Snack nyheder fra Nutrilett

Proteinbar- Foto by Samantha Fotheringham

Nutrilett som jeg tidligere har omtalt på bloggen er nu på banen igen med et nyt tiltag af meal replacement-barer. De fleste kender Nutriletts populære proteinbarer med et kalorieindhold på ca. 200 kalorier der kan købes i løsslag i de fleste dagligvare butikker. Emballagen lokker med, at du både kan spise karamel og chokolade og samtidig tabe dig, fordi meal replacement-barerne fra Nutrilett er en del af en lavkaloriediæt. Nutrilett har dog fået meget kritik for størrelsen af deres proteinbar da de er ment som en måltidsersatning til hovedmåltider til folk som gerne vil tabe sig. Sandheden er dog at de fleste mennesker ikke betragter en måltidsbar som et hovedmåltid og derfor er deres proteinbar blevet betragtet som et mellemmåltid. Dette er muligvis årsagen til at Nutrilett har lanceret to nye proteinbar på kun 100 kalorier i ”snack size”. Herunder Juicy coconut bar og cookies & cream bar.

I mit arbejde som ernæringsekspert oplever jeg ofte, at folk har en stor trang til noget sødt om eftermiddagen. De ønsker derfor nemme, sunde og hurtige løsninger. Rugstave, frugt og skyr er altid et sikkert hit, som mellemmåltid, men nogen gange vil folk også gerne kunne spise noget ”mere lækkert” med god samvittighed. Her kan en proteinbar være en okay løsning, da der er tilsat vitaminer og mineraler. Problemet med de tidligere proteinbar på 200 kalorier er at mange, som gerne vil tabe sig har et mellemmåltid på ca. 100 kalorier. Mange finder det besværligt kun at nøjes med ½ proteinbar, da det at spise proteinbaren øger lysten til den anden halvdel, der bare ligger og kigger på dem under køreturen hjem fra arbejde. Jeg har tidligere beskrevet min kritik på bloggen over at Nutrilett anbefaler deres proteinbarer som en erstatning til morgenmad eller frokost på deres hjemmeside. Selvom proteinbaren er anvendelig til vægttab så er et hovedmåltid på ca. 200 kalorier alt for lille for de fleste mennesker og jeg vil stærkt fraråde dette. Dog tænker jeg, at den nye størrelse på deres proteinbar vil være fordelagtigt som et mellemmåltid når man er på farten eller har en trang til noget sødt.

Protein snack- Foto Samantha Fotheringham

Protein bar- Foto by Samantha Fotheringham

Juicy coconut bar og Cookies & cream bar

Juicy coconut bar minder rigtig meget om deres proteinbar Coconut & Chocolate Bar. Ja, faktisk ved jeg ikke helt, hvad forskellen er på de to proteinbarer. Proteinbaren har en god smag af kokos og chokolade, samt en lækker blød konsistens som minder om den kendte chokoladebar Bounty. At Nutrilett vælger at lave endnu en smagsvariant med kokos er muligvis fordi kokos er utrolig populært i Danmark for tiden og bruges flittigt i de danske køkkener i form af blandt andet kokosmel og olie. Proteinbaren indeholder 105 kalorier og 5,9 gram protein samt en række af nyttige vitaminer og mineraler. Egentligt er Juicy coconut baren mest af alt en halvering af deres proteinbar Coconut & Chocolate.

Cookies & cream har ligesom Juicy coconut et kalorieindhold på ca. 100 kalorier, faktisk præcis 113 kalorier med et proteinindhold på 7 gram. Jeg ville lyve hvis jeg sagde denne proteinbaren ikke smager godt! Selvfølgelig gør den det, den minder mest af alt om de populære oreos. Baren har en dejlig smag af chokolade og en dejlig sprød konsistens. Du kan læse mere om de nye protein snacks her.

