Hvidløgsmayonnaise – En himmelsk mundfuld

Aioli hvidløgsmayonnaise - Foto Samantha Fotheringham

Hvidløgsmayonnaise kan gøre det tørreste stykke brød til en himmelsk mundfuld. Det er måske lidt overdrevet, men hvidløgsmayonnaise er og bliver et kæmpe hit. ”Nu tænker i nok, hov hov sikke noget sludder. Mayonnaise er da usundt og det feder”. Men den eneste grund til, man siger at mayonnaise feder, er fordi 1g fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som 1g kulhydrat eller 1g protein. Mayonnaise er faktisk slet ikke så bandlyst at spise som det er blevet stemplet til at være, af fedt fanatikerne. Faktisk er størstedelen af det fedt, som der er i mayonnaise sundt fedt. Dertil har fedt en del livsnødvendige opgaver i vores krop.

Eksempler på fedts opgaver i kroppen

  • Optagelse af vigtige fedtopløselige vitaminer
  • Smørelse af led
  • Regulering af hormonbalancen
  • Beskyttelse af celler
  • Stimulering af kredsløbet og immunforsvaret.
  • Smørelse af tarmsystemet
  • Stimulering af nervesystemet
  • Hæmmer blodpropper
  • Nedsætter kolesteroltallet

hvidløgsmayonnaise - Foto Samantha Fotheringham

 

Let Hvidløgsmayonnaise - Foto Samantha Fotheringham

Mayonnaise og ernæring

Mayonnaise er uundværligt til den klassiske æggemad og hvad er en skive med makrel, hvis der ikke kommer lidt mayonnaise oven på? De fleste sidder med en lille smule dårlig samvittighed når de smider en klat mayonnaise oven på deres mad, men hvis du vælger rigtigt så kan du sagtens spise din æggemad med en lille klat mayonnaise. Mayonnaise består hovedsagligt at vegetabilsk fedtstof. En almindelig mayonnaise indeholder 80 g fedt, hvor ca. 73g er sundt fedt og hvor størstedelen er enkelt umættede fedtsyrer. Det vil sige at mayonnaise er sundt at spise i begrænsede mængder.

Opskrift på hvidløgsmayonnaise

Hvidløgsmayonnaise lavet på mayonnaise med 10% fedt. Husk at energifordelingen og næringsindholdet afhænger af hvilken mayonnaise type du vælger.

Tid: 2 timer og 15 minutter ( med hvile tid)

Ingredienser:

  • 200g mayonnaise
  • 5 fed hvidløg (kan også bruge hvidløgspulver)
  • ½ dl. hakket purløg
  • 1 spsk. Citron saft
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

Bland presset hvidløg med mayonnaise, purløg, citron saft.

Smag til med salt og peber

Stil mayonnaisen på køl og lad den stå i ca. 2 timer før du serverer den.

Aioli hvidløgsmayonnaise - Foto Samantha fotheringham

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 133
  • Protein: 1,4g
  • Kulhydrat: 13,6g
  • Fedt: 8g

Energifordeling pr. 100g

Hvidløgsmayonnaise Energifordeling - Samantha Fotheringham