Gulerod og pæresuppe
Forkæl dine smagsløg og spis med god samvittighed. Gulerod og pæresuppen er meget kaloriefattig, har en god kombination af næringsstoffer og er spækket med A-vitamin. Suppen smager rigtigt dejligt og er let, at bikse sammen. Det tager kun små 25 minutter, at tilberede suppen og den indeholder meget få ingredienser. Suppen er derfor overskuelig de dage, hvor madlavningen skal gå hurtigt. Gulerod og pæresuppen har en lækker cremet konsistens med en sød og krydret smag.
Boost din sundhed med A-vitamin.
Det fleste ved at gulerødder er rige på A-vitamin. Men hvorfor er det nu lige det er godt for os ? A-vitaminer har betydning for vores syn, forplantningsevne, immunforsvar, regulering af arveanlæg, slimhinder og vækst. Det anbefales at kvinder indtager 700 ug A-vitamin og mænd 900 ug A-vitamin dagligt. A-vitamin findes i formerne betacaroten og retinol, hvor betacaroten er den mest kendte af de to. Betacaroten er en antioxidant, som beskytter kroppen mod nedbrydelse og sygdom. Betacaroten er også det der giver gulerødderne deres karakteristiske flotte orange farve. A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin lige som D,E og K vitamin. Derfor er det vigtigt du spiser fedt i forbindelse med optagelse af A-vitamin. Det er blandt andet derfor fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser multivitaminer i forbindelse med et måltid.
Blog video – Sådan laver du gulerod og pæresuppe
Opskrift suppe med gulerod og pære
Person: 4
Tid: 25 minutter
Ingredienser:
- 600 g gulerod
- 2 løg
- 4 pære
- ca. 1 liter vand
- 2 terninger grøntsagsbouillon
- 4 dl kærnemælk 0,5 %
- Lidt purløg
- Lidt balsamico
- Salat
- Peber
Fremgangsmåde:
Start med at vask og skræl gulerod og pære.
Skær løg, gulerødder og pærer i grove store stykker og læg dem i en gryde.
Dæk med vand og tilsæt så grøntsagsbouillon terningerne.
Bring det i kog og lad det koge indtil gulerødderne er møre.
Hæld hele indholdet fra gryden over i en blender, og blend til det har en tynd og ensartet konsistens.
Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt kærnemælk.
Smag til med salt og peber.
Serverer suppen med frisk purløg, lidt balsamico og groft brød.
Næringsindhold pr. 100g
- Kalorier: 26
- Protein:1g
- Kulhydrat:4g
- Fedt: 1g
aug 29, 2014 @ 17:25:53
Mmm ser dejligt ud 🙂 Den skal jeg prøve snart. Passer perfekt til mig og min slankekur 🙂
aug 29, 2014 @ 17:55:47
Hej simone
Det lyder dejligt, du må have rigtig god fornøjelse med opskriften 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha
aug 29, 2014 @ 17:43:17
Ser nemt og lige til ud 🙂 Det kan jeg vist godt finde ud af 🙂 Kan man putte kylling i suppen?
aug 29, 2014 @ 17:54:45
Hej poul 🙂
Du kan godt tilføje stykker af kylling til suppen 🙂 Rigtig god fornøjelse med opskriften.
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
jan 19, 2015 @ 05:08:37
suppen var fantastisk 🙂 tak for en skøn opskrift 🙂
jan 15, 2015 @ 18:59:59
Ser fantastisk 🙂 kærnemælk i suppe, lyder sjovt. 🙂 må prøves!
jan 18, 2015 @ 18:23:10
Mange tak Henrik 🙂 Rigtig god fornøjelse med opskriften 🙂
nov 16, 2018 @ 08:29:21
Kan man bruge andet end mælk i suppen, noget uden laktose?
nov 29, 2018 @ 20:25:41
Hej
Du kan sagtens undlade kærnemælk. Kærnemælken bidrager med syre og protein. tilsæt evt. lidt Citronsaft istedet for og evt. lidt mere væske hvis suppen bliver for tyk.
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham