Produktanmeldelser

Når du arbejder med at forbedre din livskvalitet kan det være en jungle, at finde rundt i de forskellige anbefalinger fra ernæringseksperter. Som almindelig menneske taber man hurtigt pusten, når man vil forbedre sin livsstil. Det kan hurtig blive svært, at finde hoved og hale i alle de kostråd som hele tiden ændre sig. Det er blevet et modefænomen at være sund og medierne puster glædeligt til ilden. Der findes mange myter om sundhed og ernæring, men det er ikke alle som er sande. Som ernæringsekspert og med flere års erfaring med mad er det mit mål at be- eller afkræfter disse madmyter, så du kan føle dig sikker i dine valg på vejen til en bedre livsstil.

Produktanmeldelse af økologiske produkter fra Urtekram

Urtekram produkter -Foto Samantha Fotheringham

De fleste danskere kender efterhånden Urtekram, som er blevet et anerkendt brand herhjemme, men det er de færreste som ved at Urtekram distribuerer andre produkter end deres egne. Urtekram har nemlig også en finger med i spillet omkring en lang række økologiske brands fra hele verden som findes på hylderne der hvor du handler. Dette indlæg er en produktanmeldelse af nogle af disse varer samt en beskrivelse omkring ernæringen bag nogle af produkterne.

For snart et måned siden fik jeg en lækker pakke ind af døren med et stort udvalg af økologiske varer fra hele verden, som har givet mig nye og spændende smagsoplevelser. I pakken var der blandt andet, tysk ayurvedisk te fra Hari Tea, italiensk blåbærmarmelade fra Rigoni di Asiago, tysk glutenfri landbrød fra Dr. Schär, schweizisk bouillon med lavt saltindhold fra Herbamare og juice fra Biotta samt belgisk rismælk uden tilsat sukker fra SoyDream.

Urtekram -Foto Samantha Fotheringham

Urtekram rismælk -Foto Samantha Fotheringham

Selvom jeg er lidt af en madnørd må jeg indrømme, at der var flere af produkterne som havde gået min næse forbi. Det er dog meget naturligt for når hverdagen ruller afsted har vi det med at holde os til vores kendte rutiner, hvilket tydeligt afspejles af de ting vi vælger at putte i indkøbskurven. Overordnet synes jeg det er nogle gode produkter med en højkvalitet, dog kan ernæringen diskuteres på flere af produkterne. Det glutenfri landbrød fra Dr. Schär har f.eks. en blød og fast konsistens med en dejlig duft og en ensartet krumme. Brødet er helt sikkert et fint alternativ til almindelig brød, hvis man har glutenintolerance dog er kostfibre indholdet desværre også lidt lavt på kun ca. 5,2g pr. 100g, hvor det anbefaledes at vælge brød med 8g kostfibre pr. 100g.

Et andet produkt jeg fik finger i var Rigoni Blåbærmarmelade, som også må siges at være et virkelig lækkert kvalitetsprodukt, hvor det er klart at der er lagt kærlighed og velsmag i produktet. Jeg har aldrig fået en blåbærmarmelade før som smagte så meget af friske blåbær. Det er tydeligt at smagen og kvaliteten er i højsædet ved den italienske familievirksomhed, hvilket den vist har været siden bedstemoren Elisa begyndte at sælge hjemmelavede produkter fra vindueskarmen i sit køkken. Marmeladen er sødet med æblekoncentrat frem for sukker, hvilket i første øjekast lyder meget sundt, men desværre undgår man ikke sukker på den måde. Marmeladen har stadig et højt indhold af sukker på ca. 37,5g pr. 100g. Det gavnlige ved at søde med æblesaft frem for almindelig hvidsukker er at saften indeholder gavnlige vitaminer og mineraler fra æbler.

Et produkt som jeg første anskuede med lidt negative øjne var SoyDream Smooth, som er en ny laktosefri drik, der kombineret af soja og rismælk. Jeg har tidligere forsøgt mig med både soja og rismælk, men er aldrig rigtig faldet for det. Dertil er der ofte tilsat en del sukker til disse produkter for smagens skyld. Men efter jeg havde luret på SoyDream Smooth i ca. 14 dagen endte det med, at jeg fik prøvet den oven på mine havregryn. Efter et par mundfulde blev mine overbevisninger omkring soja og rismælk ændret. Smagen var sødlig med en let og blød fornemmelse, som passede rigtig godt til havregrynene. Jeg kan forestille mig SoyDream Smooth også passer godt til andre morgenmadsprodukter. Jeg er dog stadig mest til almindelig mælk, men hvis man har laktose intolerance er dette et rigtig fint alternativ som ikke er tilsat sukker.

