Bageopskrifter

Duften af lækkert hjemmebagt bagværk kan altid få smilet frem. Her finder du inspiration til bageopskrifter som du kan forkæle familie og venner med.

Grove gulerodsboller med valnød

Grove-gulerodsboller-med-valnød---Foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham


Disse grove gulerodboller med valnød er meget velsmagende. Kombinationen af gulerøddernes sødme og valnød er rigtig god. Bollerne er nemme at bage og konsistensen er rigtig lækker. Krummen er flot ensartede og farven på bollerne flot gylden.

Gulerod og ernæring

Gulerod er spækket med A-vitamin og på samme tid meget kaloriefattig. Gulerødder indeholder 39 kalorier pr. 100 g.SPIS bare løs! Udover A-vitamin så indeholder gulerødder også betakarotin, som giver dem deres karakteristiske stærke farve. Betakarotin er et antioxidant, som beskytter kroppen mod nedbrydelse og sygdomme. Til sidst, så er gulerødder også en særdeles god kilde til kostfibre. Gulerødder er grove grøntsager, som indeholder 2,7 g kostfibre pr. 100 g.

A-vitamin

A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, så det er vigtigt, at du spiser fedt i forbindelse med gulerødderne, ellers kan du ikke optage de skønne a-vitaminer. A-vitaminer har betydning for vores syn, forplantningsevne, immunforsvar, regulering af arveanlæg, slimhinder og vækst

Grove-gulerodsboller---foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham

Gulerodsboller---Foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham

Hjemmebagte-boller---Foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham

Opskrift på grove gulerodsboller med valnød:

10 – 12 stk

Tid: 2 timer

Ingrediens:

  • 50 g gær
  • 4 dl vand
  • 1 knsp. salt
  • 1 spsk. olie
  • 230 g hvedemel
  • 120 g havregryn
  • 100 g rugmel
  • 20 g hakket valnøddekerner
  • 200 g groftrevet gulerod

Fremgangsmåde:

Opløs gæret i lunket vand.

Tilsæt salt og olie.

Hæld gryn og grønt i og rør godt sammen.

Tilsæt herefter melet lidt af gangen, indtil dejen er blød og lidt klisteret.

Hæld lidt olie på bordpladen og ælt dejen godt sammen og stil den til hævning i ca. 45 min.

Form bollerne, Derefter stilles de til hævning igen, denne gang er det dog kun i 30 min.

Bag bollerne ved 200 grader i ca. 15 min.

opskrift-på-grovboller---Foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham

Næringsindhold pr. 100 g

  • Kalorier: 169
  • Protein: 5 g
  • Kulhydrat: 28 g
  • Kostfiber: 3 g
  • Fedt: 4 g

Energifordeling pr. 100 g

Hjemmebagte Grov Flutes

Grove-flutes---Foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham

I går bagte jeg disse gode grov flutes med grahamsmel. Brødets farve bliver flot gylden og krummen er flot ensartet. Lækker kvalitet med en dejlig smag! Mine Grovflutes er blevet pynte med frisk rosmarin, citronskal og grov salt. Hvis du ikke har grahamsmel derhjemme kan du bruge rugmel, speltmel eller fuldkornshvedemel i dejen.

Hvad er grahamsmel?

Grahamsmel indeholder alle kim – og skaldele og er derfor groft. Grahamsmel er en mellemting af fuldkorns hvedemel og almindelig hvedemel. Grahamsmel er finere end fuldkornshvedemel, og grovere end almindeligt hvedemel. Grahamsmel har en udmalingsgrad på 99 %. Des højere udmalingsgraden er på en mel type des grovere er det. f.eks. har hvedemel en udmalingsgrad på 72 %.

grov-flutes---Foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham

Opskrift-på-flutes---Foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham

Opskrift-på-grove-flutes---Foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham

Opskrift på grov flutes

2 flutes

Tid: 2 timer

Ingredienser:

  • Hvedemel: 300g
  • Grahamsmel: 150g
  • 2 spsk. Oliven Olie
  • 25g gær
  • 3 dl. vand
  • 2. tsk. salt

Fremgangsmåde:

Lun vandet til det bliver håndvarmt ca. 37 grader.

Opløs gæren i vandet. tilføj olie og salt.

Kom melet i og rør dejen godt sammen til konsistensen er blød og lidt klistret.

Kom lidt olie på bordet og ælt dejen til den er glat og blød.

Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time

Ælt dejen igennem og form den til 2 lige store stykker

Form og rul stykkerne til aflange flutes.

Læg dem på en bageplade og skær skrå snit i hver flutes.

Lad dem efter hæve i 20 minutter.

Bag dine flutes i ovnen i 12 minutter ved 250 grader.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 227
  • Protein: 6g
  • Kulhydrat: 40g
  • Kostfiber: 4g
  • Fedt: 4g

Energifordeling pr. 100g

Fuldkornspandekager

Sunde pandekager - Foto samantha Fotheringham

Denne pandekage opskrift kombinerer skønne kostfibre fra havregryn og rugmel med en dejlig smag og en rigtig god mæthedsfølelse.Pandekagerne er på ingen måde tunge og føles bløde og luftige i munden. I stedet for sukker kan du vælge, at bruge en halv spsk. sukrin i opskriften. På den måde spare du kalorier. I en spsk. sukker er det 56 kalorier, hvor der er 0 kalorier i sukrin, men søder stadig lige så meget som sukker. Jeg er vild med friske jordbær og har derfor valgt at pynte mine pandekagerne med danske jordbær og FiberSirup Gold. Pandekagerne er indeholder kostfibre som er med til, atregulere vores appetit, så vi føler os mætte i længere tid. Kostfibre har endvidere betydning for vores blodsukker, fremmer fordøjelsen og forebygger forstoppelse. Spis pandekagerne til morgenmad eller servér dem for dine sundhedsbeviste gæster til dessert.

