Fantastisk krebsehalesalat
Jeg er simpelthen så vildt med denne velsmagende og sunde krebsehalesalat, som jeg deler med jer i dag. Krebsehalesalaten har en dejlig frisk smag med en blød og cremet konsistens. Krebsehalesalaten er rig på protein og indeholder hele 10g protein pr. 100g. Dertil er salaten rig på sundt fedt fra avokado. Spis salaten på et stykke ristet rugbrød eller servér den sammen med friske grøntsager.
Opskrift krebsehalesalat
Person: 2
Tid: 40 minutter
Ingredienser:
- 1 Avocado
- 1 dl skyr
- ½ dl. hakket purløg
- 1 tsk. fintrevet citronskal
- 1 tsk. citronsaft
- ca. 1 tsk. finthakket rød chilipeber
- ½ tsk. groft salt
- 1 bæger krebsehaler ca. 150 – 170g (drænet)
Fremgangsmåde:
Rør avocado og skyr sammen.
Tilsæt hakket purløg, citronskal, -saft, chili og salt.
Lad krebsehalerne dryppe af i en sigte og pres væden godt fra.
Vend krebsehalerne i dressingen
Stil krebsehalesalaten tildækket i køleskabet i ca. 20 min
Tilbehør:
Ristet rugbrød eller friske grøntsager
Næringsindhold pr.100g
- Kalorier: 95
- Protein: 10g
- Kulhydrat:3g
- Fedt:4g
jan 09, 2014 @ 18:31:43
Ser alt for dejligt ud! Din side er perfekt til min nye sunde livsstil 🙂
jan 09, 2014 @ 20:01:04
Mange tak for den søde kommentar Sanne. 🙂 dejligt du har lyst til at følge med på bloggen 🙂
De bedste hilsner
Samantha Fotheringham
jul 18, 2014 @ 21:46:22
Utrolig lækker salat!! Tusind tak for opskriften!
jul 21, 2014 @ 17:46:24
Mange tak Sonia 🙂 det glæder mig du kan lide opskriften 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
nov 19, 2014 @ 14:30:35
er den ikke bare “lånt” fra Arla? Magen til den jeg plejer bare at Creme fraiche er erstattet af skyr og koriander er erstattet af purløg? Men dejligt at du har lavet den om så den er mere fedtfattig. 🙂 dejlig blog ellers.
nov 20, 2014 @ 18:09:24
Hej Pernille 🙂
Jeg skal ikke kunne sige, om Arla har en opskrift, som ligner min krebsehalesalat, men hvis jeg bruger opskrifter fra andre steder, så nævner jeg det i indlægget. På samme måde sætter jeg også pris på, at hvis folk “låner” mine opskrifter, at jeg så bliver nævnt :)Det er vel med krebsehalesalater som alt andet mad, at der er mange udgaver af de samme opskrifter. Godt du kan lide opskriften 🙂
nov 27, 2014 @ 18:38:04
Har prøvet opskriften nogle gange nu, både med krebsehale og rejser, det smager bare så godt!: )
nov 27, 2014 @ 18:39:37
Lyder rigtigt godt Lotte 🙂