Jeg har aldrig været den store kaffe drikker, så te er en naturlig del af inventaret i mine køkkenskabe, jeg havde dog aldrig prøvet Hari Tea før. Hari Tea forsøger med sin te, at skabe et mere balanceret liv i en moderne verden, hvor det nogle gange går lidt for hurtigt til, at krop og sind kan følge med. Om Hari Tea virkelig kan bidrage med dette tør jeg ikke udtale mig om, men til gengæld synes jeg det var en fantastisk velsmagende te med en kraftfuld og velbalanceret smag. Jeg fandt min favorit i Hari Tea Move on, som blandet andet består af kamille, æble, kanel, lime og ingefær.

Det sidste produkt som jeg kort vil nævne er solbærjuicen fra Biotta. Biottas juicer er kendt for at være fremstillet med sundhed, naturlighed og økologi for øje. Med disse ord forsøger Biotta at fremstille juicer som kun indeholder naturens egne smage og vitaminer. I juicerne er der kun det naturlige sukker fra frugt uden tilsætning af farvestoffer. Dette gælder dog ikke helt solbærjuicen som også er sødet med agavesirup. Faktisk er 14% af produktet agavesirup, men i forhold til almindelige hvidt sukker, så er agavesirup et fint valg da det er et naturlig produkt, som ikke skaber store udsving i blodsukkeret. Juicen har en dejlig smag af solbær med en sød og frisk smag. Hvis du har fået lyst til at læse om flere af Urtekrams produkter kan du finde dem alle sammen her.

Glutenfri produkter fra Urtekram – produktanmeldelse

Urtekram har kontaktet mig og spurgt mig om jeg vil prøve deres nye lilla produktserie af glutenfrie og økologiske produkter, som bl.a. indeholder pasta, riskager, morgenmadsprodukter og mel. Det er næppe gået nogens næse forbi, at korn at blevet sat i skammekroen som aldrig før. Nu er det ikke bare det hvide brød som skældes ud på, men en orkan af vrede har rejst sig imod gluten. Det er en modgang jeg møder meget i mit arbejde som kostvejleder. Når jeg først møder mange af mine klienter har de ofte en overbevisning om at kulhydrater og især brød er på niveau med fastfood. I mine øjne en kæmpe overdrivelse. Det er ganske rigtigt, at gluten kan være et problem. Men for lang de fleste mennesker, er der ingen grund til bekymring. Hvis du kan tåle gluten er fuldkornsvarianter af brød og kornprodukter vigtige i dagens måltider, da de indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler som din krop har behov for.

Urtekram-glutenfri--Foto-Samantha-Fotheringham

Urtekram - Foto Samantha Fotheringham

Gluten er et protein, der sidder i kernen af kornet. Det findes normalt i hvede, rug, byg og havre. Det er f.eks. glutenproteinet, der gør at brødet bliver let og luftigt med den rette krumme, som vi kender fra en god skive franskbrød. Når personer har glutenintolerance (cøliaki) er de overfølsom for gluten. Når personer med glutenintolerance spiser gluten aktiveres immunforsvaret og starter en betændelsesreaktion i tyndtarmens slimhinde, hvilket bevirker til at tyndtarmens overfladeareal bliver ødelagt. Dette er meget problematisk, da tarmen fungerer dårligere og vigtige næringsstoffer bliver optaget forkert. Slimhindens funktion kan genoprettes og vedligeholdes med en kost, hvor man udelader ovennævnte kornsorter. Det er her, at det er godt at f.eks. Urtekram har udarbejdet et alternativ til alle dem som ikke kan tåle gluten. Men før du tænker du har glutenintolerance fordi du har lidt problemer med maven, så kontakt din læge, som kan give dig et konkret svar. Det er langt fra alle mavelidelser, som har noget med gluten at gøre.

