrød---Foto-Samantha-Fotheringham

I går fik jeg lyst til at bage rugbrød. Jeg har hoppet let og elegant over surdejen og valgt at bage med gær, på den måde behøver du ikke vente 3 dage før du har dit færdige rugbrød, men nøjes med 3 timer. Rugbrødet er bagt med rugmel og sigtemel som giver en syrlig smag. Brødet er saftigt, har en flot ensartede krumme og en pæn skorpe med en flot mørkebrun farve. Rugbrødet opbevares bedst ved stuetemperatur i en tætsluttende plasticpose. Brødet er en god kilde til kulhydrater og kostfibre. Kostfibre stabiliserer vores blodsukker, giver en god fordøjelse og regulerer vores appetit, så vi føler os mætte i længere tid. Rugbrødet er pyntet med lidt romarin og kryddersalt.


Brød---Foto-Samantha-Fotheringham

opskrift-rugbrød---Foto-Samantha-Fotheringham

Opskrift-på-rugbrød---Foto-og-foodstyling-Samantha-Fotheringham

rugbrød-opskrift---Foto-Samantha-Fotheringham

Opskrift på rugbrød

Stk.: 1

Tid: 3,5 timer (Arbejdstid 25 minutter)

Ingredienser:

  • 25 g gær
  • 3 dl. kærnemælk
  • 1 spsk. honning
  • 1 dl. vand
  • 250 g rugmel
  • 275 g sigtemel
  • 1tsk. groft salt

Fremgangsmåde:

Smuldr gæren og rør den ud i lunken vand.

Tilsæt kærnemælk, honning, salt og rugmel.

r dejen godt sammen og tilsæt gradvis sigtemel til dejen er smidig.

Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time.

Beklæd en bageform med bagepapir

Form dejen og læg den i en brødform.

Lad dejen efterhæve i ca. 45 minutter ved stuetemperatur.

Prik brødet med en gaffel og pensel med vand.

Bag brødet nederest i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time.

Tag brødet ud af formen og lad det køle af på en rist.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 207
  • Protein: 6,3g
  • Kulhydrat: 39,6g
  • Kostfibre: 5,2g
  • Fedt: 1,3

Energifordeling pr. 100g

Rugbrød energifordeling

Spidskålssalat med pesto og ristede mandler

Salat-med-spidskål---Foto-Samantha-Fotheringham

Ofte er det de mest simple kombinationer som smager allerbedst sammen. Sådan er det også med denne skønne og grønne spidskålsalat med finthakket spidskål, ristede mandler, søde ærter og en krydret pesto. Salaten er meget enkel at tilberede og kræver kun små 15 minutter i køkkenet. Anvend spidskålssalaten som tilbehør til kød, fjerkræ og fisk. Spidskål er en grov grøntsag, som har en dejlig mættende effekt, da den er rig på kostfibre. Dertil er spidsskålssalaten rig på sundt fedt, C-vitamin og E-vitamin. Hvis du gerne vil tabe dig skal du holde lidt igen med mængden af pesto og mandler. Pesto og nødder er nemlig meget energirig selvom det er sundt.

Salat---Foto-Samantha-Fotheringham

Spidskålsalat---Foto-Samantha-Fotheringham

Sund-mad---Foto-Samantha-Fotheringham

Opskrift på spidskålsalat med pesto

Person: 4

Tid: 15 minutter

Ingredienser:

  • 400 g spidskål
  • 100 g ærter
  • 100 g grøn basilikum pesto
  • 20 mandler
  • Evt. salt.

Fremgangsmåde:

Hak mandlerne groft og tørrist dem på en varm pande.

Snit spidskålen i tynde strimler på ca. 2 mm.

Bland pesto i spidskålen sammen med ærter og ristede mandler.

