Bageopskrifter

Duften af lækkert hjemmebagt bagværk kan altid få smilet frem. Her finder du inspiration til bageopskrifter som du kan forkæle familie og venner med.

Hjemmelavede rugbrød

Rugbrød---Foto-Samantha-Fotheringham

I går fik jeg lyst til at bage rugbrød. Jeg har hoppet let og elegant over surdejen og valgt at bage med gær, på den måde behøver du ikke vente 3 dage før du har dit færdige rugbrød, men nøjes med 3 timer. Rugbrødet er bagt med rugmel og sigtemel som giver en syrlig smag. Brødet er saftigt, har en flot ensartede krumme og en pæn skorpe med en flot mørkebrun farve. Rugbrødet opbevares bedst ved stuetemperatur i en tætsluttende plasticpose. Brødet er en god kilde til kulhydrater og kostfibre. Kostfibre stabiliserer vores blodsukker, giver en god fordøjelse og regulerer vores appetit, så vi føler os mætte i længere tid. Rugbrødet er pyntet med lidt romarin og kryddersalt.

Rugbrød opskrift - Foto SamanthaFotheringhamOpskrift på rugbrød - Foto SamanthaFotheringham

Opskrift på rugbrød

Stk.: 1

Tid: 3,5 timer (Arbejdstid 25 minutter)

Ingredienser:

  • 25 g gær
  • 3 dl. kærnemælk
  • 1 spsk. honning
  • 1 dl. vand
  • 250 g rugmel
  • 275 g sigtemel
  • 1tsk. groft salt

Fremgangsmåde:

Smuldr gæren og rør den ud i lunken vand.

Tilsæt kærnemælk, honning, salt og rugmel.

r dejen godt sammen og tilsæt gradvis sigtemel til dejen er smidig.

Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time.

Beklæd en bageform med bagepapir

Form dejen og læg den i en brødform.

Lad dejen efterhæve i ca. 45 minutter ved stuetemperatur.

Prik brødet med en gaffel og pensel med vand.

Bag brødet nederest i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time.

Tag brødet ud af formen og lad det køle af på en rist.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 207
  • Protein: 6,3g
  • Kulhydrat: 39,6g
  • Kostfibre: 5,2g
  • Fedt: 1,3

Energifordeling pr. 100g

Rugbrød energifordeling

Cookies med peanutbutter og mørk chokolade

Cookies opskrift -Foto by Samantha Fotheringham

Disse vidunderlige og lækre cookies med peanutbutter og mørk chokolade smager helt vildt godt. De har en skøn sødme og kombinationen af peanut og mørk chokolade er genial. De er nemme at bage og efter små 15 minutter i ovnen har du sprøde cookies til eftermiddagskaffen. Dejen er gylden, hvilket også giver disse cookies deres karakteristiske brune farve. Jeg har ernæringsforbedret mine cookies ved ikke, at tilsætte sukker, men i stedet har jeg anvendt Sukrin Gold til at søde med. Du kan også bruge almindelige Sukrin. Derudover har jeg brugt flydende vegetabilsk fedtstof i stedet for smør og chokoladen er med min. 70% kakao. Selvom disse cookies er ernæringsforbedret og derfor sundere end almindelige cookies, indeholder de stadig mange kalorier. Peanutbutter, peanuts og vegetabilsk fedtstof er alle kilder til sundt fedt, men selvom fedtsammensætningen er bedre, så indeholder produkterne stadig mange kalorier. 1g fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som 1g protein eller 1g kulhydrater. Det vil sige du kan spise dobbelt så meget protein eller kulhydrater for den samme mængde fedt, hvilket er grunden til folk siger ”fedt feder”, men fedt feder ikke. Det afhænger af, hvor meget du spiser. En cookie vejer ca. 25 gram og indeholder 132 kalorier. Så, hvis du gerne vil tabe dig, skal du ikke spise for mange af disse cookies.Cookies - Foto by Samantha Fotheringham

Cookies med peanutbutter -Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på cookies med peanutbutter og mørk chokolade

Stk: 30

Tid: 20 minutter

Ingredienser:

  • 1 glas peanutbutter (340g)
  • 30 g min. 70% chokolade
  • 50 g Sukrin Gold
  • 1 tsk. natron
  • 1 stk. æg
  • 100 g fyldende vegetabilsk fedtstof
  • 1 spsk. mel
  • 50g peanuts ( Peanuts uden salt, hvis du kun kan finde salte peanuts kan du skylle salte væk)
  • Knsp. salt

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen på 175 grader

Hak chokoladen groft og kom det hele i en skål.

