Ikke kategoriseret

Kylling i karry

kylling opskift - foto by samantha fotheringham

Vi vil gerne spise bedre, sundere, grovere og mere varieret. Dette er et mål for mange, men det er også ofte svært i en travl hverdag. Kylling i karry er en hurtig hverdagsret, som kan komme i mange former og varianter. I denne opskrift er det den klassiske gule kylling i karry som har hovedrollen serveret med ris og en lun nordisk inspireret grønkålssalat med hasselnødder og æble. Retten er meget nem at tilberede og kræver kun små 35 minutter i køkkenet. Opskriften er inspireret af min kære mor som ofte har serveret kylling i karry når jeg kom hjem på besøg. Her får du en sund opskrift på kylling i karry med fokus på velsmag og en variations af næringsstoffer. Opskriften er blandt andet rig på A-vitamin, C-vitamin, protein, gode kulhydrater samt sundt fedt.

kylling karry- foto by samantha Fotheringham

Kylling i karry- foto by samantha Fotheringham

Kylling i karry med lun grønkålssalat

Person: 4

Tid: ca. 35 minutter

Ingredienser:

Kylling i karry:

  • 400g kylling
  • 200g blandet svampe
  • 2 stk. skalotteløg
  • 1 æble
  • 1 dl. minimælk + 1 spsk. maizena
  • Fedtstof ca. 1 spsk. olie og 1 tsk. smør
  • 1 terning kyllingbouillon + ca. ½ liter kogende vand
  • 1 spsk. karry
  • Salt og peber

Grønkålssalat:

  • 100g frisk grønkål (4 store håndfulde)
  • 1 håndfuld hasselnødder ca. 20 stk.
  • 1 æble
  • 1 tsk. æbleeddike
  • 1 tsk. sukker
  • Salt
  • Lidt olie

Tilbehør:

Ca. 3 dl. ris (følg kogeanvisningen på pakken)

Fremgangsmåde:

Skræl løg og vask svampe

Hak løg og æble i tern

Skær kylling i tynde strimler

Varm fedtstoffet op på en pande og svits kyllingestykkerne ca. 1-2 min. på hver side. Tag derefter kyllingen af panden igen.

Tilsæt evt. lit mere fedtstof til panden. Karry, løg, svampe og æbletern tilsættes og sautérs indtil løgene er klare.

Hæld kyllingbouillon over grøntsagerne

Opløs maizena i mælken og tilsæt det til grøntsagerne i panden. Pisk til blandingen er jævn.

Kog ved svag varme indtil sovsen har en passende konsistens. Rør jævnligt

Tilsæt kylling og smag til med salt, karry og peber

Hak grønkål, og hasselnødder groft

Skær æble ud i små både

Hæld lidt olie på en varm pande

Tilsæt grønkål og steg det i 1-2 minutter imens du røre rundt i det

Fjern panden fra varmen, tilsæt æbleeddike, sukker og salt

Tilsæt æble og hasselnødder imens panden stadig er lidt varm og bland det hele godt sammen

Servere kylling i karry med ris og spis grønkålssalaten dertil som tilbehør

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 127
  • Protein: 7,7g
  • Kulhydrat: 15g
  • Fedt: 3,8g

1 portion med ris / ¼ af hele opskriften er lig 480 kalorier

Fyldte hakkebøffer med sommer coleslaw – Samarbejde med Kosan Gas

Hakkebøf - Foto by Samantha Fotheringham

Selvom sommeren de seneste uger ikke har vist sig fra sin bedste side, skal I ikke snydes for en god grillopskrift. Jeg har sagt ja til et samarbejde med Kosan Gas, om at udvikle en række grillopskrifter som jeg løbende vil dele på bloggen. Den første opskrift som jeg gerne vil dele med jer er disse fyldte hakkebøffer med en herlig sommer coleslaw. Bøfferne er fyldt med courgette, peberfrugt, jalapeños, feta og toppet med revet ost. Salaten er spækket med grøntsager som bl.a. spidskål, peber og edamamebønner hertil en lækker coleslawdressing lavet på skyr. Opskriften er nem at gå til og tager ikke mere end 30 minutter at bikse sammen. Bøfferne er store og maskuline imens salaten er let og feminin. Sammen en perfekt kombination som giver velsmag og en god mæthed. Fyldet i bøfferne gør dem dejlig saftige samtidigt med at coleslaw salaten bidrager med noget friskt og sprødt. Opskriften er rig på protein, fiber, vitaminer og mineraler.