Smag til med salat.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier:113
  • Protein: 4,3g
  • Kulhydrat: 5,8g
  • Fedt: 7,6g

Energifordeling pr. 100g

Spidsskålsalat - energifordeling

Mysligrød

Morgenmad---Foto-Samantha-Fotheringham

Endnu en grødopskrift til samlingen. Den her er dog lidt anderledes end de andre da den indeholder knækkede hvedekerner og grødris, som sættes i blød i mindst 12 timer og koges i ca. 50 minutter. Det kræver lidt tid og planlægning, men til gengæld får du en velsmagende grød med en god konsistens. Opskriften passer bedst til de dage, hvor du har fri eller til weekenden. Mysligrøden består af knækkede hvedekerner, grødris, mandler, rosiner, sesamfrø og kokosmel, men hvis du fortrækker andet tørret frugt eller andre kerner og frø kan du sagtens skifte mine forslag ud med de ting som du bedst kan lide. Husk du er ”the master chef” i dit køkken. Der er ikke noget mad, som ikke kan blandes sammen, der er bare nogle ting som smager bedre sammen end andet. Grøden er rig på fibre, sund fedt og gode kulhydrater. Du kan spise grøden som den er eller hælde lidt skummetmælk henover.

Grød---Foto-Samantha-Fotheringham

Grød-opskrift---Foto-Samantha-Fotheringham

Opskrift på mysligrød

Person: 2

Tid: ca.13 timer (arbejdstid ca. 15 minutter)

Ingredienser:

  • 1 dl. knækkede hvedekerner
  • 0,5 dl. grødris
  • 7,5 dl. vand
  • 60 g rosin (Gem 10 g til topping)
  • 35 g mandler (Gem 10 g til topping)
  • 1,5 spsk. sesamfrø (Gem 0,5 spsk. til topping.)
  • 1,5 spsk. Kokosmel (Gem 0,5 spsk. til topping.)
  • Lidt salt
  • Lidt frysetørret brombær (ikke nødvendig)

Fremgangsmåde:

Bland hvedekerner, ris og vand i en gryde.

Sæt det køligt i min. 12 timer.

Skær rosin i mindre stykker og hak mandler groft.

Put rosin, mandler, sesam og kokos i gryden og kog det hele under låg i ca. 50 minutter.

Rør jævnligt i grøden over hele bunden.

Når grøden er færdig smages den til med salt.

Hæld grøden op i 2 skåle

Fordel kokosmel, sesamfrø, mandler, rosiner og lidt frysetørret brombær henover den varme grød.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 88
  • Protein: 2,2g
  • Kulhydrat: 12,8g
  • Fedt: 2,8g

Energifordeling pr. 100g

Grød - Energifordeling

Motivation – kraften i at tage en ordentlig beslutning

Cykeltur---Foto-Samantha-Fotheringham

Som kostvejleder og coach møder jeg mange som siger til mig, at de ønsker at tabe sig eller de burde begynde at spise lidt sundere, men gang på gang har de forsøgt og gang på gang mislykkes det. De fortæller at de er meget motiveret i starten, men i løbet af et par uger eller blot dage, så er de tilbage i deres gamle fodspor og har opgivet deres mål. Drømmen bliver smidt i skraldespanden til et utal af andre mislykkede forsøg. Låget bliver sat godt fast, så nederlaget hurtigt kan blive glemt. Sandheden er at disse mennesker ikke har taget en virkelig beslutning. En virkelig beslutning er en ubeskrivelig kraft, som kan give os en styrke til at gøre vores drømme til virkelighed. Prøv at bruge 1-2 minutter på, at tænke tilbage på dit liv. Hvad har du udrettet i dit liv som du er stolt af? Det kan være du fik gode karakter i folkeskolen, at du altid har været en god ven/veninde, bygget dit eget hus, gennemført en uddannelse, fået et godt job eller stoppet med at ryge. Alle disse ting kræver tid, overskud og en målrettet indsats. Lige meget hvad du har udrettet, så har du gennemført det fordi det gav mening og at du havde taget en virkelig beslutning. I dette indlæg vil jeg dele en historie fra en af mine tidligere klienter som har gjort et stort indtryk på mig, samt fortælle, hvordan du skaber virkelige beslutninger, som kan ændre dit liv.

