Morgenmad

Her på siden kan du finde sunde opskrifter på morgenmad, som giver dig en god start på dagen. Morgenmad er en af dagens vigtigste måltider. Alle morgenmad opskrifter på bloggen er spækket med gode næringstoffer, som vil hjælpe dig med, at have overskud og energi til alle dine pligter. Du kan blandt andet finde morgenmad opskrifter på havregrød med æble, sund bacon og æg, fuldkorns pandekager, passionsfrugt yoghurt og skyr med ristet rugbrød.

Blåbærpandekager

Blåbærpandekager- Foto Samantha Fotheringham

Helsebixen.dk har spurgt om jeg kunne tænke mig, at anmelde og prøve tre af deres populære produkter. Derfor vil dette indlæg være en anmeldelse af produkterne Sukrin, Mandelmel og FiberSirup Gold samt en opskrift på blåbærpandekager, hvor jeg har anvendt de tre ingredienser.

Blåbærpandekagerne er både glutenfri og uden tilsat sukker. Hertil er pandekagerne rig på protein, som skyldes de mange æg i dejen og at der er anvendt mandelmel frem for almindelig hvedemel. Pandekagerne har en dejlig smag, en flot gylden farve og en perfekt fluffy midte. Servér blåbærpandekagerne til dessert for dine sundhedsbeviste gæster eller spis pandekagerne som et sundt morgenmåltid.

Blåbærpandekager opskrift - Foto Samantha Fotheringham

Pandekager - Foto Samantha Fotheringham

Sukrin, Mandelmel og FiberSirup Gold

Nedenstående afsnit er en beskrivelse og anmeldelse af de tre produkter fra Funktionelmad.

Sukrin:

Sukrin er meget hurtigt blevet et populært produkt i Danmark, da det kan søde i madlavningen uden at bidrage med kalorier. Dette skyldes at sukrin er lavet på basis af Erythritol, som er et sukkeralkohol, der bruges som sukkererstatning og findes naturligt i frugter og svampe. Sukrin bliver fremstillet ved en gæringsproces, hvor man bruger druesukker som råstof. Når man vender posen om og kigger på næringsindholdet kan det virke underligt, at produktet indeholder 0 kalorier, når der er 100 g kulhydrat i Sukrin. Dette skyldes, at Erythritol ikke bliver forbrændt i kroppen og derfor ikke bidrager med energi, men bliver udskilt gennem nyrerne. Sukrin søder ligesom sukker, men jeg synes godt man kan smage forskel. Sukrin er dog en fin erstaning til sukker og jeg anvender det ofte i mine ernæringsforbedret opskrifter. Sukrin kan med fordel anvendes, hvis du ønsker et vægttab eller gerne vil undgå sukker. Brug Sukrin som strøsukker, i bagværk eller i desserter. Læs mere om Skrin her.

Mandelmel:

Ligesom Sukrin er mandelmel på meget kort tid blevet et elsket produkt. Mandelmel er især populært i fitnessverden, hvor det anvendes til, at lave kulhydrat fattige desserter, kager og brød. Grunden til dette er, at mandelmel primært består af fedt, kostfibre og protein ligesom mandler, men hvor mandler hovedsageligt består af vegetabilsk fedt er mandelmelet fedtreduceret med 80 %. Mandelmel er et godt alternativ, hvis du har glutenallergi og derfor ikke kan indtage kornprodukter. Jeg synes mandelmel et interessant produkt som jeg ser frem til, at lege noget mere med i fremtiden. Læs mere om mandelmel her.