Pandekager - Foto Samantha FotheringhamPandekage opskirft - Foto Samantha Fotheringham Opskrift på fuldkornspandekager

Stk: Ca. 8 små amerikanske pandekager

Tid: 30 minutter

Ingredienser:

  • 40 gram hvedemel
  • 20 gram havregryn
  • 20 gram rugmel
  • 1 æg
  • 2 dl mælk, gerne skummetmælk
  • 1 spsk. sukker med top
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • flydende vegetabilsk fedtstof til stegning

Tilbehør:

Friske bær og sirup

Fremgangsmåde:

Start med at piske æg, mælk og sukker sammen.

Tilsæt derefter mel, rugmel, havregryn, bagepulver og salt og pisk godt i dejen.

Bag pandekagerne på en varm pande og server pandekagerne med sirup og friske bær.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 137
  • Protein: 6 g
  • Kulhydrat: 21 g
  • Kostfibre: 2 g
  • Fedt: 2 g

Fedtfattig havregrynsboller

opskrift-på-boller---foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-fotheringham

Disse havregrynsboller er både fedtfattige og indeholder skønne kostfibre fra havregryn. De er meget mættende og er super, hvis du gerne vil tabe dig. Bollerne er nemme at bage og konsistensen er rigtig lækker. Krummen er flot ensartede og farven på bollerne gylden.

Havregryn og ernæring

Havregryn er fyldt med sunde næringsstoffer. Der er ikke den dansker, som ikke kender til havregryn. I rigtig mange år har havregryn været en fast del af danskernes morgenbord. Havregryn indeholder 369 kalorier pr. 100g og er en rigtig god kilde til komplekse (gode) kulhydrater. Havregryn indeholder 71 % kulhydrat, hvor 13,8 % er protein og 15,1 procent er fedt. Havregryn har et højt indhold af kostfibre. Havregryn indeholder 9g kostfibre pr. 100g. Kostfibre hjælper med at holde vores blodsukker stabilt, fremmer fordøjelsen og forebygger forstoppelse.

Havregryn indeholder gavnlige mineraler

Havregryn er rig på mineraler, som er gavnlige for kroppen. Havregryn er en super kilde til Kalium, Magnesium og Fosfor. Magnesium har f.eks. betydning for dannelse af protein, fedtsyre og energiomsætningen. Derudover har magnesium betydning ved overførelse af impulser fra nervesystemet til musklerne.

sunde-boller---Foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham

Gode-boller---foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham

havregrynsboller---foto,-foodstyling-og-opskrift-Samantha-Fotheringham

Opskrift på havregrynsboller

10 stk.

Tid: 2 timer

Ingredienser:

  • 250g havregryn
  • 300g hvedemel
  • 50g gær
  • 1tsk. salt
  • 2 tsk.. Sukker
  • 5 dl. Vand
  • ½ dl. oliven olie

Fremgangsmåde:

Start med at opløs gæren i lunket vand.

Tilsæt salt, sukker og olie.

Hæld blandingen over havregrynene, som røres godt sammen.

Tilsæt mel til dejen til den har en fast og blød konsistens, der slipper skålen.

Hæld lidt olie ud på dit bord og ælt dejen i ca. 5 minutter.

Læg dejen op i skålen igen og lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.

Form bollerne og lad dem hæve til dobbelt størrelse igen ca. 30 minutter.

Bag bollerne ved 200 grader i 20 minutter.

Lad bollerne køle af før du spiser dem, så smager de bedst.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 211
  • Protein:6g
  • Kulhydrat:32g
  • Kostfiber:3g
  • Fedt: 5g

Energifordeling pr. 100g

Ristet rugstykker med pesto

Pesto-Foto-Samantha-Fotheringham

Sund og velsmagende mad behøver ikke, at tage flere timer at tilberede. Ristet rugbrød med pesto er noget af det mest simple jeg kender og er en smagfuld, knasende og sprød symfoni der vil kærtegne dine smagsløg. Jeg vil vove at påstå, at alle nybegyndere i maduniverset ville kunne tilberede det her! Sværhedsgraden er på niveau med leverdrengen eller kogt pasta. Spis dem som tilbehør, en hurtig mellemmåltids snack eller som en appetizer. Prøv evt. de ristet pestobrød med skiver af kylling eller skinke. Hvis du er klar på lidt større udfordringer kan du se min opskrift på hjemmelavet pesto her.

Pesto brød - Foto Samantha Fotheringham

Pestobrød - Foto Samantha Fotheringham

Pestobrød opskrift

Person: 2

Tid: 15 minutter

Ingredienser:

  • 2 skiver rugbrød
  • 2 tsk. pesto
  • Lidt frisk basilikum
  • Groft salt

Fremgangsmåde:

Tænd oven på 180 garder (varmluft)

Fordel pesto på rugbrødet

Rist brødene i oven i ca. 10 minutter til de er sprød.

Lad brødene hvile i 5 minutter og put frisk basilikum og lidt groft salt på.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier:241
  • Protein: 5g
  • Kulhydrat:35g
  • Kostfibre: 7g
  • Fedt: 8g

Energifordeling pr. 100g