coleslaw - foto samantha fotheringham

fyldte hakkebøffer - foto samantha fotheringham

Fyldte hakkebøffer med sommer coleslaw

Person: 4

Tid: ca. 30 minutter

Ingredienser:

Fyldte hakkebøffer:

  • 1000 g hakket oksekød med 3-7% fedt
  • ½ courgette
  • ¼ rødpeberfrugt
  • ¼ grønpeberfrugt
  • 4 skiver jalapenos fra glas
  • 100 g revet ost max. 18% fedt
  • 25 g feta
  • Salt og peber

Sommer coleslaw:

  • ½ spidskål
  • ½ courgette
  • 3 dl. Optøet edamamebønner /sojabønner
  • ½ grøn peberfrugt
  • 250g skyr eller kvark
  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1½ tsk. dijonsennep
  • 1½ tsk. citronsaft
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. groft salt
  • Peber
  • frisk persille til pynt

Fremgangsmåde

I køkkenet:

Sommer coleslaw: Vask grøntsagerne og persille. Skær spidskål ud i tynde skiver. Riv courgetten groft og hak peberfrugt fint. Hak persille groft.

Lav dressingen ved, at blande skyr sammen med mayonnaise, dijonsennep, citronsaft, sukker, salt og peber. Vend forsigtigt grøntsagerne dressingen og tilsæt edamamebønnerne. Pynt med persille.

Fyldte hakkedrenge:

Vask grøntsagerne og skær courgette og peberfrugt groft ud. Skær herefter jalapeños skriverne i små stykker.

Varm en pande og svits grøntsager kort i lidt olie. Drys med salt.

Feta skæres i store tern på samme str. som grøntsagerne.

Oksekødet formes til 4 lige store kugler. Stik en finger ned i kødet og form et stort hul. Tilføj grøntsager. Feta og jalapeños til hullet.

Ved grillen:

Steg bøfferne ved middelvarme i ca. 15 minutter. Drys med salt og peber. Når der er ca. 5 minutter tilbage toppes bøfferne med revet ost. Når osten er smelte og gylden er bøfferne færdige. Servér bøfferne sammen med sommer coleslawen.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 99
  • Protein: 11,8g
  • Kulhydrat:2,8g
  • Fedt: 4,4g

1 portion indeholder 578 kalorier

Energifordeling pr. 100g

fyldte hakkebøffer energifordeling - foto samantha fotheringham

 

Sportsernæring – kostoptimering af elitefodboldspiller

Sportsernæring - Foto Samantha Fotheringham

Som flere af jeg nok har lagt mærke til, så skrev jeg et bachelorprojekt om sportsernæring til elitefodboldspiller i foråret sammen med kostvejleder og massør Helene Petersen. Projektet bestod af et to mdr. lang forløb med kostoptimering af otte elitefodboldspillere fra 1. divisionsklubben FC Fredericia. I denne forbindelse har jeg lovet LinusPro Nutrition, som var en af sponsorerne på projektet, at fortælle, hvilken betydning proteintilskud havde og hvorledes resultaterne kan have betydning for dig, selvom du ikke er elitesportsudøver.

Protein er blevet det nye modeord i Danmark og selvom dagligvarer producenterne i stor grad udnytter dette, så bekræfter vores bachelorprojekt, at proteintilskud er gavnligt i forbindelse med træning, hvor det er påvist at korrekt sportsernæring øger sandsynligheden for at undgå smerter og ømhed i forbindelse med træning.