FiberSirup Gold:

FiberSirup er en sirup uden tilsat sukker og rig på fiber. Det lyder jo som et vidunder produkt, men kan man virkelig fremstille sirup som både er velsmagende og uden tilsat sukker? FiberSirup Gold er tilsat maltekstrakt og steviolglykosider, som stammer fra steviaplanten og er derfor et naturligt sødemiddel. Jeg må indrømme, at jeg er ret positiv overrasket over, hvor tæt FiberSirup kommer på den originale sirup smag, dog er der en forventelig smagsforskel. Den originale sirup har en karamelagtig smag, hvilket FiberSirup ligeledes har, men adskiller sig ved, at være mere syrlig og minder mig faktisk lidt om sød lakrids. FiberSirup har sødningsgraden 1:1 og sammen med pandekagerne og de friske blåbær kunne jeg ikke smage den store forskel. Jeg synes at sukkerreduceret sirup ofte har en tynd og vandet konsistens, hvilket ikke er tilfældet med FiberSirup som har en konsistens meget lignende almindelig sirup og er derfor ideel over pandekager, yoghurt, grød og desserter. Kalorieindholdet i FiberSirup er kun det halve af almindelig sirup og er derfor en god løsning, hvis du gerne vil spare kalorier eller undgå almindeligt sukker. Læs mere om FiberSirup Gold her.

Blåbærpandekage opskrift

Stk: 12

Tid: 20 min.

Ingredienser:

  • 4 æg
  • 2,5 dl. skummetmælk
  • Korene fra en vaniljestang
  • 2 dl. blåbær (Både friske og frosne kan bruges)
  • 2,5 dl. mandelmel
  • 2 spsk. Sukrin
  • 1 tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. salt
  • Lidt vegetabilsk fedtstof til stegning.

Tilbehør og pynt:

FiberSirup Gold og friske blåbær.

Fremgangsmåde:

Start med at piske æg, mælk og kornene fra en vanilje stang sammen.

Find en ny skål frem og bland mandelmel med sukrin, bagepulver og salt.

Tilsæt lidt af melblandingen til skålen med væsken og pisk godt i dejen. Melet tilsættes efterfølgende lidt af gangen og der piskes til der ikke er flere klumper.

Tilsæt blåbær og rør forsigtigt i dejen.

Bag pandekagerne på en middel varm pande. Du skal bruge ca. en stor spsk. dej til hver pandekage. Giv pandekagerne 2-3 minutter på hver side.

Servér pandekagerne med FiberSirup og friske bær.

Næringsindhold pr. 100 g.

En pandekage indeholder ca. 20 kalorier.

  • Kalorier: 119
  • Kulhydrat: 8,5 g
  • Protein: 11,3 g
  • Fedt: 5,5g

Citrussalat med granatæble og ananaskirsebær

Citrussalat---Foto-Samantha-Fotheringham

Et gammelt ordsprog lyder ”modsætninger mødes” og der dannes smuk kærlighed, det samme gælder i maduniverset. Denne smukke citrussalat med granatæble og ananaskirsebær har en dejlig harmoni mellem det søde-og sure køkken. Salaten består af søde klementiner, saftige granatæblekerner, syrlig ananaskirsebær og rød grapefrugt. Sammen giver frugterne hinanden et skønt modspil og en dejlig smagskombination. Som et flot modspil til de rødlige og gule farver, har jeg valgt at pynte salaten med grofthakket grønne pistacienødder.

Citrussalaten tager kun små 15 minutter at tilberede og du kan bruge de citrusfrugter som du foretrækker mest. Spis citrussalaten som et lækkert morgenmåltid, et lille mellemmåltid eller som en sund dessert med lidt fedtfattig is i stedet for skyr. Hvis der er lidt rester tilbage kan du bruge salaten som topping på din havregrød eller yoghurt om morgen. Ernæringsmæssigt er salaten rig på C- vitamin, som styrker dit immunforsvar.

Lækre salater - Foto Samantha Fotheringham

Salater - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på Citrussalat

Person: 2

Tid: 15 minutter

Ingredienser:

  • 4 klementiner
  • 8 ananaskirsebær
  • ½ granatæble
  • 2 røde grapefrugter
  • 2 spsk. honning eller sirup
  • 200g skyr
  • 1 vaniljestang
  • 20g usaltede pistacienødder
  • 2 stk. perfekt sød eller andet sødemiddel.

