Julesalat med appelsin og granatæble

Opskrift-julesalat-Foto-Samantha-Fotheringham

En af mine yndlingssalater her om vinteren, er denne flotte julesalat med appelsin og granatæble. Den giver et frisk pust til den fede julemad. Salaten er spækket med skønne vitaminer og er især en god booster til dit immunforsvar, da den er rig på C-vitamin! Kombinationen af den sprøde og bitre julesalat og sødmen fra appelsin og granatæble er rigtigt lækker. Salaten er meget nem at tilberede og kræver ikke det store talent i køkkenet.

Granatæbler – God kilde til C-vitamin

Granatæbler indeholder 75 kalorier pr. 100g og er en god kilde til C-vitamin og Kalium. Bag den læderagtige skal, befinder sig de smukkeste saftige røde kerner. Kernerne har en frisk og sød smag. Granatæblerne findes i butikkerne om efteråret og hen over vinteren.

Julesalat- Foto samantha Fotheringham

Julesalat-opskrift- Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på julesalat med appelsin og granatæble

Person: 2

Tid: 20 minutter

Ingredienser:

  • 1 julesalat
  • 2 appelsiner
  • 1 granatæble
  • 20 mandler
  • Evt. olie
  • Salt

Fremgangsmåde:

Skyl julesalaten,skær bunden af, træk bladene af og skær dem i halve.

Halver granatæblet på midten. Vrid derefter de to dele fra hinanden. Tag nu en ske og slå med fast hånd på skallen af æblet, mens du holder det i hånden med snitfladen nedad. Stil en skål under, da granatæblet indeholder meget saft. Gem saften.

Skær skrællen af appelsinerne og skær fileter ud af appelsinkødet. Gem saften.

Hak mandlerne groft.

Rør nu en dressing med saften fra granatæble og appelsinerne. Tilsæt evt. lidt olivenolie og smag til med salt.

Bland alle ingredinserne sammen i en skål og servér salaten.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 77
  • protein: 2g
  • kulhydrat: 11g
  • fedt: 2g

Energifordeling pr. 100g

julesalat energifordeling