Bulgursalat

bulgursalat - Foto, opskrift og foodstyling Samantha Fotheringham

Bulgur er blevet mere og mere kendt herhjemme. Grov bulgur er et af maduniversets små vidundere. Bulgur er dampede, afskallede, knækkede og tørrede kerner af hvede arter, som ofte er durumhvede. Bulgur er især brugt i det mellemøstlige køkken, og er et godt alternativ til kartofler og ris. Denne bulgursalat er super god og nem at tilberede.

Bulgur og ernæring – Rig på E-vitamin

Bulgur indeholder 330 kalorier pr. 100 g, og er en primær kilde til kulhydrat og kostfibre. Bulgur har især et højt indhold af E-vitamin. Et af de 8 kostråd er, at spise kartofler, ris, groft brød eller pasta hver dag. Her er bulgur også super, at variere med.

E-vitamin- en vigtig antioxidant

E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som er et antioxidant, der indgår i cellemembranen, hvor det beskytter fedtsyrer imod at blive iltet. Hvis du tager E-vitamin som kosttilskud, er det vigtigt, at du indtager det sammen med noget fedt, ellers vil det ikke blive optaget ordentligt i tarmen. Andre gode kilder til E-vitamin er nødder, planteolier, æggeblommer og fisk.

bulgursalat 1 - Foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

Opskrift på bulgursalat:

Tid: 1 time

Person: 4

Ingredienser:

• 2 dl. bulgur

• 3 dl. bogende vand

• 150 g cherrytomat

• ½ courgette eller agurk

• 1-2 bundter persille evt. bredbladet persille

Dressing

• ½ citron

• 2 spsk. olivenolie

• Et knsp. cayennepeber

• 2 fed hvidløg

• 1 tsk. tørret mynte

• 1 tsk. groft salt

Fremgangsmåde

Hæld 3 dl. kogende vand over 2 dl. bulgur, og lad det stå og suge væsken til sig.

Lad det køle af.

Bland den afkølede bulgur med tern af tomat og courgette.

Tilsæt skyllet og hakket persille.

Rør ingredienserne til dressingen sammen og bland det i bulguren.

Smag til med salt og evt. mere citron saft.

Salat opskrift - foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

Næringsindhold pr. 100 g

• Kalorier: 155

• Protein: 4 g

• Kulhydrat: 23 g

• Kostfibre: 3 g

• Fedt: 5 g

• Heraf mættet fedt: 0-1 g

Energifordeling pr. 100 g