Æbletrifli med ingefær, vaniljeskyrcreme og sprød topping – Ernæringsforbedret
Denne udgave af æbletrifli er en flot, lækker og sund dessert, som du kan spise med god samvittighed! Desserten smager uforglemmeligt dejligt og har en lækker kombination af noget sprødt, knasende og cremet. Min udgave af æbletrifli er ernæringsforbedret ved, at jeg har anvendt sødemiddel i stedet for sukker. Æbletriflien er derudover rig på protein fra skyr, spækket med K-vitamin og C-vitamin fra æblerne og fyldt med sundt fedt og gode fiber fra havregryn og mandler.
Æbletrifli opskrift
Tid: 1 time
Person: 6
Ingredienser:
- 7-8 æbler
- 1 dl vand
- ½ tsk. Perfekt sød, søde erstatning (kan undlades)
- 1 tsk. fintrevet frisk ingefær
- 50 g havregryn
- 50 g hakkede mandler
- 2 spsk. honning
- 1 tsk. vaniljesukker
- 400 g skyr
Fremgangsmåde:
Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker. Kom dem sammen med vand og ingefær i en gryde og kog dem møre i ca. 8 min. Lad kompotten køle af og smag til med perfekt sød.
Rist havregryn og hakkede mandler på en tør pande ved jævn varme. Tag panden fra varmen og tilsæt honningen. Lad blandingen køle af på bagepapir.
Bland skyr med vaniljesukker og evt. lidt perfekt sød.
Anret æbletriflien i portionsglas med æblekompot nederst, dernæst vaniljeskyrcremen og drys til sidst den sprøde topping henover.
Næringsindhold pr. 100g
- Kalorier: 93
- Protein: 4,9g
- Kulhydrat:12,5
- Fedt: 2g
- Heraf mættede fedt: 0,2g
jan 09, 2014 @ 20:59:20
Hej samantha
Den dessert ser bare alt for god ud! 🙂 Hvis man ikke er så vild med ingefær, kan det så undlades ?
hilsen fredrik
jan 09, 2014 @ 21:30:16
Hej Fredrik
Smagen af ingefær er ikke så kraftig der i, men du kan sikkert godt undlade ingefær, hvis du ikke kan lide det. God fornøjelse med opskriften:)
De bedste hilsner
Samantha Fotheringham
jan 10, 2014 @ 02:50:58
Ser yummi ud! 🙂
jan 10, 2014 @ 14:35:05
Hej Simon
Det smager også bare mega Yummi! 🙂
De bedste hilsner
Samantha
jan 11, 2014 @ 16:16:24
Den dessert ser virkelig god ud Samantha. Dejligt når vi kan få noget til dne søde tand på en sund måde.
jan 11, 2014 @ 19:23:55
Hej Susanne
Ja, det nemlig dejligt når vi kan spise dessert med god samvittighed. 🙂
De bedste hilsner
Samantha Fotheringham
jan 11, 2014 @ 16:17:28
Den søde tand 🙂
jan 13, 2014 @ 14:29:19
L.Æ.K.K.E.R.T!!!
Dog er jeg ofte ret sulten – og ret træt – når jeg kommer hjem om eftermiddagen, så jeg har i går købt “light-æblegrød”, og satser på, det kan bruges i stedet! Glæder mig allerede til at komme hjem 😉
Tak for rigtig god inspiration generelt
jan 14, 2014 @ 11:35:19
Hej Trine K
Jeg tænker den fedtfattige æblegrød kan bruges til æbletriflien. Det er dog lidt sjovt at de har mærket den “fedtfattig”, for selvfølgelig er der ikke meget fedt i en omgang opkogte æbler med vand og sukker. Prøv evt, at tjekke varedeaktionen og se hvor meget tilsat sukker der er i grøden. Jeg kunne godt være bange for der var en hel del skjulte kalorier i den 🙂 Min udgave er også lavet på opkogte æbler, ingefær og vand. Men istedet for sukker, så har jeg brugt sødemiddel til at søde med som gør du spare kalorier fra sukker.
De bedste hilsner
Samantha Fotheringham
jan 16, 2014 @ 20:03:16
Tak for svar!
Altså der er ikke deklareret med “fedtfattig”, men med “light”, dvs. der ingen sukker er i.
Næringsindholdet er 140 kJ pr. 100 g, og der er kun naturligt sukker fra frugterne, dvs. 5 g. pr. 100 g
I mine “uprofessionelle” ører, lyder det rimeligt!?
jan 18, 2014 @ 20:28:07
Hej Trine K
Det lyder til din æblegrød har et fornuftigt næringsindhold. Light kan både være sukker og fedt. Jeg var blot bange for at deklartionen snyder. Men som du selv siger så er det meget rimligt med det naturlige sukkerindhold fra frugt. Jeg håber din æbletrifli blev god. 🙂
De bedste hilsner
Samantha Fotheringham
jul 13, 2014 @ 17:20:58
Mums ser godt ud 🙂
sep 01, 2014 @ 12:40:54
Mange tak Lotte 🙂
jan 22, 2015 @ 18:42:28
Kan man mon spise det til morgenmad? 😀
jan 23, 2015 @ 03:26:35
haha 🙂 Det bestemmer du jo selv 🙂 Men det kan du godt i min verden 🙂