Fedtfattig havregrynsboller
Disse havregrynsboller er både fedtfattige og indeholder skønne kostfibre fra havregryn. De er meget mættende og er super, hvis du gerne vil tabe dig. Bollerne er nemme at bage og konsistensen er rigtig lækker. Krummen er flot ensartede og farven på bollerne gylden.
Havregryn og ernæring
Havregryn er fyldt med sunde næringsstoffer. Der er ikke den dansker, som ikke kender til havregryn. I rigtig mange år har havregryn været en fast del af danskernes morgenbord. Havregryn indeholder 369 kalorier pr. 100g og er en rigtig god kilde til komplekse (gode) kulhydrater. Havregryn indeholder 71 % kulhydrat, hvor 13,8 % er protein og 15,1 procent er fedt. Havregryn har et højt indhold af kostfibre. Havregryn indeholder 9g kostfibre pr. 100g. Kostfibre hjælper med at holde vores blodsukker stabilt, fremmer fordøjelsen og forebygger forstoppelse.
Havregryn indeholder gavnlige mineraler
Havregryn er rig på mineraler, som er gavnlige for kroppen. Havregryn er en super kilde til Kalium, Magnesium og Fosfor. Magnesium har f.eks. betydning for dannelse af protein, fedtsyre og energiomsætningen. Derudover har magnesium betydning ved overførelse af impulser fra nervesystemet til musklerne.
Opskrift på havregrynsboller
10 stk.
Tid: 2 timer
Ingredienser:
- 250g havregryn
- 300g hvedemel
- 50g gær
- 1tsk. salt
- 2 tsk.. Sukker
- 5 dl. Vand
- ½ dl. oliven olie
Fremgangsmåde:
Start med at opløs gæren i lunket vand.
Tilsæt salt, sukker og olie.
Hæld blandingen over havregrynene, som røres godt sammen.
Tilsæt mel til dejen til den har en fast og blød konsistens, der slipper skålen.
Hæld lidt olie ud på dit bord og ælt dejen i ca. 5 minutter.
Læg dejen op i skålen igen og lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.
Form bollerne og lad dem hæve til dobbelt størrelse igen ca. 30 minutter.
Bag bollerne ved 200 grader i 20 minutter.
Lad bollerne køle af før du spiser dem, så smager de bedst.
Næringsindhold pr. 100g
- Kalorier: 211
- Protein:6g
- Kulhydrat:32g
- Kostfiber:3g
- Fedt: 5g
jul 10, 2014 @ 11:34:47
Hvor ser de bare lækre ud de havregrynsboller.. De skal bages i weekenden 🙂 Tak for en god opskrift Samantha 🙂
jul 10, 2014 @ 12:23:36
Hej Lotte
Det glæder mig du synes bollerne ser gode ud 🙂 Rigtig god fornøjelse med opskriften.
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
jul 10, 2014 @ 15:33:25
Mmm de boller ser virkelig gode ud 🙂 Du skriver at du hælder lidt olie på bordet. Er der forskel på at hælde olie på bordet istedet for at bruge mel på bordet ?
maj 26, 2015 @ 15:55:04
Kan man spise dem med god samvittighed??
maj 26, 2015 @ 22:02:17
Hej Amalie 🙂 Det kan du bestemt godt.
maj 27, 2015 @ 15:20:38
Og et andet spørgsmål jeg synes selv jeg bliver tyk af de grove boller jeg køber men kan jeg undgå at føle/blive tyk af disse boller☺️