Løbetræning i regnvejr

løb i regnvejr

Puha.. Det er torsdag eftermiddag. Du sidder på arbejde og kigger ud af vinduet. Ganske rigtigt, det er blevet efterår i Danmark og regnen pisker imod ruden! Det gyser i dig ved tanken om at du skal ud og løbe i det vejr efter arbejde. Du kigger på klokken og begynder at tænke på, hvor rart det ville være at komme hjem på sofaen og putte. Du begynder at komme med undskyldninger, om at du bare kan løbe i morgen, når der er bedre vejr. Drop de dårlige undskyldninger, hvis du kommer med den undskyldning hver gang det regner i Danmark kan du slette 100 dages træning på grund af regn! så se nu at kom af sted og se lidt positivt på regnvejret! Billede er fra en løbetur i sidste uge.

Det positive ved at løbe i regnvejr

Selvom det står ned i stænger udenfor, er det ingen undskyldning for at hoppe løbeturen over. Det våde vejr kan godt vendes til en positiv fordel for din træning. En af de enorme fordele ved at det regner udenfor er, at du får en helt naturlig nedkøling af kroppen imens du løber. Kroppen skal altså ikke bruge så meget energi på at holde temperaturen nede, som hvis solen havde bagt ned fra en skyfri himmel. Det vil betyde at du har mere overskud på din løbetur. Det er vel heller ikke så slemt at blive lidt våd, når man kan komme hjem i et dejligt varmt bad bagefter? God løbetur!