Fremgangsmåde:

Skær skrællen af citrusfrugterne så det hvide næsten ikke sidder på frugten mere.

Skær citrusfrugterne ud i pæne tynde stykker og fordel dem pænt på tallerknerne. Bland mellem de forskellige farver, da det giver et smukt udseende til salaten.

Halver granatæblet på midten. Vrid derefter de to dele fra hinanden. Tag nu en ske og slå med fast hånd på skallen af æblet, mens du holder det i hånden med snitfladen nedad. Stil en skål under, da granatæblet indeholder meget saft. Kom kerne henover salaten.

Tag skrællen af ananaskirsebærrene, vask dem og halver dem. Fordel ananaskirsebær henover salaten.

Hak pistacienødder groft og drys dem henover citrussalaten.

Hæld lidt honning henover salaten.

Bland skyr med kornene fra 1 vaniljestang og perfekt sød.

Servér salaten sammen med skyr blandingen.

Næringsindhold pr. 100g

Kalorier: 66

Protein: 3,3g

Kulhydrat:12g

Fedt: 0,3g

Mysligrød

Morgenmad---Foto-Samantha-Fotheringham

Endnu en grødopskrift til samlingen. Den her er dog lidt anderledes end de andre da den indeholder knækkede hvedekerner og grødris, som sættes i blød i mindst 12 timer og koges i ca. 50 minutter. Det kræver lidt tid og planlægning, men til gengæld får du en velsmagende grød med en god konsistens. Opskriften passer bedst til de dage, hvor du har fri eller til weekenden. Mysligrøden består af knækkede hvedekerner, grødris, mandler, rosiner, sesamfrø og kokosmel, men hvis du fortrækker andet tørret frugt eller andre kerner og frø kan du sagtens skifte mine forslag ud med de ting som du bedst kan lide. Husk du er ”the master chef” i dit køkken. Der er ikke noget mad, som ikke kan blandes sammen, der er bare nogle ting som smager bedre sammen end andet. Grøden er rig på fibre, sund fedt og gode kulhydrater. Du kan spise grøden som den er eller hælde lidt skummetmælk henover.

Grød-opskrift---Foto-Samantha-Fotheringham

Grød---Foto-Samantha-Fotheringham

Opskrift på mysligrød

Person: 2

Tid: ca.13 timer (arbejdstid ca. 15 minutter)

Ingredienser:

  • 1 dl. knækkede hvedekerner
  • 0,5 dl. grødris
  • 7,5 dl. vand
  • 60 g rosin (Gem 10 g til topping)
  • 35 g mandler (Gem 10 g til topping)
  • 1,5 spsk. sesamfrø (Gem 0,5 spsk. til topping.)
  • 1,5 spsk. Kokosmel (Gem 0,5 spsk. til topping.)
  • Lidt salt
  • Lidt frysetørret brombær (ikke nødvendig)

Fremgangsmåde:

Bland hvedekerner, ris og vand i en gryde.

Sæt det køligt i min. 12 timer.

Skær rosin i mindre stykker og hak mandler groft.

Put rosin, mandler, sesam og kokos i gryden og kog det hele under låg i ca. 50 minutter.

Rør jævnligt i grøden over hele bunden.

Når grøden er færdig smages den til med salt.

