Desserter

Jeg er en rigtig kvinde med en sød tand og stor svaghed for chokolade. Derfor vil du her finder en lang række desserter og lækkerier som du kan forkæle dig selv og dine gæster med.

Passionsfrugt yoghurt med nødder

Sund morgenmad-Foto Samantha Fotheringham

Denne kombination af passionsfrugt, yoghurt, appelsiner, nødder og honning er fantastisk! Honningen og appelsinerne er dejlig søde, nødderne knasende og passionsfrugten frisk! Skøn smagsoplevelse og en dejlig start på dagen. I stedet for appelsin kan du bruge klementiner og i stedet for mandler og pistacienødder kan du bruge de nødder, som du foretrækker. Hvis du ikke kan lide nødder kan du undlade dem, eller erstatte dem med kerner. Spis yoghurten til morgenmad, som et mellemmåltid eller en sund dessert.

Spis morgenmad

Morgenmad er et vigtigt måltid! Når du vågner, er det længe siden din krop har fået næring, og dit blodsukker er derfor lavt. Du vil have mindre energi, og hvis kroppen ikke får noget næring indenbords vil du have svært ved, at koncentrere dig og være klar til dagens oplevelser! Som kostvejleder møder jeg desværre ofte folk, som gerne vil tabe sig og derfor springer morgenmaden over for at spare kalorier. Din krop har brug for energi og din morgenmad er med til at sætte din forbrænding i gang, og hvis du dropper morgenmaden, bliver du nemmere fristet til sukkerholdige snacks senere på dagen.

Yoghurt - Foto Samantha Fotheringham

Morgenmad- Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på passionsfrugt yoghurt med nødder

Person:2

Tid: 10 minutter

Ingredienser:

  • 2 passionsfrugter
  • 4 dl. neutral yoghurt eller skyr
  • 2 tsk. flydende honning
  • 25 g grofthakkede mandler/ pistacienødder
  • 2-3 appelsiner

Fremgangsmåde:

Hak nødderne groft

Skræl og hak appelsinerne i små stykker.

Halver passionsfrugter, og skrab frugtkød og kerner ned i en skål.

Tilsæt yoghurt og bland det stille og roligt sammen.

Find 2 glas frem.

Fordel først halvdelen af appelsinen i glasset.

Hæld derefter passionsfrugt yoghurten i glasset.

Fordel resten af appelsinstykkerne og drys med hakkede nødder

Til sidst hælder du en lidt honning over appelsinstykkerne og nødderne.

Næringsindhold pr. 100 g

  • Kalorier: 82
  • Protein: 3 g
  • Kulhydrat: 11 g
  • Fedt: 3 g

Fuldkornspandekager

Sunde pandekager - Foto samantha Fotheringham

Denne pandekage opskrift kombinerer skønne kostfibre fra havregryn og rugmel med en dejlig smag og en rigtig god mæthedsfølelse.Pandekagerne er på ingen måde tunge og føles bløde og luftige i munden. I stedet for sukker kan du vælge, at bruge en halv spsk. sukrin i opskriften. På den måde spare du kalorier. I en spsk. sukker er det 56 kalorier, hvor der er 0 kalorier i sukrin, men søder stadig lige så meget som sukker. Jeg er vild med friske jordbær og har derfor valgt at pynte mine pandekagerne med danske jordbær og FiberSirup Gold. Pandekagerne er indeholder kostfibre som er med til, atregulere vores appetit, så vi føler os mætte i længere tid. Kostfibre har endvidere betydning for vores blodsukker, fremmer fordøjelsen og forebygger forstoppelse. Spis pandekagerne til morgenmad eller servér dem for dine sundhedsbeviste gæster til dessert.

Pandekager - Foto Samantha FotheringhamPandekage opskirft - Foto Samantha Fotheringham Opskrift på fuldkornspandekager

Stk: Ca. 8 små amerikanske pandekager

Tid: 30 minutter

Ingredienser:

  • 40 gram hvedemel
  • 20 gram havregryn
  • 20 gram rugmel
  • 1 æg
  • 2 dl mælk, gerne skummetmælk
  • 1 spsk. sukker med top
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • flydende vegetabilsk fedtstof til stegning

Tilbehør:

Friske bær og sirup

Fremgangsmåde:

Start med at piske æg, mælk og sukker sammen.

Tilsæt derefter mel, rugmel, havregryn, bagepulver og salt og pisk godt i dejen.

Bag pandekagerne på en varm pande og server pandekagerne med sirup og friske bær.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 137
  • Protein: 6 g
  • Kulhydrat: 21 g
  • Kostfibre: 2 g
  • Fedt: 2 g

Fedtfattig protein is med jordbær & citron

Den opskrift jeg vil dele med jer er en GOD og LÆKKER erstatning til, at indtage sit protein tilskud på. Det kan hurtigt blive kedeligt at drikke den samme protein shake efter træning gang på gang. Isen er meget nem at tilberede og kræver ikke særlig meget tid. Isen har en sød og frisk smag af jordbær og citron. Konsistensen er dejlig cremet og blød. Du skal være opmærksom på at du skal bruge pasteuriserede æg. Det er MEGET vigtig du overholder det for, at undgå fødevareforgiftning.

Opskrift på protein is med jordbær og citron

ca. 1,5 liter

Tid: 30 minutter ( 10 timer med fryse tid)

Ingredienser:

  • 50 g protein pulver
  • 100g frost jordbær
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 5 pasteuriserede æggehvider
  • 10 g vaniljesukker
  • 1/2 tsk. Sødemiddel
  • 200g A38
  • 4 spsk. citron saft.

Fremgangsmåde:

Pisk æggeblommer, vaniljesukker og sødemiddel sammen

Find en blender frem. Jordbær, A38 og proteinpulver blendes sammen

Bland nu det hele sammen i en skål

Pisk æggehviderne stive

Vend forsigtigt æggehviderne i blandingen så den stadig er luftig

Hæld det i en fryseboks og sæt blandingen i fryseren.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 104
  • Protein: 13g
  • Kulhydrat: 6g
  • Fedt: 3g

Energifordeling pr. 100g