Drikke

Her finder du opskrifter på drikke til de fleste lejligheder. Start f.eks. dagen med en lækker smoothie, drik en kølig milkshake til dessert , pres din egen forfriskende juice eller skab en god stemning mellem dine gæster med velsmagende drinks.

Sund jordbær mojito

Jordbær mojito -Foto Samantha Fotheringham

Ingen sommer uden jordbær. Der er ikke noget bedre end en kold forfriskning på en varm sommerdag og en sund jordbær mojito er for mig prikken over i’et. Den sunde jordbær mojito har en dejlig kombination af søde og sure smage fra jordbær og lime. Drinken har en smuk rødlig farve, som man ikke kan undgå at få et smil på læben over. Inspirationen til den sunde jordbær mojito har jeg fået fra min kammerat Christian Lund, som er en sand ”drinksmeister”, når han tryller med friske råvare og dejlige smagskombinationer. En dag lavede han en Jordbær mojito til mig med rom og jordbærsirup, som gav mig ideen til, at lave denne sunde og alkoholfrie version. Hvis du synes drinken er lidt for sur, kan du smage den til med lidt flydende sødemiddel. Udover at være uden tilsat sukker indeholder drinken C-vitamin, B-vitaminet folat og mineralet kalium.

Alkoholfri drinks - Foto Samantha Fotheringham

Mojito opskrift - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på jordbær mojito

Person: 2

Tid: 10 minutter.

Ingredienser:

  • 6 friske jordbær
  • 1 dl. danskvand.
  • 2 stk. lime.
  • 1 spsk. flydende sødemiddel.
  • Ca. 16 mynteblade.
  • Knust is.

Pynt:

Evt. friske jordbær, limeskiver og sugerør.

Fremgangsmåde:

Find 2 glas frem.

Skær den ene lime i 6 både.

Put 8 mynteblade, 3 limebåde, 3 jordbær og en ½ spsk. flydende sødemiddel i hvert glas.

Mos det hele 4-5 gange med en morter.

Pres saften fra 1 lime.

Hæld knust is i så glassende er ½ fyldt og bland det hele godt sammen med en gaffel eller ske.

Hæld limesaft fra en ½ lime og en ½ dl. danskvand i hvert glas.

Top glassene med knust is og pynt med limeskiver og sugerør.

Næringsindhold pr. glas.

Kalorier: 15

Kulhydrat: 3,2 g.

Protein: 0,2 g.

Fedt: 0,1 g.

Energifordeling pr. 100 g.

Jordbær mojito energifordeling

 

Sellerijuice

Juice opskrift - samantha-Fotheringham.jpg

Bladselleri er en bitter bandit og ikke noget de fleste bryder sig om, at tygge i rå. Jeg må også tilstå, at sådan en selleristang i sig selv er temmelig kedelig, men i gryderetter, salater og ikke mindst i juice er jeg stor fan af den smukke gulgrønne bladselleri. F.eks. i denne sellerijuice, hvor jeg synes kombinationen af sødme fra æble, syre fra citron og bitterhed fra selleri opnår uendelige højder og forkæler mine smagsløg med velsmag. Smagsmæssigt mindre sellerijuicen mig faktisk om waldorfsalat. Juicen er meget forfriskende og kan bruges som et let mellemmåltid eller en lækker starter til en sund middag med vennerne. Juicen indeholder blandt andet på A-vitamin, B-vitamin, C-vitamin og mineralet kalium.

grøntsagsjuice - Samantha Fotheringham

Selleri juice - samantha fotheringham

Sellerijuice opskrift

  • Tid: 10 minutter
  • Person: 2

Ingredienser:

  • 4 stk. æbler
  • 2 spsk. Citronsaft
  • 4 stænger bladselleri
  • Isterninger

Fremgangsmåde:

Vask selleri og æbler.

Skær top og bund af selleristængerne.

Kør først æblerne igennem saftpresseren, og dernæst selleri.

Rør i selleijuicen og tilsæt citronsaft. Hvis du gerne vil have juicen mere syrlig tilsætter du blot mere citronsaft.

