Løgsuppe

Løgsuppe--Samantha-Fotheringham

En rigtig suppeklassiker er den franske løgsuppe med ristet ostebrød. Opskriften er inspireret af min kære mor, som ofte laver løgsuppe til familien. Suppen er både nem, billig og smager super dejligt! Suppen har en flot mørk gylden farve med en lækker dyb aromatisk sød og krydret smag. Suppen er meget kaloriefattig og rig på vitaminer og mineraler. Løg indeholder blandt andet A-vitaminer ,B-vitaminer og mineralerne kalium og fosfor. Spis suppen sammen med ostebrød lavet med fuldkornsbrød og fedtfattig ost.

Løgsuppe opskrift - Foto Samantha Fotheringham

Fransk løgsuppe - Foto Samantha Fotheringham


Løgsuppe opskrift

Person: 4

Tid: 1 time og 30 minutter.

Ingredienser

Løgsuppe:

  • 12 mellemstore løg
  • ca. 4 spsk. olivenolie
  • 1½ liter grøntsags bouillon
  • 200g fuldkornsbrød
  • Salt og peber

Ostebrød:

  • 100 g revet ost 13%
  • 200g fuldkornsbrød
  • frisk timian

Fremgangsmåde

Pil løgene og skær dem i tynde skriver.

Steg løgene i olie ved svag farve til de er bløde og gyldne i ca. 1 time. Vær tålmodig og lad løgene stå til de er ordenlig bløde. Det er det som giver den gode smag.

Krydre med salt og peber.

Hæld bouillonen over løgene.

Lad suppen koge i 20 minutter.

Smag suppen til med salt og peber.

Når suppen er færdig laves ostebrødene. drys små skiver brød med revet ost og timian.

Gratinér brødene i ovnen i ca. 10 minutter ved 225 grader.

Servér suppen med de gratinerede ostebrød oven på. Brødet kan også serveres ved siden af suppen, hvis man foretrækker dette.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 71
  • protein: 2g
  • kulhydrat: 8g
  • fedt: 3g

Energifordeling pr. 100g