Ingefærshot med citron
En god start på dagen er for mig et sundt og ernæringsrigtigt morgenmåltid, så jeg er klar til dagens udfordringer og oplevelser. De dage du har lidt ekstra overskud om morgenen, bør du gøre dig selv den store tjeneste at forkæle dine smagsløg og din krop med dette skønne ingefærshot med citron. Dette forfriskende shot er meget simpelt at lave og kræver kun 5-10 minutter. Jeg vil næsten sige, at når du har lavet den et par gange kan du lave den med bind for øjne. Hvis du ikke er så vild med ingefær skal du ikke være bekymret, da ingefærsmagen ikke er voldsomt gennemtrængende. Syren fra citronerne giver en god balance til ingefæren og tilføjer en skøn frisk og syrlig smag.
Ingefærshot opskrift
Person: 4
Tid: 5-10 minutter
Ingredienser:
- Saften fra 1 citron
- Ca. 15g ingefær
- 1 dl. vand
- 2 spsk. Perfekt sød eller andet sødemiddel.
Fremgangsmåde:
Pres saften fra citronen og skræl ingefæren.
Bland alle ingredienserne i en blender og lad den køre til ingefæren ikke er synlig mere.
Smag til med sødemiddel.
Næringsindhold pr. 100g
- Kalorier: 18
- Protein: 0,3g
- Kulhydrat: 4,1g
- Fedt: 0g
apr 23, 2014 @ 17:40:56
Kan det gemmes i køleskabet, så man har til et par dage?
apr 24, 2014 @ 15:31:12
Hej Louise
ja det kan det sagtens. Det kan dog være nødvendigt at ryste det lidt igen, da ingefæren laver et bundfald 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
apr 23, 2014 @ 19:31:54
Skal prøves! Jeg er vild med ingefær 🙂
apr 24, 2014 @ 15:36:02
Det lyder rigtigt godt Susanne 🙂 Lad mig høre fra dig når du har prøvet ingefærshotet 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
apr 26, 2014 @ 00:47:27
Lyder godt! Kan ingefærshotet laves med lime ?
apr 26, 2014 @ 10:33:34
Hej Henrik
Jeg tror bestemt godt du kan lave ingefærshotet med lime. jeg har ikke selv forsøgt det i nu, men ligesom citron er lime en sur citrusfrugt. Rigtig god fornøjelse 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
aug 16, 2014 @ 18:05:26
Jeg ønsker at tage et ingefærshotets hver dag, da jeg har rygproblemer og ingefær skulle være godt mod det, tror jeg nok. Kan man købe koncentreret citronsaft fra Ånglamark i Coop og bruge i stedet for rigtig citroner ?
Er ikke vild med ingefær normalt, men dette er ikke værst, synes faktisk det er helt ok.
Hilsen Kent
aug 16, 2014 @ 21:19:41
Hej Kent
Du kan helt sikkert godt bruge citronsaft på flaske istedet for 🙂 Håber du kommer til at kunne lide det 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha
dec 06, 2014 @ 12:16:06
Jeg har lavet det af 2 æbler, saft fra en halv lime og en halv citron og 15-20g ingefær.
Jeg elsker det syrlige og har ikk puttet hverken vand eller sødmidler i 🙂
Det tar 2 min at lave- det er oprydningen bagefter som tager længere tid.
Håber det vil hjælpe på min tilbagevendende forkølelse :))
dec 29, 2014 @ 11:16:46
Må sige at det er blevet et hit hos os. Jeg lavede et shot til min kæreste og mig selv. Vi drikker et stort set hver dag. Vi er ret vilde med det. Til min fødselsdag d 14 december ville de fleste gæster smage og det var de ret vilde med. Der blev delt opskrifter ud. Det samme på mit job er der blevet delt ud. Alle er vilde med det.
Min kæreste og jeg føler at vi er mindre trætte efter vi er begyndt på det.
