Nem gulerodspesto

Pesto-Foto Samantha Fotheringham

Denne gulerodspesto har fået en kær plads i mit hjerte. Jeg har givet pestoen kælenavnet ” Golden pesto” på grund af dens smukke gyldne farve. Pestoen er meget nem at tilberede og kræver ikke mere end 15 minutters arbejdstid i køkkenet. Gulerodspestoen har en let krydret, sødlig og saltet smag. Pestoen kan bruges til alverdens ting. F.eks. i bagværk i stedet for smør, puttes i kødretter og spises som dip til grøntsager, kød eller brød. Pestoen har et højt indhold af sundt fedt, A- vitamin, K-vitamin og folat. Både A-vitamin og K-vitamin er fedtopløselige vitaminer. Det vil sige, at der skal være fedt tilstede i din kost før du kan optage disse vitaminer.

Gulerodspesto - Foto Samantha Fotheringham

Gulerodspesto opskrift - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på nem gulerodspesto

Tid: 1 time.

Arbejdstid: 15 minutter

Ingredienser

  • 400 g gulerødder
  • 6 fed hvidløg
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 30 g pinjekerner
  • 30 g parmesanost

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen på 200 grader

Vask og skræl gulerødderne

Skær gulerødderne i 1 cm tykke skiver

Fordel dine gulerod skiver i ildfast fad sammen med de pillede hvidløgsfed, 2 spsk. olivenolie og 1 tsk. salt

Bag gulerødderne i 40 minutter til de er gyldne og møre.

Rist pinjekernerne på en varm og tør pande til de er gyldne

Lad gulerødder og pinjekerner køle af

Blend de ovnbagte gulerødder med 2 spsk., olivenolie og parmesanost. Pestoen skal være som en tyk mos. Smag evt. til med salt.

 

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 227
  • Protein: 4g
  • Kulhydrat: 8,1g
  • Fedt: 19,8g

Energifordeling pr. 100g

gulerodspesto energifordeling