Fjerkræ

Handy wraps med kylling

handy kyllingewraps- Foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

En af mine veninder kom til mig forleden og spurgte om jeg kunne komme med inspiration til madpakken. Hun var ved, at være træt af den sædvanlige leverdreng og svedige spegepølse. Der skal ikke så meget til, at gøre madpakken mere spændende og sund på samme tid. Her er en nem og hurtig løsning, som kan gøre din madpakke glæde lidt større. En fuldkorns tortillapandekage med kylling og rød peberfrugt eller tomat er super lækker og handy, at have med i madpakken. Den er meget nem at bikse sammen! Du kan evt. få det til aftensmad og tilberede en stor portion, så du har nogle tilbage til madpakken de efterfølgende dage. De kan spises lune og kolde.

handy wraps med kylling -Foto, foodstyling og opskrift Samantha fotheringham

Opskrift på handy wraps med kylling

6 stk.

Tid: 1 time

Person: 2-3

Ingredienser:

  • 6 fuldkorns tortilla pandekager
  • 400 g kyllingebryst
  • 2 røde peberfrugter eller 200 g cherrytomater i tern
  • Olie til stegning
  • Paprika, salt og peber
  • 150g revet ost 13 %

Fremgangsmåde:

Tænd oven på 200 grader.

Skær kyllingen ud i tern.

Steg kylling og peberfrugt/tomat på panden i lidt olie, til peberfrugterne/tomaterne er bløde.

Krydder med salt, peber og paprika

Tag fuldkorns tortillapandekagerne ud af posen og læg fyldet i midten af dem.

Fold dem sammen og gratiner med revet ost. Hvis du gerne vil spare kalorier kan osten undværes.

Læg de foldede pandekager på en plade med bagepapir.

Bag dem i ovnen til osten er gylden og smeltet.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 146
  • protein:13g
  • kulhydrat: 14g
  • fedt: 4g

Energifordeling pr. 100g

Honningglaseret kylling med mandler


Honningglaseret kylling med mandler - Foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

Der skal ikke meget til for at et stykke kyllingebryst bliver lækkert og velsmagende. Honningen giver kyllingen en dejlig sødme og mandlerne tilføjer en nøddeagtig smag. De grofthakket mandler giver sprødhed til kyllingen og spækket med sundt fedt, protein og antioxidanter. Hvis du ikke har mandler, kan du sagtens bruge andre nødder, som f.eks. hasselnødder og valnødder. Dog skal du tage højde for at kalorie indholdet i hasselnødder og valnødder er højre end i mandler. Honningglaseret kylling med mandler er meget nemt at tilberede og er klar i løbet af 25 minutter.

Kylling og ernæring

Jeg spiser ofte kylling, da det både er sundt, ernæringsmæssigt godt og billigt. Kylling er en SUPER kilde til protein og indeholder 20 g protein pr. 100 g. Spis kylling uden skind, da skindet indeholder meget usundt fedt, men hvis du spiser kyllingekød uden skind, så er kylling meget fedtfattigt. Kylling med skind indeholder 11,8 g fedt pr. 100 g. Kylling uden skind indeholder 5,7g fedt pr. 100 g. Kylling uden skind indeholder desuden 132 kalorier pr. 100 g. Udover et højt indhold af protein er kyllingekød rig på magnesium og selen.

Honningglaseret kylling med mandler - Foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

Opskrift på honningglaseret kylling med mandler

Person: 4

Tid: 30 minutter

Ingredienser:

  • 4 stk. kyllingebryst
  • 4 spsk. flydende honning
  • 20 stk. mandler
  • Salt og peber
  • Olie til stegning

Fremgangsmåde:

Hak mandlerne fint

Tænd ovnen på 180 grader

Steg kylling på en pande til siderne er brunet

Læg kyllingen i et ovnfast fad og hæld honning hen over kyllingebrysterne

Drys med mandelstykker hen over kyllingebrysterne

Steg kyllingen færdig i ovnen i ca. 15 min.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 13 g
  • Protein: 17 g
  • kulhydrat: 11 g
  • Fedt: 3 g

Energifordeling pr. 100 g

Hotte wraps med kylling

Hotte-kyllingewraps Foto Samantha Fotheringham

Disse kyllingwraps med stærk krydret kylling og flødeost er fantastiske. Kombinationen af den stærke chili marinerede kylling og det syrlige fra flødeosten smager dejligt sammen. De er meget hurtige at lave og kræver ikke det store talent i et køkken. Wraps med kylling er skønne til aftensmad, til frokost eller i madpakken. På små 15 minutter har du lavet et super handy måltid, som er nemt, at have med på farten, når du skal på arbejde, i skole, i parken eller til stranden. Jeg har lavet mine wraps med rugtortillas. Rugtortillaen smager rigtigt godt og indeholder 7g kostfiber pr. 100g. Hvis du har en rest kylling tilbage fra gårsdagens aftensmad, kan du også bruge det, på den måde undgår du også madspild.

