Hjemmelavede rugbrød

Rugbrød---Foto-Samantha-Fotheringham

I går fik jeg lyst til at bage rugbrød. Jeg har hoppet let og elegant over surdejen og valgt at bage med gær, på den måde behøver du ikke vente 3 dage før du har dit færdige rugbrød, men nøjes med 3 timer. Rugbrødet er bagt med rugmel og sigtemel som giver en syrlig smag. Brødet er saftigt, har en flot ensartede krumme og en pæn skorpe med en flot mørkebrun farve. Rugbrødet opbevares bedst ved stuetemperatur i en tætsluttende plasticpose. Brødet er en god kilde til kulhydrater og kostfibre. Kostfibre stabiliserer vores blodsukker, giver en god fordøjelse og regulerer vores appetit, så vi føler os mætte i længere tid. Rugbrødet er pyntet med lidt romarin og kryddersalt.

Rugbrød opskrift - Foto SamanthaFotheringhamOpskrift på rugbrød - Foto SamanthaFotheringham

Opskrift på rugbrød

Stk.: 1

Tid: 3,5 timer (Arbejdstid 25 minutter)

Ingredienser:

  • 25 g gær
  • 3 dl. kærnemælk
  • 1 spsk. honning
  • 1 dl. vand
  • 250 g rugmel
  • 275 g sigtemel
  • 1tsk. groft salt

Fremgangsmåde:

Smuldr gæren og rør den ud i lunken vand.

Tilsæt kærnemælk, honning, salt og rugmel.

r dejen godt sammen og tilsæt gradvis sigtemel til dejen er smidig.

Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time.

Beklæd en bageform med bagepapir

Form dejen og læg den i en brødform.

Lad dejen efterhæve i ca. 45 minutter ved stuetemperatur.

Prik brødet med en gaffel og pensel med vand.

Bag brødet nederest i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time.

Tag brødet ud af formen og lad det køle af på en rist.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 207
  • Protein: 6,3g
  • Kulhydrat: 39,6g
  • Kostfibre: 5,2g
  • Fedt: 1,3

Energifordeling pr. 100g

Rugbrød energifordeling