Bland resten af ingredienserne godt sammen.

Beklæd 2 bageplader med bagepapir.

Form en kugle af dejen med en spsk. Kom kuglen på en bageplade og pres kuglen så tykkelsen er ca. 1 cm. tyk. Forsæt til der ikke er mere dej. Pas på med at putte for mange kugler på hver bageplade, da de flyder ud.

Bag dine cookies ved 175˚C i ca. 15 min.

Stil derefter dine cookies til afkøling til de er faste og hårde.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 528
  • Protein: 15,5g
  • Kulhydrat: 11g
  • Fedt: 47
  • Heraf mættet fedt: 11

Energifordeling pr. 100g

Cookies opskrift - energifordeling Samantha Fotheringham

Appelsinkage med mandelmel

appelsinkage foto og foodstyling Samantha Fotheringham

Denne appelsinkage med mandler er meget nem at lave, men kræver dog lidt tålmodighed da tilberedningstiden er lang, men til gengæld lover jeg dig at appelsinkagen er hele ventetiden værd. Kagen har en smuk gylden farve og har en skøn sødme fra appelsinerne samt en let krydret kardemomme smag. Kagen er er uden mel og er derfor 100% glutenfri. Kagen er rig på sundt fedt, protein, E-vitamin og C-vitamin. Jeg har sødet kagen med sukrin, som er et erstatningssødemiddel i stedet for at bruge almindelig sukker og dermed er der ikke tilsat sukker i kagen. Spis kagen som en sund dessert og server den med frisk appelsin, skyr eller lidt fedtfattig vaniljeis. Jeg har pyntet kagen med lidt revet appelsinskal, hakket mandler og mynteblande.

Opskrift på appelsinkage

Person: 6

Tid: 2 timer

Ingredienser:

  • 1 -2 økologisk appelsiner (ca. 300g)
  • 100 g mandler
  • 3 æg, str. L
  • 35 g sukrin.
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. stødt kardemomme

Fremgangsmåde:

Vask appelsinerne

Læg de vaskede appelsiner i en gryde, dæk dem med koldt vand, og bring det i kog.

Skru ned for varmen og læg låg på gryden. Kog appelsinerne i ca. 1,5 timer til de er helt møre.

Lav i mellemtiden mandelmelet ved at blende 100g mandler.

Når appelsinerne er møre hælder du vandet fra og lader dem køle af.

Forvarm ovnen på 190°.

Halver appelsinerne og fjern kernerne. Skær appelsinerne i grove stykker.

Purer derefter appelsinerne i en blender.

Bland mandelmelet med appelsinpurren, sukrin, kardemomme, bagepulver og æg.

Rør det hele godt sammen og Kom det i en springform (22 cm i diameter) eller en firkantet form (21 x 21 cm). Beklæd formen med bagepapir.

Bag kagen ca. 45 minutter midt i ovnen.

Lad appelsinkagen køle af før du tager den ud af formen. Server den med frisk appelsin og lidt skyr.

appelsinkage-til-blog-600

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 167
  • Protein: 8g
  • Kulhydrat: 8,8g
  • Fedt: 10,7g
  • Heraf mættet fedt: 1,4g