Madspild

Den globale opvarmning er et meget omdiskuteret emne i dag. Vidste du, at vi i Danmark har et årligt madspild på 540.000 ton spiselige fødevare. Hvor 303.000 ton kasseres i fødevaresektoren og 237.000 kasseres fra den danske husholdning. Det menes at vi smider mad ud for mindst 8,4 mio. kr. hvert år. Jeg synes personligt det er helt vildt! Jeg ved godt at 200g kylling ikke gør den store forskel i verden. Men, hvis vi fælles står sammen, hvor vi tænker over madspild og vores miljø i vores dagligdag, kan vi både spare penge på hjemmefronten og sammen mindske CO2-udslippet og dermed den globale opvarmning! Tænk over det, næste gang du smider spiselig mad ud.

Hotte-kyllingewraps - foto og foodstyling Samantha fotheringham

Hotte kyllingewraps - foto og foodstyling Samantha Fotheringham

Opskrift på kyllingewraps

Person: 2

Tid: 15 minutter

Ingredienser:

  • 4 stk. fuldkorn tortilla
  • 2 tomater
  • 1 hjertesalat
  • ½ løg
  • 100g agurk
  • 50g smøreost light
  • 400g kylling
  • Chiliflager
  • Tabasco
  • Salt, peber
  • Oliven olie til stegning

Fremgangsmåde:

Skær kyllingen ud og mariner det med chili og tabasco.

Steg kyllingen på en pande.

Vask og skær grønsagerne.

Lun tortillaerne og smør dem bagefter med smøreost.

Fordel salat i midten af tortillaen og læg kylling oven på.

Fold nu siderne på den brede side. Begynd derefter at rulle tortillaen sammen og klem den godt sammen, gør det samme ved de andre.

Slut af med at skære tortillaen over på skrå.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 100
  • protein: 10g
  • kulhydrat:9g
  • fedt: 2g

Energifordeling pr. 100g

Kyllinglasagne – sund og smagfuld

Kylling lasagne-opskrift---Foto-Samantha-Fotheringham

Det er en myte at sund mad er lig med kedelig mad. Dine ynglings middagsretter kan sagtens tilberedes på en sund og smagfuld måde. Som de fleste andre er jeg vild med lasagne. Desværre er den traditionelle lasagne ofte spækket med hurtige kulhydrater, kød og ost med højt fedt indhold og nærmest ingen grøntsager. Denne kyllinglasagne er et bud på en sund lasagne. Lasagnen har en skøn smag og en god fast konsistens. I stedet for amlindelige hvide lasagneplader har jeg brugt fuldkornslasagneplader, som indeholder flere kostfibre. Kostfibre er med til at give en hurtigere mæthedsfornemmelse og har en positiv indflydelse på din fordøjelse. Sovsen består af fedtffatig hakket kyllinge kød og masser af lækre grøntsager. En ren vitamin BOOSTER! Spis lasagnen som den er eller servér grovflutes eller en frisk salat dertil.

Færdigretter – gå efter nøglehullet.

Mange som har travlt køber ofte færdigretter, da de ikke har overskud til at tilberede mad. Her er lasagne et hit ved de danske forbruger. Desværre er de fleste færdige middagsretter fyldt med usundt fedt, hurtige kulhydrater, meget salt og næsten ingen grøntsager. Ernæringsmæssigt ikke bedre end kage eller slik, men heldigvis er det ikke helt umuligt at vælge hurtige og sunde alternativer.

Nøglehullet, som er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke gør det nemmer for dig, at spise sundt og finde de sundere fødevarer på hylderne i supermarkedet. Færdige middagsretter der er mærket med nøglehulet, indeholder mindre fedt, sukker og salt samt flere grøntsager end produkter af samme type. Hvis du har en af de dage, hvor du har behov for en hurtig løsning, så gør dig selv den tjeneste at gå efter det grønne nøglehul.

