Grød med hytteost og blåbær

grød - Foto Samantha Fotheringham-1

En god og dejlig start på dagen er for mig et lækkert og sundt morgenmåltid. Denne opskrift på grød med hytteost er inspireret af en af mine bekendte fra fitnessverden. Jeg har leget med opskriften og givet grøden mit eget ”touch”. Hytteost og morgengrød kan godt lyde som en sjov kombination, men selvom det måske lyder lidt mærkværdigt, så smager det virkelig lækkert sammen. Hytteosten er dejlig mild i grøden og blåbærrene bidrager med en frisk sødme. Grøden er nem at tilberede og på små 10-15 minutter har du et sundt morgenmåltid, som er rig på fibre, protein og antioxidanter. Morgengrøden har jeg pyntet med grofthakket mandler og friske blåbær.Grød opskirfter - Foto Samantha Fotheringham

Havregrød - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på grød med hytteost og blåbær

Person: 1

Tid: 15 minutter

Ingredienser:

  • 1 dl havregryn
  • Salt
  • Evt. Perfekt sød eller sukrin
  • 2 spsk. Hytteost
  • 50g blåbær

Pynt:

  • grofthakket mandler og friske blåbær.

Fremgangsmåde:

Kom 1 dl. havregryn og 2 dl. vand i en gryde

Bring det i kog

Lad det koge 1-2 minutter, mens du rør rundet i det.

Smag havregrøden til med lidt salt og evt. lidt perfekt sød.

Bland blåbær i grøden sammen med hytteost

Hæld grøden over i en skål

Pynt grøden med friske blåbær, grofthakket mandler og mynte

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 53,5
  • Protein: 2,4g
  • Kulhydrat: 7,6g
  • Fedt: 1,2g

Energifordeling pr. 100g

Grød med hytteost og blåbær - energifordeling