Statistiske beregninger af kostforløbet viste, at spillerne havde seks gange større sandsynlighed for, at undgå smerter og ømhed i forbindelse med træning – set i forhold til de spillere som ikke deltog. Derfor havde kostforløbet en betydning for spillernes restitutionstid.

Træningsmåltider - Foto Samantha Fotheringham

Proteintilskud - Foto Samantha Fotheringham

Optimal restitution

Kost og træning hænger uendeligt sammen og med den rigtige kost kan du få det maximale ud af dine anstrengelser til træning. Heldigvis oplever jeg, at de fleste som træner er klar over, hvor vigtigt der er at få tilført kulhydrat og protein efter træning. Dog er det langt fra alle som spiser optimalt efter træning. Når du træner nedbryder din krop muskelvæv for, at genopbygge det igen bagefter og gøre dig stærkere og mere udholdende.

Elitesportsudøver træner næsten hver dag og nogle dage to gange om dagen, derfor havde vi stor fokus på, at spillerne havde en optimal restitution efter træning. Både protein og kulhydrat kan fungere som energikilde i kroppen, men hvor kulhydrats primære opgave er, at være energikilde er protein mere betydelig som aminosyre- og nitrogenkilde. Protein anvendes i kroppen til opbygning og reparation af væv, produktion af hormoner, enzymatiske reaktioner og antistoffer i transportproteiner og immunsystemet. Normalt anbefales et indtag på 1,1 g protein pr. kg kropsvægt, men da elitefodboldspillerne havde høje fysiske krav var deres proteinbehov på 1,2-1,8 g protein pr. kg kropsvægt.

Dette kom til udtryk i kostplanerne ved, at spillerne indtog en proteinshake som primært lå som et mellemmåltid i forbindelse med deres fodboldtræning. I spillernes andre måltider blev de anbefalet at, få stillet deres proteinbehov gennem naturlige kilder som bla. mælkeprodukter, nødder, kød og bælgfrugter.

For at nå en optimal restitution er timingen af protein og kulhydrat efter træning væsentlig. Dette kaldes the anabolic window of opportunity, som betyder, at jo hurtigere efter træningsophør der indtages protein, desto større er effekten på muskelopbygningen.

For at udnytte dette vindue indtog spillerne et måltid kombineret af 1 g kulhydrat pr. kg kropsvægt og 0,25 g protein pr. kg. kropsvægt så hurtigt som muligt efter deres træning – og max. 30 min. efter endt træning/kamp.

Har jeg behov for proteintilskud som almindelig motionist?

Linus Pro Nutritions proteinpulveret var tilføjet som supplement i spillernes kostplaner for, at sikre optimal energi- og proteinbehov, men også for at fodboldspillerne kunne præstere optimalt og nå̊ deres mål.

Som almindelig motionist kan et proteintilskud på 0,25 g protein pr. kg kropsvægt efter træning være gavnligt, men på samme tid bør der tænkes på, ikke at indtage protein i overdrevene mængder over en længere periode. Dette skyldes at det ikke vil være til gavn for yderligere muskelopbygning, men i stedet kan føre til nyreskader og påvirke nyrefunktionen. Det vil sige, du behøver ikke leve af kylling, skyr og æg for, at nå dine mål, men du kan sagtens spise normal og varieret sund kost med både ris, pasta, rugbrød og kage engang imellem. I sidste ende handler det om at tænke fornuftigt.

Timingen af proteintilskud bør altid planlægges på grund af det anabolic window of opportunities. Hertil skal du tænke på, at undgå fedtholdige fødevare, lige efter træning da fedt er med til at bremse optagelsen af kulhydrat og protein. Personligt indtager jeg selv en proteinshake efter træning, dette skyldes at den indeholder de næringsstoffer kroppen har behov for og på samme tid nem at have med i tasken. Til resten af dagens måltider prioriterer jeg, at få mine næringsstoffer igennem naturlige fødevare.