Jeg har ikke selv problemer med gluten, så i bund og grund havde det ikke været nødvendigt for mig, at spise produkterne fra Urtekrams nye gultenfrieserie. Men som den store ernæringsnørd og madelsker jeg er, var det et tilbud jeg ikke kunne sige nej til. Mine skabe har derfor været overfyldt med glutenfrie produkter. Jeg synes det er nogle rigtig fine og velsmagende alternativer Urtekram har fået udviklet. Jeg har især været glad for deres musliblandinger og firkornsgrød. Dertil har pastaen har en god konsistens og smager godt. Der er mange muligheder med de nye produkter. Den glutenfri havregryn kan f.eks. bruges i pandekager eller i farsretter og musliblandingerne til hjemmelavet muslibar.

Det er med stor glæde, at det er blevet nemmer for folk med glutenintolerance, at finde madprodukter uden gluten, men hvis du ikke lider af glutenintolerance, så er der ingen grund til at betale ekstra for disse produkter. Læs mere om produkterne her: http://www.urtekram.dk/produkter/produktnyheder

Energibar fra Castus – Produktanmeldelse

Castus-Foto Samantha Fotheringham

Mange af jer kender sikkert allerede Castus frugtstænger, som fås i alle regnbuens farver og med alverdens smagsvarianter indenfor frugt. Castus er nu på banden igen, med en storsøster til de kendte produkter. Castus er nemlig hoppet ud i nye muligheder og har i samarbejde med Team Danmark sammensat en energibar, som er god til træning. Jeg er så heldig, at være i blandt nogle af de første, som har fået lov at smage de nye sportsbarer fra Castus. Udover nogle lækre smagsprøver blev jeg også inviteret med til lanceringen af de nye produkter som foregik til Sportsgalla 2014. Med dette indlæg vil jeg derfor komme med en produktanmeldelse af de nye energibarer samt lidt omkring lancering.

Jeg må tage hatten af for Castus, for de havde virkelig fået stablet et fantastisk arrangement på benene i Herning. Udover information om de nye sportsbar, var der hele 3 interessante foredrag. Diætisten fra Team Danmark fortalte om sportsernæring, Lars Bonde havde et indlæg om vindermentalitet og OL vinder i roning Mads Rasmussen fortalte om hans erfaringer. Efter lancering blev vi budt på en herlig middag og til deltagelse af Sport 2014 showet som samme aften blev sendt på DR.

Energibar - Foto Samantha Fotheringham

Sportsbar - Foto Samantha Fotheringham

Produktanmeldelse af de nye energibarer fra Castus

Med de nye energibarer Castus Sport åbner Castus døren op for en ny målgruppe indenfor træning, idræt og elitesport. Castus Sport er nemlig en energibar med udelukkende naturlig sukker fra tørret frugt. Energibaren minder rigtig meget om frugtstængerne og har også den samme konsistens. Castus Sport kommer i 3 varianter: Kakao/Banan, Chili/Lime og Granatæble/Hindbær. At det lige er blevet disse 3 smagsvarianter er bestemt intet tilfælde. Kakao og banan bliver i sportsverden ofte indtaget i forbindelse med træning og er derfor en sammensætning mange kender til. Efter Chili Klaus er det blevet meget moderne at spise chili, derfor har Castus selvfølgelig også valgt at lave en variant med chili. Til sidst er granatæbler blevet den nye superfood i Danmark og hindbær har altid været et af danskernes ynglings bær. Personligt kunne jeg bedst lide Granatæble/Hindbær, hvor jeg synes Chili/Lime godt kunne blive lidt for stræk og ikke noget jeg kunne tænke mig at indtage lige efter træning. Men det er jo smag og behag, så det kan være du foretrækker noget andet.

Ernæringsmæssigt minder de nye energibar rigtig meget om frugtstængerne. Næringsindholdet og energifordelingen er stort set den samme med et højt kulhydratindhold og lav fedt- og proteinindhold. En energibar vejer 25g og indeholder 75 kalorier og 16g kulhydrat. Årsagen til sportsbaren er så lille er, at de er nemme at have med i tasken, så du ikke skal tænke på store bokse der fylder, sammenmaste rugbrødsmadder og frugt med mørke pletter. Dertil passer den størrelsesmæssigt perfekt til lommerne i det meste træningstøj.

