Kød, fjerkræ og fisk

Kylling med soltørret tomat pesto

kylling opskrift med pesto . Foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

Jeg har mærket en efterspørgsel fra jer på hovedretter med kylling. At fylde et stykke kyllingebryst med pesto er en god og nem måde, at gør et stykke kylling lidt mere interessant at spise. Kødet smager rigtigt lækkert og bliver super saftigt.

Kylling og ernæring – Rig på protein

Jeg er vild med kylling og spiser det ofte. Det er en sund og billig spise. Kylling er en FANTASTISK kilde til protein, da kylling er ret fedtfattig. Kylling kød uden skind indeholder 132 kalorier og 20 g protein pr. 100 gram. Udover et højt indhold af protein er kyllingekød rig på magnesium og selen.

Opskrift på kylling med soltørret tomat pesto

Person: 4

Tid: 25 minutter

Ingredienser:

  • 4 stykker kylling bryst
  • 1 glas soltørret tomat pesto

Fremgangsmåde:

Skær en lomme på siden af kylling brysterne

Fyld lommen med pesto.

Bind kyllingen sammen med madlavnings snor

Steg kylling på en varm pande.

kylling-med-pesto . Foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 128
  • protein: 16g
  • kulhydrat:5g
  • fedt: 5g
  • heraf mættet fedt: 1g

Energifordeling pr. 100g

 

Kylling med lime og honning

Kylling med lime og honning- Foto Samantha fotheringham

Kylling med lime og honning er velsmagende, sund og nem aftensmad. Kyllingen har en dejlig kombination af sødme fra honning og syre fra lime. Man siger at modsætninger mødes og der dannes kærlighed, dette gælder til særdeleshed også her. I opskriften kommer kyllingen direkte i ovnen, men hvis du ønsker kyllingen får lidt farve kan du forstege kyllingen kort på en varm grillpande og tilberede det færdig i oven. Hvis du vælger dette skal kyllingen kun have ca. 15 minutter i ovnen. Du vælger selv om du skære kyllingen ud som på billederne eller om du vil tilberede kyllingbrysterne hele. Spis, ris, bulgur eller fuldkornsbrød dertil og servér det gerne med en frisk salat.

Kylling opskrift - Foto Samantha Fotheringham

Nem aftensmad - Foto Samantha Fotheringham

Kylling med lime og honning

Person: 4

Ingredienser:

  • 4 stk. kylling bryst
  • Revet skal af en lime + saften fra 1 lime
  • 1spsk. Honning
  • 1 spsk. Oliven olie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. timian eller en håndfuld frisk timian
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

Start med at læg kylling brysterne i et fad, som kan tåle at komme i ovnen.

Kom limeskal og – saft, honning, olie og timian, hvidløg i en skål og rør det godt sammen.

Hæld blandingen over kyllingen. Krydre med salt og peber.

Sæt fadet med kyllingbrysterne i en forvarm ovn ved 200 grader.

Pensel kyllingen hver 10. min og steg dem i 30 minutter.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 131
  • Protein: 18g
  • Kulhydrat: 4g
  • Fedt:5g

Energifordeling pr. 100g

Fantastisk krebsehalesalat

Krebsehalesalat---Foto-Samantha-Fotheringham

Jeg er simpelthen så vildt med denne velsmagende og sunde krebsehalesalat, som jeg deler med jer i dag. Krebsehalesalaten har en dejlig frisk smag med en blød og cremet konsistens. Krebsehalesalaten er rig på protein og indeholder hele 10g protein pr. 100g. Dertil er salaten rig på sundt fedt fra avokado. Spis salaten på et stykke ristet rugbrød eller servér den sammen med friske grøntsager.

Opskrift-Krebsehalesalat - Foto Samantha Fotheringham

Krebsehalesalat-opskrift---Foto-Samantha-Fotheringham

Opskrift krebsehalesalat

Person: 2

Tid: 40 minutter

Ingredienser:

  • 1 Avocado
  • 1 dl skyr
  • ½ dl. hakket purløg
  • 1 tsk. fintrevet citronskal
  • 1 tsk. citronsaft
  • ca. 1 tsk. finthakket rød chilipeber
  • ½ tsk. groft salt
  • 1 bæger krebsehaler ca. 150 – 170g (drænet)

Fremgangsmåde:

Rør avocado og skyr sammen.

Tilsæt hakket purløg, citronskal, -saft, chili og salt.

Lad krebsehalerne dryppe af i en sigte og pres væden godt fra.

Vend krebsehalerne i dressingen

Stil krebsehalesalaten tildækket i køleskabet i ca. 20 min

Tilbehør:

Ristet rugbrød eller friske grøntsager

Næringsindhold pr.100g

  • Kalorier: 95
  • Protein: 10g
  • Kulhydrat:3g
  • Fedt:4g

Energifordeling pr. 100g