Mon der er andre der har det sådan? Eller er det ren indbildning.
feb 16, 2015 @ 01:06:57
Hej Bettina 🙂
Det glæder mig meget du har haft så stor succes med opskriften 🙂 Jeg er selv helt vild med den og drikker den ofte 🙂 Jeg tror desværre ikke det lille ingefærshot kan tage æren for dig og din mand ikke føler jer trætte mere, men synes bestemt i skal forsætte med jeres morgen tradition. Det er ihvertfald en god start på dagen med masser af gode vitaminer. 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
feb 17, 2015 @ 11:50:46
Genial sammen sætning, jeg har lavet det her til morgen og det smagte super godt! Virkelig lækkert og frisk. 1000 tak for en god opskrift 🙂
apr 27, 2015 @ 13:37:03
Hej Lotte
Det glæder mig du kan lide opskriften 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
apr 27, 2015 @ 01:56:37
Hej.. Faldet over dette da jeg søgt på Google og tænker da det skal prøves af.. Men jeg tænker lidt hvor meget skal man drikke af det af gangen ?? – sys ikke lige at jeg kunne læse det …
Mvh
Kimmie
apr 27, 2015 @ 13:40:23
Hej kimmie
Opskriften er til 4 personer så ca. 1/4 del. i opskriften er der til 1-2 shots pr. person afhængig af hvor store dine shot glas er. Jeg tager gerne et shot sammen med det væske jeg ellers indtager sammen med mit måltid. 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
jun 07, 2015 @ 00:16:12
Smager himmelsk 🙂
jun 07, 2015 @ 12:18:54
Mange tak gry 🙂
aug 22, 2015 @ 13:04:31
Jeg tænker om man ikke kunne putte det på en patentflaske tror i så ik det kan holde i lang tid . Tænker jo at både citron og ingefær i nogle tilfælde bliver brugt til at syltning og andre ting til at holde bakterier ude af indholdet i patentglassene
aug 24, 2015 @ 11:51:08
Hej Kamilla, jeg tror helt bestemt det vil holde længer tid på en patentflaske, men hvor længe det holder tør jeg ikke gætte på.
sep 07, 2015 @ 01:42:48
Perfekt start på dagen
okt 26, 2015 @ 14:31:57
Hvor mange ingefærshots må man drikke om dagen?
jan 02, 2016 @ 23:09:45
Den bedste start på dagen 🙂 Dejlig og nem opskrift 🙂
jan 23, 2016 @ 13:09:38
Jeg er også en af dem som er vild med ingefærshots, jeg laver det på annas, lime og mynteblade. Det er også med til at sætte forbrændingen i vejret. Vil prøve jer opskrift næste gang jeg laver shot.
jan 23, 2016 @ 13:20:09
Hej Christel
Rigtig god fornøjelse med opskriften 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
feb 02, 2016 @ 10:46:35
Vi er begyndt at indtaget en hjemmelavet ingefær/citron bryg, af kogende vand, masser af citron og saften af revet ingefær (ca 2 cm), vi har gjort det i et par uger nu, men synes ikke vi bliver friske, dog mærker hele familien i øjeblikket øget træthed. Er det en form for udrensning, eller hvad sker der?
feb 06, 2016 @ 09:58:03
Hej Karina
Et ingefær shot alene vil højt sandsynligt ikke medvirke til så store ændringer i kroppen, medmindre I er allergiske over for det. Og hvis I kan tåle citron og ingefær i andre sammenhænge burde det her heller ikke påvirke jer. Det skyldes muligvis andre ting. Som f.eks. stort pres, mange planer, andre ting i kosten, vejret eller måske en dårlig søvn rytme. Jeg kan desværre ikke give dig svar på det.
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
mar 01, 2016 @ 11:00:30
Jeg har prøvet forskellige opskrifter, hvor citroner og ingefær skal koges, men synes simpelthen at drikken bliver for bitter. Denne her opskrift vender jeg altid tilbage til, da den er frisk. Jeg vil dog opfordre til at lave den måske aftenen før og opbevare den i køleskab, så den er helt kold, eller også lave den med is i stedet for vand. Elsker den, tak!