Forfriskende Mango Smoothies

Smoothie---Foto-Samantha-Fotheringham

Denne smoothie er virkelig forfriskende og skøn i smagen! Smoothien er nem at tilberede og har en dejlig cremet konsistens. Mango er en eksotisk frugt, med en dejlig sødme. Frugtkødet er gulligt og meget appetitlig. Mango indeholder 67 kalorier pr. 100g og en fantastisk kilde til folat, A – og c vitamin. Det er især A-vitamin som mango er rig på. A-vitamin har betydning for synet, immunforsvaret, slimhinderne og vækst. Det kan være svært at tyde, hvornår en mango er moden, men en når skrællen er rød og lidt blød er den perfekt! Jeg har pyntet min smoothie med blåbær og mynte, da jeg synes den blå farve er et flot modspil til den gule farve, men en skive appelsin er også helt fint at pynte med. Hav de frosene frugter klar i fryseren og biks smoothien sammen om morgen eller drik den som et sundt mellemmåltid.

Mango smoothie - Foto Samantha Fotheringham

Smoothie med mango - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på mango smoothie

Person: 4 små eller 2 store glas

Tid: 10 minutter + fryse tid

Ingredienser:

  • 2 appelsiner
  • 1 banan
  • ½ mango
  • 1 dl. kold vand

Fremgangsmåde:

Skær stenen ud af mangoen og skrab kødet ud af skrællen.

Fjern skrællen på bananen og del den i to.

Kom banan og mango i en frysepose. Efter 2-3 timer er frugten klar til,at komme i din smoothie.

Pres saften fra appelsinerne.

Kom det hele op i en blender og hæld vand der i.

Lad din blender køre til smoothien er glat og ensaret.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 48
  • protein:1g
  • kulhydrat:9g
  • Fedt: 1g

Energifordeling pr. 100g