Krydret oksekød på grillspyd
Sommeren er over os og grillen kalder på os med lune sommeraftner. En af mine yndlings grillretter er disse krydrede og lækre oksekødsspyd som sammen med en salat er et sundt aftensmåltid. De krydrede oksekødsspyd er nemme at lave og kræver ikke det store talent i et køkken. Hvis du foretrækker andre grøntsager eller krydderier kan du sagtens skifte dem ud med dem du bedst kan lide. Du kan også erstatte oksekødet med andet kød som f.eks. hakket kyllingekød. Som du kan læse er mulighederne mange, dog foretrækker jeg denne kombination med oksekød, persille, rød peber og hvidløg. Som tilbehør har jeg lavet grillet rodfrugter, pesto, guacamole og en tomatsalat.
Oksekødsspyd opskirft
Person: 4
Tid: 20 minutter + 30 minutter på køl
Ingredienser:
- 500g magret oksekød (3-7 %)
- 1 rødløg
- 1 æg
- 3 spsk. havregryn
- 1 dl. friskhakket persille
- ½ rød peberfrugt
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk. rød pesto
- ½ tsk. paprika
- Salt og peber
Fremgangsmåde:
Læg 12 grillspyd i vand
Hak rødløg og peberfrugt fint
Pres eller riv hvidløg
Find en skål frem og rør kødet med lidt salt.
Tilsæt lidt peber, paprika, havregryn, æg, persille, hakket rødløg, peberfrugt, rød pesto og hvidløg til farsen.
Bland det hele godt sammen. Farsen har godt af at stå i køleskabet i ca. 30. minutter.
Del farsen i 12 lige store klumper og form hver af dem omkring et spyd.
Steg dem på en varm pande i lidt olie eller på grillen.
Næringsindhold pr. 100g
- Kalorier: 133
- Protein: 17g
- Kulhydrat: 3,2g
- Fedt: 5,7g