Boller i karry med kylling

Boller i karry -Foto Samantha Fotheringham

Alle danskere kender den traditionelle middagsret boller i karry, som er kogte kødboller i en tyk karrysovs. Boller i karry er en af mine yndlingsretter, men med nye ernæringsmæssige briller på, har jeg leget med opskriften og sammensat en sundere, anderledes og velsmagende udgave med kylling, i stedet for svinekød. Sovsen har en dejlig konsistens med en herlig krydret karry smag og sødme fra æble. Spis retten med kogte ris eller bulgur og pynt med friskhakket persille og hakkede mandler.

Boller i karry opskrift - Foto Samantha Fotheringham

Boller i karry med æble - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på boller i karry

Person: 4

Tid: ca. 1 time og 15 minutter.

Ingredienser:

Kødfars:

  • 400 g kyllingefars
  • 1 dl. havregryn
  • 1 æg
  • ½ løg
  • 1 dl. skummetmælk
  • 1,5 tsk. groft salt
  • ¼ tsk. peber

Karrysovs:

  • 1 løg
  • 1 æble
  • 2 spsk. vegetabilsk fedtstof
  • 3 spsk. hvedemel
  • 1 spsk. karry
  • 6 dl. kogelag fra kyllingebollerne

Tilbehør og pynt:

  • 300g ris eller bulgur (følg kogeanvisningen på pakken)
  • Friskhakket persille og 30g hakkede mandler

Fremgangsmåde:

Skræl løg.

Hak løg og æble i små tern.

Rør kødet med salt og tilsæt havregryn, peber, æg og løg.

Rør i farsen og tilsæt mælk lidt af gangen til den er smidig. Stil farsen på køl i 30. minutter.

Find en stor gryde frem og hæld 1 liter vand deri. Bring vandet i kog.

Form boller af farsen med en teske.

Kom bollerne i vandet et lag af gangen og skru lidt ned for varmen.

Kog bollerne i ca. 10 minutter til de er faste og stiger op til overfladen.

Tag bollerne op af vandet og gem vandet til karrysovsen.

Hæld vegetabilsk fedtstof i en gryde og sautér løg til de er klare.

Rør mel og karry i til alt fedtstoffet er suget op.

Tilsæt kogelaget fra kyllingebollerne lidt ad gangen og rør til sovsen er jævn.

Tilsæt æble og lad sovsen småkoge i 5 minutter.

Tilsæt kødbollerne og smag til med salt, peber og karry.

Servere kødbollerne og drys med hakkede persille og mandler.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 86
  • Protein: 7g
  • Kulhydrat: 4,4g
  • Fedt: 4,3g

Energifordeling pr. 100g

Boller i karry energifordeling