Æbleskiver – Ernæringsforbedret
Julen er over os og en fast tradition ved juletid er æbleskiver. I gamle dage blev æbleskiverne fyldt med æblestykker eller æblemos. Det var i 1700 tallet at æbleskivepanden blev opfundet. Dengang var æbleskiverne en stor delikatesse og blev serveret som dessert. Det at bage hjemmelavede æbleskiver op til jul betyder meget for mig og i flere år har jeg haft en årlig tradition med min kære farmor på 88 år, hvor vi bager æbleskiver omkring 1 advent. Jeg har ernæringsforbedret disse æbleskiverne ved, at skifte halvdelen af hvedemelet ud med rugmel og anvendt flydende vegetabilsk fedtstof i stedet for smør. Æbleskiverne blev rigtig gode med en herlig smag og en blød og luftig konsistens. Over æbleskiverne har jeg drysset med Perfect florsød fra ISIS og spist dem sammen med ISIS Solbær marmelade.
Opskrift på ernæringsforbedret æbleskiver
Stk: ca. 50 æbleskriver
Tid: ca. 1 time
Ingredienser:
- 300g hvedemel
- 300g groft rugmel
- 2 spsk. Sukker ( kan ersattes med 1 spsk. sukrin)
- 1 liter kærnemælk
- 2 tsk. groft salt
- 2 tsk. natron
- 5 æg
Fremgangsmåde
Del alle æg i æggehvider og æggeblommer
Pisk æggehviderne stive
Bland æggeblommer med kærnemælk og tilføj resten af ingredienserne
Rør de stive æggehvider forsigtigt i dejen, så den bliver ved med at være luftig.
Varm æbleskivepanden op og hæld lidt fedtstof i alle hullerne.
Fyld dejen i hullerne og steg æbleskiverne så de er gyldne på begge sider. Du kan vende æbleskiverne forsigtigt med en gaffel.
Næringsindhold pr. 100g
- Kalorier:152
- Protein:7g
- Kulhydrat:25g
- Kostfiber:3g
- Fedt: 2g
Energifordeling pr. 100g
dec 10, 2013 @ 15:30:27
Hej Samantha
De ser bare gode ud! Dejligt når julemaden bliver lidt sundere
knus Susanne
dec 10, 2013 @ 15:34:38
Mange tak Susanne 🙂 ja, det er dejligt når vi kan spise julegodter med lidt bedre samvittighed.:)
De bedste hilsner Samantha
dec 03, 2014 @ 15:39:41
Yummi
dec 04, 2014 @ 13:51:34
Mange tak Pia 🙂
dec 04, 2014 @ 00:41:28
Hold da op… hvor ser det lækkert ud 🙂 smukke billeder!
dec 04, 2014 @ 13:51:59
1000 tak Henrik 🙂