Hertil kan proteintilskuddet være en fordel, hvis der ønskes vægtøgning. Ved vægtøgning skal kroppen være i energioverskud og derfor skal der indtages store mængder mad, som kræver tilvænning og kan føles tungt i maven. Her kan proteintilskuddet være medhjælpelig til, at du ikke føler dig tung eller oplever ubehagelige sidestik og opstød af mad.

Produktanmeldelse – Nye vasketabs som fjerner svedlugt

Sport hygiene tabs - Foto Samantha Fotheringham

Kender du det, at dit helt nyvaskede træningstøj stadig lugter af sved, selvom det har fået den store tur i vaskemaskinen? Det lugter umiddelbart rent, men 10 minutter efter du har taget det på lugter du af sur gammel gnu. Men ingen problemer er så store, at de ikke kan løses med nogle gode gamle husmorråd. Hvis husmorrådene er for uoverskuelige kan du også ty til andre og mere moderne midler til at bekæmpe svedlugt. C30tabs.dk er ude med et helt nyt produkt som jeg har sagt ja til at prøve.

Fitnessblog - Foto Samantha Fotheringham

Sundhedsblog - Foto Samantha Fotheringham

Gode husmorråd mod svedlugt

En talemåde lyder ”gode råd er dyre” og det gælder også når der skal vaskes tøj. Hvis du skal være helt ærlig over for dig selv, hvor mange gange har du så ringet hjem til din mor, når du var tvivl om, hvilke farver som kan vaskes sammen eller hvordan vaskemaskinen skal indstilles. Når sportstøjet lugter af sved, selv når du har vasket det, skyldes det de bakterier der sidder i tøjet. Disse bakterier kan ikke fjernes ved almindelig vask under 60 grader. Nedenfor kan du læse 4 gode husmorråd til at fjerne svedlugt.

1: Vask træningstøjet ved 95 grader

Ved 95 grader forsvinder svedlugten fra tøjet, dog er der ikke særligt meget tøj der kan tåle, at blive vasket ved så høj en temperatur. Tjek derfor vaskeanvisningen.

2: Eddikeblanding

Lav en blanding af 1 del vand og 1 del ufarvet eddike og lad dit træningstøj ligge i blød ca. 2 timer. Skyl derefter dit træningstøj grundigt og vask det på almindelig vis.

3: Salmiakspiritus

Lav en blanding af 1 liter vand og 2 spsk. salmiakspiritus. Her skal træningstøjet også ligge i blød i 2 timer før du vasker det. Et minus ved salmiakspiritus er, at starte tekstiler som uld og silke ikke kan tåle det.

4: Rodalon

Hvis intet virke kan det vær nødvendigt at bruge skrappere midler. Rodalon Indendørs er et effektivt middel til at fjerne dårlig lugt. Lad tøjet ligge i blød i ca. 30 minutter i en opløsning 1:10 af Rodalon Indendørs. Skyl tøjet i rent vand, inden du vasker. Rodalon er ligesom salmiakspiritus et middel, som sarte tekstiler ikke kan tåle.

Sport hygiene tabs fra C30°

Hvis husmorrådene er lidt for uoverskuelige og du er bange for at skade dit tøj, så har C30° lanceret et bud på et middel, som fjerner svedlugten hurtigt og uden besvær. At produktet hedder C30° er intet tilfælde, de nye hygiejne tabs fjerner nemlig svedlugten ved kun 30 grader. Dertil er produktet uden parfume og allergivenligt. Ja, det lyder næsten for godt til, at være sandt. Er det virkelig slut med problemer med ildelugtende træningstøj? Jeg var temmelig skeptisk i starten, men efter at have afprøvet det i 2 måneder, har jeg ikke meget at sætte en finger på. Efter jeg har vasket mit træningstøj er det rent og svedlugten er forsvundet. Jeg har endda vasket rengøringsklude og håndklæder med produktet og de har ligeledes været rene og lugtfrie. Et lille minus er prisen for produktet, som er 50 kr. for 12 tabs. Prisen er lidt høj, for et vaskemiddel, men til gengæld slider vasken ikke på tøjet og vasketiden er tidsbesparende. Hvis du ønsker at læse mere om C30° kan du gøre det her.

