Grove knækbrød
I sidste uge eksperimenterede jeg med at bage grove knækbrød. Knækbrødene har en perfekt sprødhed og knaser på den helt rigtige måde, når du tager en bid. Jeg har brugt de kerner og frø som jeg lige havde i skabene, men du kan sagtens skifte solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø og sesamfrø ud med andre frø og kerner, hvis du fortrækker det. Husk, du er masterchef i dit eget køkken. Knækbrødene bugner af sundhed og er spækket med sund fedt og kostfibre. Spis knækbrødene som et sundt mellemmåltid eller som en let snack.
Opskrift på grove knækbrød
Ingredienser:
- 1 dl havregryn
- 1 dl sesamfrø
- 1dl. græskarkerner
- 1 dl. hørfrø
- 1 dl solsikkekerner
- 3,5 dl rugmel
- 1 tsk. bagepulver
- 2 tsk. salt
- 2 dl vand
- 1 dl olivenolie
Fremgangsmåde:
Rør havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, rugmel, bagepulver og salt sammen i en skål.
Tilsæt vand og olie, og rør dejen godt sammen, så den er sammenhængende og klisteret
Find en bageplade frem og læg et stykke bagepapir på.
Hæld halvdelen af knækbrøddejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå.
Rul knækbrøddejen ud mellem de to stykker bagepapir og fjern det øverste lag papir. Gør det samme med den anden halvdel af dejen.
Skær dejen ud i firkanter
Bag knækbrødene i ca. 15 min. ved 200 grader.
Næringsindhold pr. 100g
- Kalorier:376,7
- Protein: 9,6g
- Kulhydrat: 22g
- Kostfibre: 6,8g
- Fedt: 26,8g
- Heraf mættet fedt: 3,5g
feb 15, 2014 @ 20:24:28
wow, virkelig gode billeder. Dine opskrifter er rigtig gode og din fremgangsmåde nem at følge. Tak for gode opskrifter! 🙂
feb 16, 2014 @ 18:39:51
Hej Lotte
Mange tak for de meget søde ord. Det er altid dejligt med lidt ros. Jeg har sammen med min veninde Marie Knap forsøgt at gøre lidt mere ud af foodstylingen af billederne på bloggen. Tak fordi du følger med på bloggen 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
feb 16, 2014 @ 05:00:38
Hej Samantha
Dine knækbrød ser meget gode ud. Jeg har længe været på udkig efter en god opskrift på knækbrød og tænker jeg vil forsøge at lave dine.
Din blog er den bedste!
feb 16, 2014 @ 18:41:37
Hej Fredrik
Mange tak for din meget søde kommentar. Det varmer meget at hører du synes godt om bloggen. Det glæder mig du har lyst til at lave mine knækbrød. Held og lykke med det! 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
feb 18, 2014 @ 00:49:33
Ja jeg må sige at billederne er virkelig gode :-). Tror jeg prøver uden græskarkerner 🙂
feb 18, 2014 @ 01:08:31
Mange tak Chris 🙂 Det glæder mig du kan lide billederne 🙂 Tak for hjælpen og støtten på bloggen!
apr 09, 2014 @ 12:50:06
Kæmpe tak for denne opskrift!
Min læsegruppe og jeg har kåret dem til verdens bedste knækbrød! 🙂
Indtil videre har alle der har smagt dem bedt om opskriften!
Thumps up!!
apr 11, 2014 @ 17:46:09
Hej Sofie 🙂
tak for den søde hilsen 🙂
Det glæder mig at du og din læsegruppe er blevet vild med min opskrift på knækbrød.
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
sep 11, 2014 @ 16:27:25
Hej Samantha.
Er det muligt at man kan erstatte olien (eller noget af olien) med vand i stedet?
Venligst
Michelle
sep 12, 2014 @ 13:41:14
Hej Michelle
Jeg tænker det muligvis vil gå udover sprødheden i knækbrødet. Men alt er jo et forsøg værd. Jeg tænker ikke det skader, at ersatte lidt af olien med vand 🙂
Lad mig høre, hvordan det går 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
apr 19, 2017 @ 12:18:45
Hej
Nogen der ved hvor mange Kcal der er i 100 g. af dette knækbrød?
apr 19, 2017 @ 15:32:02
Svaret er i teksten. Næringsindhold pr. 100g 😉