Ærtesuppe

Sund suppe -Foto samantha Fotheringham

Med denne smukke ærtesuppe kan du ikke undgå, at komme i godt humør af den fortryllende grønne farve. Ærtesuppen er meget nem at tilberede og kan både spises varm og kold. Suppen har en fyldig og cremet konsistens med et herligt spil af søde og syrlige smage. Ernæringsmæssigt er suppen kaloriefattig og rig på gode kulhydrater og protein. Suppen indeholder blandt andet A, B og C-vitamin, og mineralerne kalium, fosfor og jern. Spis suppen som den er eller servér den med skyr og fuldkornsbrød.

Ærtesuppe- Foto Samantha Fotheringham

Ærtesuppe opskrift- Foto Samantha Fotheringham

 

Ærtesuppe opskrift

Person: 2

Tid: 30 minutter.

Ingredienser:

  • 600g Ærter fra frost
  • 200g kartofler
  • 2 terninger grøntsagsbouillon
  • 2 spsk. frisk limesaft
  • 150g bacon
  • 1 løg
  • Salt
  • 1 spsk. olivenolie.
  • 5 dl. kogevand

Tilbehør:

Skyr og fuldkornsbrød

Fremgangsmåde:

Vask og skræl dine grøntsager.

Skær kartofler og løg ud i grove stykker.

Find en gryde frem og varm lidt olie deri.

Svits løg og kartofler i ca. 2-3 minutter.

Hæld 1 liter bouillon ved og lad suppen koge i ca. 20 minutter eller til grønsagerne er møre.

Steg imens bacon på en pande til det er sprødt og hæld overskydende fedt fra.

Tilsæt 500g ærter til grøntsagerne i gryden og si kogevandet fra. Gem ca. 5 dl. kogevand.

Find en blender frem og tilsæt grøntsager og 5 dl. kogevand.

Blend suppen til den har en cremet og jævn konsistens. Hvis du ikke har en blender kan du godt bruge en stavblender.

Hæld suppen tilbage i gryden og smag til med salt og citron.

Tilsæt de sidste 100g ærter til suppen.

Servér suppen med bacon, brøndkarse og skyr.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 75
  • Kulhydrat: 6g
  • Protein: 4,4g
  • Fedt: 3,3g

Energifordeling pr. 100g

ærtesuppe enegifordeling