Kylling i peanutbuttersauce

Kylling i peanutbuttersauce-Foto Samantha Fotheringham

Denne lækre ret, har en fantastisk kombination af surt, sødt, salt og stærkt. Konsistensen er både cremet og fyldig. Retten består af gode fedtsyrer fra peanuts, som også bidrager med lidt knas og saltet smag. Chilien giver en let stærk eftersmag, mens æblerne giver retten sødme. Prikken over i´et er den friske saft og skrald fra lime der sammen med alle de andre ingredienser gør retten til en symfoni for dine smagsløg. Til kylling i peanutbuttersauce foretrækker jeg ris, men du kan også spise grov brød, bulgur eller kartofler dertil.

peanut butter opskrift - Foto Samantha Fotheringham

peanut butter kylling - Foto Samantha Fotheringham

kylling i peanutbuttersauce opskrift

Person: 4

Tid: 30 minutter

Ingredienser:

  • 450 g kylling
  • 2 æbler
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl saltede peanuts
  • 1½ tsk. hakket rød chili
  • 2 spsk. Peanutbutter
  • ½ lime (revet skal og saft)
  • 1 spsk. mørk sirup
  • 1 dl vand
  • 2½ dl madlavningsfløde max. 8 %
  • 1 hønsebouillon-terning
  • Lidt vegetabilsk fedtstof
  • Groft salt

Tilbehør:

kartofler, ris, fuldkornsbrød eller bulgur.

Fremgangsmåde:

Start med at skære kyllingen i strimler.

Skræl æblerne og skær dem i tern.

Skræl hvidløget og hak det fint. Hak derefter de saltede peanuts.

Find en gryde frem og start med at smelte peanutbutter ved lav varme.

Tilføj hakket peanuts, chili, lime, mørk sirup, smuldret bouillon, vand og fløde sammen i gryden.

Kog blandingen op.

Brun kyllingstrimlerne på stegepanden, og kom dem over i gryden.

Lad det koge i et par minutter og smag til med salt.

Til sidst, svits æbletern og hvidløg på en pande med lidt fedtstof og kom det ned i gryden.

Servér retten med friske ærteskud eller feld salat.

Næringsindhold pr. 100 g

  • Kalorier: 139
  • Protein: 11 g
  • Kulhydrat: 5 g
  • Fedt: 8 g

Energifordeling pr. 100 g

energi fordeling for kylling i peanutbutter sauce