Kulhydrat og træning

Castus nye energibar er perfekt som et før eller efter træningsmåltid, da det har et højt indhold af kulhydrat. Tiden op til din træning og lige efter har din krop ekstra behov for kulhydrat. Indtagelse af kulhydrat inden træning sikre at du har energi nok til at gennemføre din træning og efter træning er de simple kulhydrater med til at genopfylde kulhydratdepoterne og dermed afkorte restitutionstiden. Derfor er det en god ide at indtage simple kulhydrater som f.eks. frugt, tørret frugt og juice. Afhængig af, hvor hårdt du træner, anbefaledes det at du indtager 0,5- 1g kulhydrat pr. kg kropvægt. Det vil sige, hvis du vejer 60 kg skal du spise 30- 60g kulhydrat, hvilket svare til 2-4 energibar fra Castus. Det kan derfor godt diskuteres om energibaren er for lille når der skal så mange til før du får dækket dit behov, men på den anden side er størrelsen super handy til en lang løbetur. Hertil er Castus Sport også gode som mellemmåltider når den lille sult melder sig. De nye energibar fra Castus kan købes i supermarkederne fra april. Læs mere om Castus på www.castus.dk

Sund take away

Take-away---Foto-Samantha-Fotheringham

Kender I det, at køleskabet er tomt, klokken er mange og madlavningen virker uoverskuelig? Mange mennesker vil i sådan en situation bestille take away med dårlig samvittighed. De fleste er nemlig klar over at maden ofte er proppet med store mængder fedt og hurtige kulhydrater. Hungry.dk har kontaktet mig og givet mig muligheden for at bestille sund take away. I dette indlæg vil jeg derfor dele gode tips til, hvordan du kan gøre din næste take away bestilling til en sundere og mere fornuftig løsning, som du kan nyde med god samvittighed.

Min bestilling på hungry.dk

Hungry.dk er en hjemmeside, hvor du kan bestille take away når din mave skriger efter mad. Flere hundrede take away restauranter er en del af konceptet og er klar til at stille din sult. Jeg bestiller meget sjælendt mad, men når det sker, betyder det meget for mig at det er en fornuftig og sund løsning.

Der jeg sad ved min computer og trykkede mig ind på hungry.dk, havde jeg et problem med, at få lov til at bestille min mad. Jeg ringede derfor til deres kundeservice, hvor jeg snakkede med en meget hjælpsom og serviceminded pige. Hun beklagede fejlen og hjalp mig igennem min bestilling. Jeg oplevede en rigtig god service og hun ønskede mig en god dag.

Mit valg på take away faldt på sushi fra A+ SIAM SUSHI. Jeg synes sushi er en velsmagende og smuk spise. Hvis du undgår de friturestegte ting ved sushi, så kan sushi være en sund og god løsning, når du ikke har overskud til at lege kok i køkkenet. Sushi består ofte af rå fisk, ris, tang og grøntsager. Ris er en fornuftig kilde til kulhydrat og fisk er rig på protein og sundt fedt. Fisk er derudover en god kilde til D-vitamin, jod og selen. Fisk er især rig på D-vitamin, som har betydning for muskelstyrken, dine knogler og dit immunforsvar. Tang er noget de fleste forbinder med sushi, men faktisk bliver tang hyldet som en superfood. Tang er nemlig rig på flerumættede fedtsyre, som vi kender fra fiskeolie og fede fisk.

Sund take away - Foto Samantha Fotheringham

Take away - Foto Samantha Fotheringham

Sunde tips til din næste take away bestilling

Det er selvfølgelig ikke alle, som har lyst til sushi, derfor har jeg opstillet nogle forslag til, hvordan du kan gøre shawarma, pizza, burger og orientalsk take away til en sunder løsning.

Shawarma

Shawarma, kan godt spises på en sund måde, det er bare nødvendigt at tænke over, hvad for noget fyld du putter i den. Sørg for at vælge mange grøntsager og fedtfattigt kød som kylling. Du kan sagtens spise tabasco, soja eller syltede grøntsager i din shawarma, men spar lidt på din dressing, da den ofte er fyldt med animalsk fedt og sukker. Mayonnaise er lavet på vegetabilsk fedt og er derfor en fin løsning, men hvis du gerne vil tabe dig, så spar lidt på det, da det indeholder mange kalorier.

Pizza

Rigtig mange pizzamænd er hoppet med på sundhedsbølgen og tilbyder pizzabunde med fuldkornsmel. Sørg for at vælge det sunde fyld som kylling, tun, rejer, skinke og grøntsager. Hvis du gerne vil spare ekstra kalorier, kan du bede din pizzamand om, at spare lidt på osten, derudover vil det være en god ide at undgå salami, dressing og deep pan. Ligesom mayonnaise er chiliolie vegetabilsk fedt, men indeholder mange kalorier og noget du bør undgå, hvis du gerne vi tabe dig.

