Kylling i sur sød sovs med fuldkornsnudler

Opskirfter med kylling - Foto Samantha Fotheringham

Kylling med sur sød sovs og fuldkornsnudler er nem og billig hverdagsmad, som kan tilberedes på ca. 30 minutterne. Kog nudlerne, lav sursød-sovsen og steg kylling sammen med grøntsagerne. Bland det hele sammen og wupti så er der sund og velsmagende aftensmad klar. Retten stammer fra mit tidligere samarbejde med Madfusionen, hvor opskriften var en del af en fuldkornsmadplan som jeg sammensatte til deres hjemmeside. Desværre kunne projektet ikke hænge sammen og derfor kommer opskriften i stedet på bloggen, hvor I kan få fornøjelse af den. Husk du er masterchef i dit eget køkken, så hvis der nogle af grøntsagerne du ikke kan lide, så bytter du dem bare ud med de grøntsager du foretrækker. Retten er rig på protein, gode kulhydrater og vegetabilsk fedt. Hertil vitaminer og minealer som blandt andet A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin, kalium, fosfor og selen.

Sur sød sauce- Foto Samantha Fotheringham

kylling i sur sød sovs- Foto Samantha Fotheringham

Kylling i sur sød sovs opskrift

Person: 4

Tid: 30 minutter

Ingredienser:

  • 200g tørrede fuldkornsnudler
  • 500- 600g kylling
  • 2-3 gulerødder
  • 1 dåse bambus skud (drænet vægt ca. 142g)
  • 1 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 60g cashewnødder
  • 2 spsk. oliven olie.
  • 1 tsk. groft salt
  • ¼ tsk. peber

Sursød-sovs

  • 1 ¼ dl vand
  • 3 tsk. maizena
  • 4 spsk. riseddike
  • 3 spsk. mørk sirup ( Jeg brugte FiberSirup Gold )
  • 2 tsk. soja
  • 2 tsk. tomatpure
  • 2 hvidløgs fed
  • 1 cm frisk ingefær.

Fremgangsmåde:

Kog nudlerne i en stor gryde med vand i 3 minutter eller som angivet på pakken. Hæld vandet fra og sæt dem til side.

Skræl gulerødder. Skær gulerødder og løg i tynde skiver. Skær peberfrugt ud i tern og riv ingefær fint.

Skær kyllingen ud i tynde strimler på et andet skærebræt.

Lav sursød-saucen ved at røre halvdelen af vandet sammen med maizena. Rør resten af vandet sammen med de øvrige sauceingredienser og bring det i kog i en lille gryde. Rør maizenablandingen i og forsæt med, at koge saucen indtil den er klar, blank og tyk. Tag den af varmen og sæt den til side.

Varm en wok eller stor stegepande over høj varme. Kom olie i og varm den indtil olien sitrer. Kom kylling på først og lad det stege i 1 minut alene. Kom derefter løg, peberfrugt og gulerod på panden. Forsæt med at lynstege i ca. 3-4 minutter, eller til kyllingen er gennemstegt. Krydre med salt og peber.

Kom bambusskuddene og cashewnødderne i panden. Tilsæt nudlerne og hæld til sidst sursød-sovsen henover. Bland det hele godt sammen og servere det med det samme.

Næringsindhold pr. 100 g.

  • Kalorier: 148
  • Protein: 9,9 g
  • Kulhydrat: 17 g
  • Fedt: 5,2 g

Energifordeling pr. 100 g.

kylling i sur sød sovs - Samantha Fotheringham