Skins A200 kompressions tights – produktanmeldelse

Træningstøj- Foto Samantha Fotheringham

Cooltights.dk, som er forhandler af et stort udvalg af forskellige træningstights til kvinder og mænd har kontaktet mig og spurgt om jeg kunne tænke mig, at prøve deres populære Skins A200 kompressions tights. Derfor vil dette indlæg være en produktanmeldelse af produktet.

Normalt lyder det, at man skal bruge træningsbukser som man føler sig godt tilpas i og man kan bevæge sig frit i. Hvis bukserne er for stramme kan det hæmme benenes mulighed for bevægelse og det kan nedsætte præsentationsevnen. Hvorfor er det så lige at kompressions tights er blevet så super populære? Ideen omkring, at bruge kompressions tights er tanken om, at de øger blodcirkulationen under og efter træning. Mange oplever det hjælper på ømhed og træthed i musklerne. Men virker de? Personligt har jeg ikke brugt mine nok til, at kunne give en grundig vurdering. Men da jeg var ude og afprøve bukserne føltes mine ben ikke tunge dagen efter på nogen måde.

Fitnesstøj- Foto Samantha Fotheringham

Sportstøj- Foto-Samantha-Fotheringham

I dag findes træningstøj i alverdens farver og med tusindvis af forskellige deltaljer. For mig er der noget tiltrækkende ved det minimalistiske sorte design, som Skins leverer med disse kompressionstights. Glem alt om lynlåse ved anklerne, snore i anklerne og lynlåslommer til nøglen. Alle disse detaljer er sparet væk og der i stedet fokus på pas form og præsentationsevne.

Ofte er en udfordring ved tætsiddende træningstøj, at det kan tage lidt tid at få på, hvilket kan være belastende og gå udover træningsglæden. Men det er aldeles ikke tilfældet med disse tights, som glider sig op af benene og er nemme at få på. Stoffet er tyndt og virker til, at være i en god kvalitet. Jeg har ofte oplevet at, hvis stoffet er tyndt er det også gennemsigtigt, dette er dog ikke et problem med disse tights. En anden stor fordel er, at de er svedtransporterende. Stoffet lader sveden gå til overfladen af bukserne, hvorfra det fordamper og på den måde undgår du en irriteret hud.

Et lille minus ved tightsene er, at det kræver en smule tilvænning, da de er mere tætsiddende end almindelige tights. Hvis du aldrig har brugt tights før er det en god ide at prøve bukser med og uden kompressions for at mærke forskellen. Personligt synes jeg bukserne var meget fleksible når jeg bevægede mig og de havde en god pasform. I livet er der en snor som man kan spænde bukserne ind med, dette var dog ikke nødvendigt for mig, men hvis man har smalle hofter kan det selvfølgelig godt være en fordel, at kunne stramme tightsene ind, så de ikke falder ned.

De andre minusser skyldes primært designvalget og prisen. Jeg kunne godt savne en lomme med lynlåslukning så der er muglighed for at have en energibar eller lidt druesukker med på løbeturen. Der er kun en lille lomme indvendigt ved hoften, hvor nøglen lige kan være i. Et andet minus er prisen på bukserne, som koster 700 kr. Prisen er høj for et par træningsbukser, men der er dog ingen usikkerhed om at det er et par høj kvalitets tights, hvilket afspejles i prisen. Bukserne kan dog købes på cooltights.dk med 20% rabat netop nu. Bukserne findes både til kvinder og mænd. Læs mere om disse træningstights her.