Burger:

Desværre bruges der ofte kød med et højt fedtindhold i burgerbøffer, men du kan evt. vælge en kyllingeburger uden panering. Pomfritter er kartofler, men sundhedsværdien forsvinder efter en tur i frituregryden. Hvis du alligevel spiser pomfritter kan du spare kalorier ved, at dyppe dem i ketchup frem for mayonnaise. Derudover kan du spare ekstra kalorier ved, at undgå ost, bacon og dressing i din burger. Hvis du bestiller en menu, så vælg vand eller light sodavand.

Orientalsk

I det orientalske køkken anvendes mange sunde råvarer som fisk, magert kød, nødder, sunde fedtstoffer og grøntsager. Orientalsk mad er udmærket at spise, hvis du undgår, at spise alt som er blevet friturestegt, fx dybstegte rejer og kylling. Ofte er maden serveret med en stor mængde kulhydrater som ris eller nudler. Når vi bestiller take away har vi tendens til at spise op, selvom det er store portioner som vi ikke kan spise. Vi betalt for det og så må det ikke gå til spilde. Forsøg at glem den tanke og spis kun det du har brug for. Det er bedre de ekstra kalorier ender i affaldspanden end som fedt på dine sideben.

Fokus på sødemidler og smagstest af ISIS produkter

ISIS---Foto-Samantha-Fotheringham

Det er lidt med sødemidler, som med økologi, enten er man for det eller så er man imod det. I medierne har der længe været fokus på sødemidler og hvor vidt de er sunde eller usunde for os. Det er ingen nyhed at vi i Danmark har et fedmeproblem. Danmarks statistik offentliggjorde i 2013 at hele 47% af den voksne befolkning er overvægtige og 13% var dissideret fede. Som et led i at bremse fedmeepidemien har man forsøgt at reducere indtaget af søde madvarer og erstattet sukker i maden med sødemidler. Sødemidler har den fordel at det er meget sødere end sukker, og at kalorieindholdet er meget mindre. Derfor er det ikke nødvendigt at bruge særligt store mængder sødemiddel til at søde en fødevare. Med det store fokus på vægttab, har mange producenter brugt sødemiddel til at søde madvarer som juice, kager, slik og sodavand for at opnå et produkt med mindre sukker og færre kalorier. I dagens indlæg vil jeg dele min holdning om sødemidler, samt dele mine erfaringer med produkterne fra ISIS.

ISIS produkter - Foto Samantha Fotheringham

isis produkter- Foto Samantha Fotheringham

Sødemidler og deres anvendelse

Når man som forbruger går en tur i et supermarked med sin indkøbsvogn, ser man hurtigt at hylderne bugner af produkter med etiketter, hvor der står sukkerfri, free eller light på. Der er et stort udvalg af varer, fra mejeriprodukter som yoghurt, til drikkevarer som saftevand. Disse produkter har et reduceret indhold af sukker, og vender man varen om og læser varedeklarationen støder man ofte på navne som acesulfam-k, xylitol, sorbitol, aspartam og stevia. Mange tror at de fleste sødemidler er kunstige, men både stevia, Xylitol og sorbitol er naturlige sødemidler. Stevia stammer fra stevia planten, der vokser i regnskoven i Brasilien og Xylitol findes naturligt i svampe, bær og havre. Sorbitol findes naturligt i flere frugter som æbler og pærer. Disse sødemidler finder du blandt andet i tyggegummi, kager, is og slik. Modsat de andre sødemidler er aspartam kunstigt fremstillet og blev opfundet ved en tilfældighed i 1965. I forsøget på at fremstille et nyt lægemiddel mod mavesår fandt man ud af at stoffet aspartam var ekstremt sødt. Aspartam er i dag nok det mest kendte sødemiddel, da det igennem en årrække har været udsat for megen debat.

Aspartam frikendt – Er ikke sundhedsskadeligt.