Lasagne-opskrift - foto samantha fotheringham

Lasagne - foto samantha fotheringham

Opskrift på kyllinglasagne

Person: 4

Tid: 1 time og 15 minutter

Ingredienser:

  • ca. 500g hakket kyllingekød
  • ½ dåse tomatpure
  • 2 dåser hakket tomat
  • 1 grønsags- og 1 kyllingbouillon
  • 1 løg
  • 4 alm. gulerødder
  • ½ squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 stænger bladselleri
  • 1 dl. Frisk hakket basilikum
  • 1 pakke bechamelsovs på 4%
  • 100g gratinering ost på 13%
  • Salt, peber og chili
  • 1 fed hvidløg
  • Olie til stegning
  • 8-10 lasagneplader

Fremgangsmåde:

Start med at brune kødet i en stor gryde.

Hak, snit og riv dine grøntsager som du kan lide dem. Dog foreslår jeg at skære squashen ud i skiver og lægge skiverne som et lag i lasagnen.

Brun kødet og tilsæt hvidløg og løg. Derefter tilsætter du resten af dine grøntsager undtagen squashen.

Vend rundt i grøntsagerne 3-4 gange og tilsæt dåsetomaterne, pure og bouillonen.

Lad det koge op og blive tykt og smag til med salt, peber og chili.

Tag et ovnfast fad og fordel tomatsovsen, lasagne plader, squash og bechamelsovs lagvis. Du skal starte med et lag tomatsovs og slutte med et lag tomatsovs samt et lag bechamelsovs sovs.

Sæt din lasagne ind i en forvarmet ovn (200grader) i 45 minutter. Når der er 10 minutter tilbage fordeler du gratinerings osten.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 80
  • protein: 7,3g
  • Kulhydrat: 6,4g
  • fedt: 2,6g

Energifordeling pr. 100g

Kyllinglasagne - energifordeling

Sunde æggemuffins

sund mad-Foto Samantha Fotheringham

Disse lækre æggemuffins er fantastiske, de smager dejligt og er gode til frokost, i madpakken eller til en skøn brunch. Du kan også spise dem som tilbehør til kød, rugbrød eller en frisk salat. Disse æggemuffins har en dejlig krydret smag med en fast, blød og luftig konsistens. Grøntsagerne i opskriften er kun vejledende, så hvis du foretrækker nogle andre, så kan du sagtens skifte dem ud. Brug evt. de grønsager du har i køleskabet som fyld. De er meget enkelt at tilberede og spækket med sunde næringsstoffer. Jeg har brugt 4 hele æg til mine muffins, men hvis I ønsker en opskrift med et højre protein indhold og lav fedt indhold. Kan i evt. nøjes med 2 hele æg + 4 æggehvider. æggemuffinsene er blandt andet rige på protein, jod, selen og C-vitamin og D- vitamin.

Æggemuffins - Foto Samantha Fotheringham

Æggemuffins opskrift - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på æggemuffins

stk: 9

Tid: 30 minutter

Ingredienser:

  • 4 æg
  • 1 halv rød peberfrugt
  • ½ løg
  • 2 gulerødder
  • 1 fed hvidløg
  • 100g spinat fra frost.
  • Olie til stegning og smørelse af form
  • Salt, peber og chiliflager

Fremgangsmåde

Tænd din ovn på 200 grader.

Riv gulerod og hak peberfugt i små tern.

Hak løg og hvidløg fint og svits dem i en gryde med lidt olie.

Tilsæt spinat, revet gulerod og peberfugt. Find en passende skål frem og slå æggende ud deri.

Pisk dem godt sammen og krydre med salt og peber.

Tilsæt grøntsagerne og smør din form med lidt olie. De kan også godt laves i papirform. Der behøver du ikke at smøre formen.

Fordel nu æggemassen i dine muffinsforme. Slut med lidt chiliflager på toppen. Stil dem i den forvarme ovn og bag dem i 10-12 minutter til æggemassen er gylden og fast. Lad dem køle af og fjern dem forsigtig fra formen.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 75
  • protein: 6g
  • kulhydrat: 3g
  • fedt: 4g

Energifordeling pr. 100g