Energifordeling pr. 100g

Appelsinkage med mandler til blog

Protein klatkager

Protein Klatkage 1 Foto Marie Knap - Food Styling Samantha Fotheringham

I søndags bagte jeg klatkager til mig og en veninde. Klatkager er i mine øjne verdens mest undervurderet kage! Klatkagerne blev rigtig gode. Konsistensen var helt perfekt med en blød, luftig midte og med en let sprød, karamelliseret og gylden overflade. Klatkager er en skøn og let måde at bruge grødrester på. De er rigtig gode til en brunch, lækre som en dessert og nemme at have med i madpakken kolde. Jeg har tilført proteinpulver til mine klatkager for at gøre proteinindholdet højere. Jeg har brugt chokolade proteinpulver i mine klatkager, men du kan sagtens bruge andet proteinpulver som f.eks. vanilje eller banan. Udover at være rig på protein er klatkagerne rige på kostfibre fra havregryn. Klatkagerne giver derfor en lang mæthedsfornemmelse og er gode for fordøjelsen. Klatkagerne blev pyntet med frisk appelsin, finthakket pistacienødder og lidt sirup.

Opskrift på protein klatkager

Ingredienser:

  • 2 dl havregryn
  • 30-35g proteinpulver
  • 2 æg
  • 1 tsk. sukker
  • 2 spsk. rugmel
  • 1 tsk. vanilje sukker
  • 1 tsk. fintrevet citronskal (kan undlades)
  • Vegetabilsk fyldende fedtstof til stegning.
  • salt

Hvis du har en grødrest skal du bruge 4 dl. kold grød til opskriften.

Fremgangsmåde

Kom havregryn og vand i en gryde

Bring grøden i kog.

Tilsæt proteinpulver og lad det koge 1 minut, mens du rører rundt i det.

Smag proteingrøden til med lidt salt.

Hæld grøden over i en anden skål og lad den køle lidt af.

Find en skål frem og pisk æg, sukker og rugmel sammen.

Rør æggeblandingen sammen med grøden, vaniljesukker og citronskal.

Lad klatkagedejen hvile i køleskabet i ca. 30 minutter.

Hæld lidt fedtstof på en varmpane og læg 4 små klatkager på panden.

Steg klatkagerne ved jævn varme i 1,5 minut på hver side til de er flot gyldne og lettere karamelliseret.

Forsæt med resten af klatkagedejen.

Server de lune klatkager med frisk frugt og lidt sirup.

klatkager Foto Marie Knap - Food Styling Samantha Fotheringham

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 267
  • Protein: 23g
  • Kulhydrat: 25,7g
  • Fedt:7,1g

Energifordeling pr. 100g

Klatkager energifordeling - Samantha Fotheringham

Grove knækbrød

knækbrød  - Foto Marie Knap - Mad Samantha Fotheringham

I sidste uge eksperimenterede jeg med at bage grove knækbrød. Knækbrødene har en perfekt sprødhed og knaser på den helt rigtige måde, når du tager en bid. Jeg har brugt de kerner og frø som jeg lige havde i skabene, men du kan sagtens skifte solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø og sesamfrø ud med andre frø og kerner, hvis du fortrækker det. Husk, du er masterchef i dit eget køkken. Knækbrødene bugner af sundhed og er spækket med sund fedt og kostfibre. Spis knækbrødene som et sundt mellemmåltid eller som en let snack.

Grove knækbrød - Foto Marie Knap - Mad Samantha Fotheringham

Opskrift på grove knækbrød

Ingredienser:

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl sesamfrø
  • 1dl. græskarkerner
  • 1 dl. hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 3,5 dl rugmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. salt
  • 2 dl vand
  • 1 dl olivenolie

Fremgangsmåde:

Rør havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, rugmel, bagepulver og salt sammen i en skål.

Tilsæt vand og olie, og rør dejen godt sammen, så den er sammenhængende og klisteret

Find en bageplade frem og læg et stykke bagepapir på.

Hæld halvdelen af knækbrøddejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå.

Rul knækbrøddejen ud mellem de to stykker bagepapir og fjern det øverste lag papir. Gør det samme med den anden halvdel af dejen.

Skær dejen ud i firkanter

Bag knækbrødene i ca. 15 min. ved 200 grader.

knækbrød - Foto Marie Knap - Mad Samantha Fotheringham

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier:376,7
  • Protein: 9,6g
  • Kulhydrat: 22g
  • Kostfibre: 6,8g
  • Fedt: 26,8g
  • Heraf mættet fedt: 3,5g

Energifordeling pr. 100g

Knækbrød energifordeling - Samantha Fotheringham