Karrysild med æbletern og skyr
Karrysild har den mest fortryllende gule farve og dertil er det meget nemt at tilberede, så hvorfor ikke lave det selv? Karrysild er noget som jeg spiser hele året rundt, men især op til påske er jeg fan af silden på påskebordet. Sild er en fed fisk som er rig på de sunde flerumættede fedtsyre, men på grund af sildens høje fedtindhold er det også en fisk som er rig på kalorier, så hvis du gerne vil tabe dig skal du ikke spise store mængder sild selvom fisken er sund. Udover sild er det blandt andet fisk som makrel og laks som du skal holde lidt igen med. Karrysilden har en varm smag af karry med en mild og afrundet sødme fra æbleternene. Spis karrysilden på et stykke rugbrød, med lidt frisk purløg til.
karrysild opskrift
Person: 2
Tid: 15 minutter
Ingredienser:
- 200g marinerede sild såret i små stykker
- 1 tsk. karry
- 1 æble i små tern
- 2 spsk. skyr
- 2 spsk. Miracle Whip Balance 10%
- Salt
Fremgangsmåde
Find en skål frem
Bland skyr sammen med mayonnaise
Tilsæt karry og bland det godt sammen.
Tilsæt silden og æbleternene og bland det forsigtigt sammen.
Smag til med lidt salt.
Næringsindhold pr. 100g
- Kalorier: 185
- Protein: 7,8 g
- Kulhydrat: 14,3g
- Fedt: 10,6g
apr 03, 2014 @ 15:22:27
Det ser rigtig lækkert ud Samantha.. Får helt lyst til karrysild nu 🙂
apr 03, 2014 @ 15:38:44
1000 tak Maria 🙂 Det glæder mig at mine billeder kan vække en lyst til karrysild ved dig 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
apr 05, 2015 @ 16:30:43
Mmm ser virkelig godt ud. God påske Samantha 🙂
apr 07, 2015 @ 23:20:13
Mange tak Helle 🙂
apr 05, 2015 @ 17:05:45
Nej hvor ser det lækkert ud! Det kunne jeg godt lige spise 😀
Cathrine
// http://www.tiiner.dk
apr 07, 2015 @ 23:20:57
Mange tak Cathrine 🙂 det glæder mig du synes om opskriften 🙂
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham 🙂