Servér selleijuicen med isterninger og sugerør.

Næringsindhold pr. 100 g.

Kalorier pr. glas: 84

  • Kalorier: 42
  • Kulhydrat: 7,6 g
  • Protein: 0,8 g
  • Fedt: 0,3 g

Energifordeling pr. 100 g.

selleri juice - by samantha fotheringham

Rødbedejuice

Friskpresset juice-Foto Samantha Fotheringham

Rødbede er en finurlig rodfrugt, der bag sin mørke skrald har den flotteste violette farve, som kan få smilet frem ved de fleste. Denne rødbedejuice er ikke bare en fryd for øjet, den er også en fryd for dine smagsløg og din krop vil elske dig for rødbedens ernæringsmæssige fordele. Rødbede er blandt andet rig på B-vitaminer og hertil kalium, som har betydning for overførelse af nerveimpulser til muskler og menes, at modvirke den blodtryksforøgende virkning som natrium kan give. Rødbedejuicen er endvidere rig på A vitamin, C-vitamin samt gode kulhydrater. Inspirationen til juicen fik jeg en sommerdag i år, hvor jeg lå nede i Botaniskhave i Aarhus og læste i madmagasiner. Her så jeg en rødbedejuiceopskrift i et kundemagasin fra Føtex, som jeg har taget udgangspunkt i. Men som altid har jeg leget lidt med opskriften og sat mit eget præg på juicen. Rødbedejuicen har en dejlig sødme og friskhed. Drik den som et mellemmåltid eller servér den for dine sundhedsbeviste gæster.

Rødbedejuice- Foto Samantha Fotheringham

juice opskrifter - Foto Samantha Fotheringham

Rødbedejuice opskrift

Tid: 10 minutter

Person: 2

Ingredienser:

  • 400g rå rødbede
  • 4 stk. æbler
  • 10 g ingefær
  • 2 spsk. Citronsaft
  • ½ tsk. Smagsneutral olie
  • Isterninger

Fremgangsmåde

Vask rødbederne, ingefær og æbler.

Skær top og bund af rødbederne og skræl ingefær.

Kør først æblerne igennem saftpresseren, dernæst ingefær og rødbederne.

Rør i rødbedejuicen og tilsæt smagsneutralt olie og citronsaft. Hvis du gerne vil have juicen mere syrlig tilsætter du blot mere citronsaft.

Servér rødbedejuicen med isterninger og sugerør.

Næringsindhold pr. 100 g.

Kalorier pr. glas: 153

  • Kalorier: 47,7
  • Kulhydrat: 10,1 g
  • Protein: 0,4 g
  • Fedt: 0,5 g

Energifordeling pr. 100 g.

Rødbedejuice energifordeling

 

 

Gulerodsjuice

Grøntsagsjuice - Foto Samantha Fotheringham

I starten af sommeren var jeg på besøg ved min kære familie i Nordjylland og der gav min bedstemor mig en fantastisk juicer. Over sommeren har jeg derfor eksperimenteret med forskellige finurlige juice opskrifter og fundet frem til lidt forskellige favoritter. En af juice opskrifterne på hitlisten er denne lækre og sunde gulerodsjuice med æble, ingefær og citron. Gulerodsjuicen er meget forfriskende med en dejlig sød smag og en smuk orange farve.

De fleste mennesker ved godt, at gulerødder er rige på A-vitamin. Men hvorfor er det nu lige det er godt for os? A-vitamin har betydning for vores syn, forplantningsevne, immunforsvar, arveanlæg, slimhinder og vækst. A-vitamin findes i formerne beta-karoten og retinol, hvor beta-karoten er den mest kendte af de to. Beta-karoten er en antioxidant, som beskytter kroppen mod nedbrydelse og sygdom. Beta-karoten er også det der giver gulerødderne deres flotte karakteristiske farve. A-vitamin er endvidere et fedtopløseligt vitamin og derfor er det vigtigt at du tilføjer lidt smagsneutralt olie til din gulerodsjuice. Hvis du indtager din gulerodsjuice sammen med et fedtholdig måltid, behøver du ikke tilsætte olie til den. Juicen er ud over A-vitamin, rig på C-vitamin, kalium og jod.

