Snacks

Det kan være svært at holde sig helt fra usunde fristelser som slik, kage og chips, derfor har jeg på bloggen en lang række sunde og lækre snacks, som er et super alternativ til de tomme kalorier. Med disse sunde snacks kan du holde vægten nede og spise med god samvittighed. Find blandt andet opskrifter på protein is, frugt is, bounty, snickers, ristede mandler og müslibar.

Honning ristede mandler – En sund snack

Honning-riset-mandler-Foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

Honning ristede mandler er en sund og lækker snack, som er hurtig at tilberede. Du kan spise dem som de er, men du kan også drysse dem henover yoghurt eller skyr. Selvom honningristede mandler er sunde, så indeholder de ret mange kalorier. Ligesom med almindelige nødder, så spis dem i små mængder.

Opskrift på honning ristede mandler

15o stk.

Tid: 1 time med afkøling.

Ingredienser:

  • 150 gram mandler
  • 2 spsk. honning

Fremgangsmåde

Smelt honningen så den bliver helt flydende og kom den dernæst i en skål.

Kom mandlerne i skålen, og vend det hele godt sammen, så alle mandlerne er smurt ind.

Kom mandlerne på en bageplade med bagepapir

Bag mandlerne i ovnen ved 175 grader i ca. 15min. Det er vigtigt at røre godt rundt i mandlerne ca. hver 5 minut, så de ikke brænder på.

Tag bagepladen ud af ovnen, og afkøl mandlerne. Mandlerne knækkes fra hinanden og opbevares i en lufttæt beholder

Honning-riset-mandler-1 - Foto Samantha Fotheringham

Brændte mandler - Foto Samantha Fotheringham

 

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier:499
  • Protein:17g
  • Kulhydrat:31g
  • Kostfibre: 8g
  • Fedt:32g
  • Heraf mættede fedt: 3g

Energifordeling pr. 100g

Frugtspyd – En frisk og sund snack

Frisk-frugt---Foto-og-foodstyling-Samantha-Fotheringham

De fleste frugter og grønsager kan spises rå og egner sig til madpakken som en sund og lækker snack. En lidt mere sjov og spændene idé er disse frugtspyd. Min erfaring er at ALLE børn og barnlige sjæle elsker dem! De er også gode som en lækker aften- eller eftermiddagssnack serveret med lidt smeltet mørk 70 % chokolade. Spyddene kan selvfølgelig også laves med grøntsager. Det gode ved spyddene er, at de indeholder mange smagsindtryk på en gang, til gengæld er der lidt forarbejde med at skære frugten ud. Jeg har valgt at bruge blommr, kiwi, jordbær, æble og appelsin. Men du kan bare bruge de frugter, som du foretrækker. Vælg gerne frugter i forskellige farver, det ser lækkert og indbydende ud. Nedenstående næringsindhold pr. 100g passer godt til de fleste frugter, dog vil kalorie indholdet være lidt højre, hvis du bruger banan til dit spyd.

Spis 600 gram frugt og grønt

Får du dine 600 gram frugt og grønt om dagen? Mange fejltolker sundhedsstyrelsens budskab med 6 om dagen, og tror det er 6 stykker frugt om dagen, hvor det hedder 600 gram frugt og grønt. Det vil sige det både er grøntsager og frugter som skal indgå i de 600 gram, hvor 300 gram skal være grove grøntsager. Et stykke frugt eller en grøntsag svarer til 100 gram. 600 gram frugt og grønt er altså 6 om dagen og derfor er det ikke nok med 6 små vindruer eller 6 skiver frugt på et spyd.

Frugt og grønt – sundheds booster!

Det er godt at variere hvilke frugter og grøntsager du spiser og skifte imellem farverne. Frugter og grøntsager har masser af ernæringsmæssige fordele og er rene vitamin og mineral bomber som din krop vil elske. Et tip til madpakken er frugtposer med vakuum effekt. Posen holder frugten frisk og lækker så frugten undgår at blive brun. Du kan købe dem i de fleste dagligvarebutikker til ca. 16 kr.