Hæld grøden op i 2 skåle

Fordel kokosmel, sesamfrø, mandler, rosiner og lidt frysetørret brombær henover den varme grød.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 88
  • Protein: 2,2g
  • Kulhydrat: 12,8g
  • Fedt: 2,8g

Grød med hytteost og blåbær

grød - Foto Samantha Fotheringham-1

En god og dejlig start på dagen er for mig et lækkert og sundt morgenmåltid. Denne opskrift på grød med hytteost er inspireret af en af mine bekendte fra fitnessverden. Jeg har leget med opskriften og givet grøden mit eget ”touch”. Hytteost og morgengrød kan godt lyde som en sjov kombination, men selvom det måske lyder lidt mærkværdigt, så smager det virkelig lækkert sammen. Hytteosten er dejlig mild i grøden og blåbærrene bidrager med en frisk sødme. Grøden er nem at tilberede og på små 10-15 minutter har du et sundt morgenmåltid, som er rig på fibre, protein og antioxidanter. Morgengrøden har jeg pyntet med grofthakket mandler og friske blåbær.Grød opskirfter - Foto Samantha Fotheringham

Havregrød - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på grød med hytteost og blåbær

Person: 1

Tid: 15 minutter

Ingredienser:

  • 1 dl havregryn
  • Salt
  • Evt. Perfekt sød eller sukrin
  • 2 spsk. Hytteost
  • 50g blåbær

Pynt:

  • grofthakket mandler og friske blåbær.

Fremgangsmåde:

Kom 1 dl. havregryn og 2 dl. vand i en gryde

Bring det i kog

Lad det koge 1-2 minutter, mens du rør rundet i det.

Smag havregrøden til med lidt salt og evt. lidt perfekt sød.

Bland blåbær i grøden sammen med hytteost

Hæld grøden over i en skål

Pynt grøden med friske blåbær, grofthakket mandler og mynte

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 53,5
  • Protein: 2,4g
  • Kulhydrat: 7,6g
  • Fedt: 1,2g

Energifordeling pr. 100g

Grød med hytteost og blåbær - energifordeling

Ovnbagt grød med æbler, nødder og dadler

Grød-Foto Samantha Fotheringham

Ovnbagt grød med æble, nødder og dadler er en luksusudgave af den almindelige morgengrød. Jeg laver gerne denne ovnbagte grød, hvis jeg har gæster til morgenmad, da det er en stor portion. Grøden er super nem at tilberede og kan stå og passer sig selv i ovnen, imens du kan gøre dig klar. Der er sikkert flere af jer som dagligt spiser havregrød til morgenmad, men vidste du at grød er blevet super populært? Som Karolines køkken skriver i deres grødhæfte, så er grød blevet HOT. Tiden med triste grøddage er ovre. I dag kan du opleve restauranter og cafeer i storbyen, som har grød på menukortet.

Jeg har fået inspiration til denne ovnbagte grød fra Karolines køkkens grødhæfte, men jeg har selvfølgelig givet grøden mit eget ”touch”. Grøden har en lækker cremet konsistens med en sødme fra de tørrede dadler og æblerne og en let krydret smag fra kanel og kardemomme. Grøden er perfekt, som del af en brunch eller til eftermiddagskaffen med lidt skyr til. Jeg synes at grøden smager dejligt, både varm og kold, så du kan sagtens gemme resterne og spise dem som et hurtigt mellemmåltid.

Grød opskrift- Foto Samantha Fotheringham

Morgengrød- Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på ovnbagt grød med æbler, mandler og dadler

Person: 4

Tid: 40 minutter

Ingredienser:

  • 2 æbler
  • 125g havregryn
  • 20g mandler
  • 20g hasselnødder
  • 40g tørret dadler
  • 1 spsk. Sukrin
  • 0,25 tsk. kardemomme
  • 0,25 tsk. kanel
  • 0,25 tsk. vaniljepulver
  • 1 knivspis salt
  • 2,5 dl vand
  • 2 æg

Fremgangsmåde:

Hak nødder, æbler og dadler groft.

Pisk æggene og bland de øvrige ingredienser i æggemassen.

Bland det hele forsigtigt sammen og hæld grøden over i et ildfast fad (ca. 21 x 21 cm)

Bag grøden midt i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 133,5
  • Protein: 5 g
  • Kulhydrat: 19,7 g
  • Fedt: 4,4 g