Stort set siden fødevaremyndighederne i både USA og Europa godkendte aspartam til fødevarebrug, har der floreret myter og skrækhistorier om, hvorvidt at aspartam var direkte sundhedsskadeligt. Til dagligt læser jeg ernæring og sundhed og på mit studie eller andre steder har jeg ikke læst en videnskabelig veldokumenteret artikel om at det skulle være skadeligt. Man har givet aspartam skyld for flere ting, som f.eks. at give kræft og at fede (sætte appetitten op), men denne sammenhæng er kun fundet ved mus. Modsat så er der flere gange fundet en sammenhæng mellem sødemidler og vægttab. På nuværende tidspunkt findes der ingen undersøgelser, der får mig til at fraråde, at man indtager for eksempel aspartam. Jeg ser det som et holdningsspørgsmål som f.eks. økologi, hvor man igen ikke har nogen videnskabelig dokumentation på at pesticider er skadelige for kroppen, men mange køber alligevel økologisk fordi de ikke har lyst til at risikere de mulige konsekvenser der kan være ved pesticider. Personligt har jeg selv en sød tand og bruger sødemidler som en erstatning for sukker i madlavning. Overdrevet brug af sødemidler kan dog give diarre hos nogen.

Smagstest og vurdering af ISIS produkter

ISIS har kontaktet mig og spurgt om jeg ville prøve nogle af deres produkter, heriblandt deres helt nye produkter, ren rå marcipan, marcipanbrød og chips. ISIS er Danmarks førende virksomhed indenfor ernæringsforbedret søde sager uden tilsat sukker. Det vil sige at i stedet for at bruge sukker i deres produkter er de sødet med sødemiddel. De har et stort udvalg af varer som f.eks. chokolade, kager, marmelade, kakao, saft, is mm. Ud over fokus på ingen tilsat sukker, så er ISIS produkterne også kendt for at have et højt protein indhold, lav fedtindhold og rige på kostfibre. ISIS skriver selv på deres hjemmeside at de aldrig vil gå på kompromis med den gode smag, men er det virkelig muligt når man ernæringsforbedre de søde sager så meget? Lad os kigge på produkterne.

Jeg har fået lov at smage flere af ISIS produkter her under deres Free Kokosbar, Free Jordbærbar, Free Crunch bar, Free Lækkerbar, Grøn Menthol Bolcher, Rosin Cookies, Chokolade Cookies, Mørk Belgisk Chokolade, Marcipanbrød, Ren Rå Marcipan, Chips med sourcream & onion og Chips med paprika.

Ernæringsmæssigt synes jeg at ISIS har lavet nogle fornuftige produkter, som sagtens kunne være et alternativ til det usunde mad og er ideelt, hvis du gerne vil tabe dig, men har svært ved at lægge de søde sager fra dig. Jeg er især imponeret over deres Chips med sourcream & onion. Mmm de smager bare virkelig godt! Det er helt uforståeligt, at de har kunnet ernæringsforbedre chipsene så meget og bibeholde en rigtig god smag. En pose chips indeholder 50g som svarer til 200 kalorier. Et andet produkt jeg er imponeret over er deres chokolade cookies, som de har formået, at lave med en skøn chokoladesmag og på samme tid et højt kostfiber indhold, lav fedtindhold og intet tilsat sukker. Til sidst synes jeg også at deres forskellige snackbars er rigtig lækre og har et højt indhold af protein. Dog er deres Free jorbærbar meget sød og jeg synes tydeligt man kan smage at den er sødet med sødemiddel. Selvom jeg har en sød tand, så synes jeg deres Free jorbærbar er uspiselig sød. En anden ting som desværre også bærer præg af at være sødet med sødemiddel er deres rosin cookies, her synes jeg igen at den kraftige søde smag bliver for meget og minder mig i bund og grund om en alt for sød jødekage. Men vi har jo alle forskellige smagspræferencer, så måske tænker du noget helt andet når du smager dem.

ISIS´s mørke belgiske chokolade har en god smag og lækker konsistens. Chokoladen er sådan set ikke så meget sundere end andre chokolader. Kakao indholdet er på 55% det vil sige at man ikke får de nyttige antioxidanter, men til gengæld så sparer du kalorier når du vælger den mørke belgiske chokolade fra ISIS. Der er ca. 100 kalorier mindre i den mørke belgiske chokolade i forhold til andet chokolade. Så hvis du ønsker et vægttab, men har svært ved at holde dig fra chokolade, så kan den mørke belgiske chokolade fra ISIS være et fornuftigt valg. Dem som jeg for alvor tænker at ISIS produkterne er relevante for, er dem som gerne vil tabe sig, dem der ønsker at undgå sukker og folk der lider af sukkersyge. Her kan produkterne være en hel eller delvis erstatning for sukker, da sødemidlerne ikke giver en stigning i blodsukkeret. Hvis du vil læse mere om ISIS, kan du få mere viden om produkterne her: www.isis.dk