Frugtspyd---Foto-og-foodstyling-Samantha-Fotheringham

Sund-mad---Foto-og--foodstyling-Samantha-Fotheringham

Opskrift på frugtspyd

4 frugtspyd

Tid: 10 minutter

Ingredienser:

  • 1 æble
  • 1 appelsin
  • 1 kiwi
  • 1 blomme
  • 4 friske jordbær

Fremgangsmåde:

Vask og skyl frugterne med rent vand

Skær skralden af appelsinen og kiwi frugten.

Skær frugterne ud i passende stykker

Sæt forsigtigt frugtstykkerne på spyddet, skift mellem de forskellige frugter og farver, det giver et flot resultat.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier:50
  • Protein:1g
  • Kulhydrat:10g
  • Kostfibre: 2g
  • Fedt: 1g

Energifordeling pr. 100g

Sunde snickers – hjemmelavet

 

I weekenden så skal der hygges og så er trangen og lysten til ekstra lækkert der. Sådan havde jeg det i lørdags, derfor gik jeg i gang med, at lave sunde hjemmelavet snickers uden sukker! Jeg har brugt lagt tid på at finde det rette ord, at beskrive de hjemmelavede snickers med. For de er VIRKELIG gode! Faktisk burde de næsten forbydes for det er umuligt ikke at spise dem alle sammen i løbet af ingen tid. Forestil dig, en lidt crunchy konsistens og hvordan de smelter på tungen. Hvis du holder af peanuts vil du ELSKE dem her! DE SKAL PRØVES!

Peanuts og ernæring

Peanuts eller på dansk jordnødder er en rigtig god kilde til protein og fedt. Peanuts indeholder 589 kalorier pr. 100gram og er derfor meget energi rige. I 100gram peanuts er der 50 gram fedt. Så det er ikke lige dem man skal spise store mængder af. Til gengæld indeholder peanuts 25 gram protein pr. 100gram. Bliv ikke skræmt af det høje fedtindhold. Det er nemlig det sunde vegetabilske fedt som peanuts indeholder. Derudover er peanuts en god kilde til vitamin B3 (Niacin) og mineralerne kalium. fosfor, magnesium og folat.

Opskrift

stk: 14 bar

Tid: 1 time

Ingredienser:

  • 200 g crunchy peanutbutter
  • 1 dl saltede peanuts
  • 1 dl usaltede jordnødder
  • ½ tsk. Vaniljepulver
  • 25 g vegetabilsk fyldende fedtstof
  • 200 g 70 % chokolade
  • 1 tsk. Kokosolie
  • Evt.1 tsk. Perfekt sød (sukkererstatning) Hvis du ønsker en sødere smag.

 

Fremgangsmåde:

Start med at hakke nødderne groft

Smelt peanutbutter og smør i en gryde

Tilsæt de hakkede nødder, vaniljepulver og perfekt sød og bland det godt sammen til en tyk masse

Hæld blandingen over i en boks eller form som er beklædt med bagepapir. Sæt massen på frost i en times tid eller på køl til peanutmassen er helt hård.

Skær den hårde peanutmasse ud i passende stykker.

Smelt chokoladen over et vandbad og beklæd stykkerne med chokolade

Lad chokoladen blive stiv og spis så løs

 

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 596
  • Protein: 16g
  • Kulhydrat: 28g
  • Kostfiber:5g
  • Fedt:46g
  • Heraf mættet fedt:14g

 

Energifordeling pr. 100g

Krydrede ristede mandler – En sund snack

Krydrede ristede mandler - Foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

Sidder du og har lyst en lækker snack eller er du bare ”sulten for sjov”, så prøv disse hjemmelavede krydrede ristede mandler, som smager virkelig godt. Jeg har brugt salt, cayennepeber og paprika til mine, men du kan sagtens lave en krydderiblanding med andre krydderier så de ristede nødder er efter din smag. Spis de krydrede ristet mandler som de er eller brug dem som drys til salater og gryderetter.