Birgitte-P---Foto-Samantha-Fotheringham

Træning-med-birgitte---Foto-Samantha-Fotheringham

Birgittes beslutning

Jeg har efterhånden haft en del klienter og nogle af dem har gjort et helt særligt indtryk på mig. En af de personer er Birgitte, hvem jeg i dag er meget privilegiet over at have fået lov at arbejde med. Hun har ikke bare ændret sin egen livsstil, men også inspireret mig til nogle betydningsfulde ting. Birgitte besidder en egenskab, som har haft en stor betydning for hendes liv. Birgitte kan tage virkelige beslutninger!

Mange mennesker erfarer, at når de rammer de 40-60 år, så er deres forbrænding en del anderledes end dengang de var yngre. Der kommer lidt fedt på maven og sidelårene. Mange lærer at leve med det, selvom der med overvægten også truer en del livsstilssygdomme. Birgitte havde over de sidste 20 år taget på, ligesom mange andre kvinder på hendes alder. For lidt over et år siden fik hun en pludselig erkendelse af, at det ikke var lige meget, hvordan hendes fysiske form var. Birgitte tog den dag en beslutning, som vendte op og ned på hendes liv. Birgitte satte sig et mål om, at blive normalvægtig og tabe over 10 kg. Birgitte besluttede, at hun ville gøre alt for at nå hendes mål. Hun ville bruge alt den tid og energi på, at nå målet, som det overhovedet kunne kræve af hende. En af Birgittes første handlinger var, at kontakte mig. Da jeg mødte Birgitte havde hun blod på tanden og havde allerede tabt 3 kg. Birgitte vidste godt at det ikke var nok med et vægttab, men at det var nødvendigt med en livsstilsomlægning. Igennem det næste halve år ændrede vi sammen Birgittes liv. Birgitte ændrede sine kostvaner fuldstændig, fra at spise usunde snacks hverdag til blot at nyde det ved særlige anledninger. Dertil begyndte hun at træne ofte i det lokale fitnesscenter og hendes cykel kom i brug igen efter 20 år. Birgitte startede langsomt op, men over det halve år gik hun fra, at kunne gå små 10 minutter på et løbebånd til, at løbe længere distancer og cykle på arbejde flere gange om ugen. I dag gør Birgitte en aktiv indsats for, at vedligeholde hendes flotte vægttab på 13 kg og har et nyt mål om at deltage i DHL-løbet til næste år.

Vi er på jorden til livet er slut og derfor er det vigtig for hende at være stærk både fysisk og mentalt – indeni og udenpå. Som Birgitte selv siger, så har hendes velvære en betydning for, hvordan hun oplever sin hverdag med familie, arbejde og kollegaer, ja faktisk alle hendes omgivelser. Birgitte nævnte flere gange for mig, at hun ikke synes det var så hårdt at ændre sin livsstil og tabe de overflødige kilo. Hun følte sig heldig og privilegeret over, at hun så hurtig og nemt kunne ændre sin livsstil i forhold til mange andre som kæmpede med det i flere år. Var det mon nemmere for Birgitte, at nå hendes mål end for andre? Sikkert ikke, men forskellen var at Birgitte havde taget en virkelig beslutning. Hun gik 100 % ind for hendes mål og det hun troede på. Når du tager en virkelig beslutning, laver du et håndaftryk og det er ikke i sand, men i cement.

Hvad er en virkelig beslutning?

En virkelig beslutning betyder, at du afskærer enhver anden mulighed end den du har besluttet dig for at gøre til virkelighed. Hvis det hele bare handler om, at tage en beslutning, hvorfor gør vi det så ikke? De fleste tror at beslutninger er det samme som en ønskeseddel. Men det er ikke nok at sige du ”gerne” vil noget. Nej du skal ”ville” det. Derfor er det vigtigt at du fokusere på, at skabe klarhed over din drøm. Spørg dig selv om, hvad du vil, hvad det betyder for dig og hvad er du villig til at gøre for at nå dit mål. Denne form for klarhed giver dig evnen til at gøre mere for din drøm.