Juice opskrifter - Foto Samantha Fotheringham

Gulerodsjuice - Foto Samantha Fotheringham

Gulerodsjuice opskrift

Person: 2

Tid: 10 minutter

Ingredienser

  • 5 gulerødder
  • 2 æbler
  • 1 cm ingefær
  • 1 tsk. Citronsaft.
  • 0,5 tsk. Smagsneutralt olie
  • Isterninger

Fremgangsmåde

Vask gulerødder, ingefær og æbler.

Skær toppen af gulerødderne og skræl ingefær-

Kør først æblerne igennem saftpresseren, dernæst ingefær og gulerødderne.

Rør i gulerodsjuicen og tilsæt smagsneutralt olie og citronsaft. Hvis du gerne vil have juicen mere syrlig tilsætter du blot mere citronsaft.

Servér gulerodsjuicen med isterninger og et sugerør.

Næringsindhold pr. glas.

  • Kalorier: 118
  • Protein: 1,6 g
  • Kulhydrat: 20 g
  • Fedt: 2,2 g

Energifordeling pr. 100 g.

Gulerodsjuice - Samantha Fotheringham

 

Sunde drinks med hyben

Sunde drinks-Foto Samantha Fotheringham

Lige nu boomer den danske natur med modne hyben, som er lige til at plukke. Hyben er for mig et kært barndomsminde. Jeg husker, hvordan jeg hver sommer var med en af mine venner og hans familie ude og plukke hyben som hans mor forvandlede til hybensaft og hybenmarmelade. De fleste kender nok hyben som kløpulver, men jeg synes ærligt talt det er ærgerligt at hyben ikke har en mere velanset plads i det nordiske køkken. Dette skyldes måske, at man skal have rigtig meget tålmodighed for at rense de små orange banditter. Men på den anden side, hvad gør man ikke for god mad? Jeg har valgt at gribe mine hyben lidt utraditionelt an og er muligvis den første, der har fundet på at bikse en sund hyben drink sammen. Folk har i hvert fald rystet på hovedet af mig når jeg har fortalt om min ide. Sagen er at hyben drinken virkelig blev god og fortjener derfor en plads på bloggen. Drinken har en dejlig kombination af søde og sure smage fra hyben og citron. Drinken har en smuk orange farve som man ikke kan undgå, at få et smil på læben over. Drinken er rig på C-vitamin, som er en antioxidant der har betydning for dit immunforsvar.

Hypen opskirft - Foto Samantha Fotheringham

Hypen - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på hyben drinks

Person: 4

Tid: 10 minutter.

Ingredienser:

  • 500 g renset hyben (gem et par stykker til pynt)
  • 2 dl. Light citronsodavand.
  • 2 citroner.
  • knust is
  • Evt. fyldende sødemiddel og citronsaft.

Pynt:

Evt. friske hyben, citronskiver og sugerør.

Fremgangsmåde:

Pres hyben gennem en juicer. Der bliver ca. 1 dl. hybensaft ud af 500 g friske hyben.

Bland hybensaften med 2 dl. citronsodavand.

Find 4 glas frem.

Skær citronerne i 8 skiver. Skær 4 af skiverne i 4 mindre tern.

Kom 3 citrontern i hvert glas og mos dem 2-3 gange med en morter.

Hæld knust is i så glassende er ½ fyldt, hæld hybenblandingen i hvert glas så det dækker isen. Bland derefter det hele godt sammen med en gaffel eller ske. Smag til med sødemiddel og citronsaft.

Put et tern citron i hvert glas med lidt hyben som også er skåret i tern.

Top glassene med knust is og fordel resten af hybenblandingen.

Pynt med citronskiver og sugerør.

Næringsindhold pr. glas.

Kalorier: 13 kalorier

Kulhydrat: 2,1 g.

Protein: 0,1 g.

Fedt: 0,2 g.

Energifordeling pr. 100 g.

Energifordeling - Samantha Fotheringham