Mandler og ernæring

Mandler indeholder 529 kalorier pr. 100g og er fantastisk kilde til vegetabilsk fedt. Mandler er også rige på protein. Der er 20,5 g protein pr. 100g mandel. Derudover har mandler en lang række ernæringsmæssige fordele. Mandler er rig på folat, E-vitamin, kalium, calcium, magnesium og fosfor.

Ristede mandler - Foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

Krydrede ristede mandler - Foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

Ristede mandler - Foto, foodstyling og opskrift Samantha Fotheringham

Opskrift på krydede ristede mandler

Stk: 200

Tid: 15 minutter

Ingredienser

  • 200g mandler
  • 1 spsk. Oliven olie
  • ½ tsk. Paprika
  • ½ tsk. Salt
  • ½ tsk. cayennepeber

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200 grader

Rist mandlerne i ovnen i ca. 12 min. Du kan evt. tage en og smage på den hvis du er usikker. Husk at pust på den, ellers brænder du tungen.

Bland olivenolie med salt, paprika og cayennepeber i en skål.

Rør de færdige mandler sammen med krydderiblandingen, så alle bliver dækket af krydderiblandingen

Køl mandlerne af ved stuetemperatur

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier:566
  • Protein:19g
  • Kulhydrat:18g
  • Kostfiber:8g
  • Fedt:45g
  • Mættet fedt:4g
  • Enkelt umættet fedt:31g
  • Flere umættet fedt:10g

Energifordeling pr. 100g

Passionsfrugt yoghurt med nødder

Sund morgenmad-Foto Samantha Fotheringham

Denne kombination af passionsfrugt, yoghurt, appelsiner, nødder og honning er fantastisk! Honningen og appelsinerne er dejlig søde, nødderne knasende og passionsfrugten frisk! Skøn smagsoplevelse og en dejlig start på dagen. I stedet for appelsin kan du bruge klementiner og i stedet for mandler og pistacienødder kan du bruge de nødder, som du foretrækker. Hvis du ikke kan lide nødder kan du undlade dem, eller erstatte dem med kerner. Spis yoghurten til morgenmad, som et mellemmåltid eller en sund dessert.

Spis morgenmad

Morgenmad er et vigtigt måltid! Når du vågner, er det længe siden din krop har fået næring, og dit blodsukker er derfor lavt. Du vil have mindre energi, og hvis kroppen ikke får noget næring indenbords vil du have svært ved, at koncentrere dig og være klar til dagens oplevelser! Som kostvejleder møder jeg desværre ofte folk, som gerne vil tabe sig og derfor springer morgenmaden over for at spare kalorier. Din krop har brug for energi og din morgenmad er med til at sætte din forbrænding i gang, og hvis du dropper morgenmaden, bliver du nemmere fristet til sukkerholdige snacks senere på dagen.

Yoghurt - Foto Samantha Fotheringham

Morgenmad- Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på passionsfrugt yoghurt med nødder

Person:2

Tid: 10 minutter

Ingredienser:

  • 2 passionsfrugter
  • 4 dl. neutral yoghurt eller skyr
  • 2 tsk. flydende honning
  • 25 g grofthakkede mandler/ pistacienødder
  • 2-3 appelsiner

Fremgangsmåde:

Hak nødderne groft

Skræl og hak appelsinerne i små stykker.

Halver passionsfrugter, og skrab frugtkød og kerner ned i en skål.

Tilsæt yoghurt og bland det stille og roligt sammen.

Find 2 glas frem.

Fordel først halvdelen af appelsinen i glasset.

Hæld derefter passionsfrugt yoghurten i glasset.

Fordel resten af appelsinstykkerne og drys med hakkede nødder

Til sidst hælder du en lidt honning over appelsinstykkerne og nødderne.

Næringsindhold pr. 100 g

  • Kalorier: 82
  • Protein: 3 g
  • Kulhydrat: 11 g
  • Fedt: 3 g