Risengrød

Opskrift-risengrød- Foto by Samantha Fotheringham

En af de ting jeg forbinder med december, er risengrød. Vi kan vist alle blive enige om, at den hvide grød er en december tradition, som vi ikke vil undvære! Set med ernæringsmæssige briller er risengrød på bølgelængde med tapetklister og langt fra et sundt måltid. Derfor har jeg ernæringsforbedret den højtelskede risengrød, så du kan spise den med lidt bedre samvittighed. Selvom denne risengrød er en sundere udgave, har den stadig den velkendte gode smag, dens bløde fylde og cremet konsistens. Jeg lover jer, at de største kritikere og julemadelskere har smagt denne udgave af risengrød og alle har været yderst tilfredse med resultatet.

Risengrød foto by samantha fotheringham

Risengrød opskrift- Foto by Samantha Fotheringham

Sådan kan du spare kalorier på risengrøden

Risengrød består meget enkelt af grødris og mælk. Traditionelt bruges der sødmælk, hvor jeg har anvendt skummetmælk. Når du benytter skummetmælk sparer du kalorierne, mindsker fedt indholdet, mens du beholder den bløde og cremede konsistens. Skummetmælk er meget fedtfattig og indeholder kun 0,1 % fedt, hvor der i sødmælk er 3,5 % fedt pr. 100g. I risengrøden med skummetmælk er der kun 90 kalorier pr. 100g, hvor der i udgaven med sødmælk er, 114 kalorier pr. 100g. Andre steder, hvor du kan spare kalorier er ved, at benytte fedtreduceret smør med 47 % mindre fedt. En stor teskefuld smør er ca. 10 g. Ved at bruge fedtreduceret smør går du fra 68 kalorier i en klat smør til 38 kalorier. Det vil sige alene der vil du spare 30 kalorier pr. klat smør. Til sidst kan du blande kanel med Sukrin eller Perfect Strø i stedet for almindelig hvid sukker. Sukrin smager af sukker, men indeholder 0 kalorier, hvor Perfect Strø inderholder 210 kalorier pr. 100g, men søder over dobbelt så meget som almindelig sukker. Både Sukrin og Perfect Strp har samme konsistens som sukker og knaser mellem tænderne ligesom almindelig sukker.

Risengrød opskrift

Person: 4

Tid: 50 minutter

Ingredienser:

  • 200g grødris
  • 3dl. Vand
  • 1,5 liter skummetmælk
  • 1 tsk. salt

Fremgangsmåde

Kog grødrisene i vandet i et par minutter i en stor gryde.

Tilsæt mælk og kog grøden ved svag varme i ca. 45 minutter.

Rør i gryden undervejs så den ikke brænder på.

Spis risengrød med kanelsukker og en smørklat.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 90
  • protein: 4g
  • kulhydrat: 18g
  • fedt: 3g

Energifordeling pr. 100g

risengrød energifordeling

Waldorfsalat

waldorfsalat-opskrift-Foto-by-Samantha-Fotheringham

Min kære mor er fra Skotland, så i min familie får vi altid kalkun med waldorfsalat juleaften, dog er waldorfsalat ikke noget jeg forbinder med udelukkende julemad da salaten sagtens kan serveres på andre tidspunkter af året. Den er f.eks. rigtig lækker og frisk til grillmad om sommeren. Jeg er helt vild med waldorfsalat og dens geniale smagsfulde karakterer som udtrykker sig i en kombination af vindruer, selleri, æble og valnøddekerner. Sammensætningen af de knasende nødder, bitre selleri og søde frugter gør salaten til et paradis for dine smagsløg. Jeg har efterhånden fået serveret waldorfsalaten i alverdens afskygninger med mayonnaise, flødeskum, fed cremefraiche og nogle river endda de grønsager som skal i salaten. Jeg har fundet min favorit i denne udgave med fintskåret frugter og grøntsager og med grofthakket valnødder. Dertil har jeg valgt at benytte en fedtreduceret mayonnaise og skyr som gør salaten mere let og en salat som du kan spise med god samvittighed, hvis du gerne vil tabe dig.

Waldorfsalat-Foto by Samantha-Fotheringham

Opskrift-waldorfsalat-Foto by Samantha-Fotheringham

Opskrift på waldorfsalat

Tid: 20 minutter

Person: 4

Ingredienser

  • 4 stængler bladselleri
  • 2 æbler, fine tern
  • 500g stenfri druer ( både grønne og røde kan bruges)
  • 150 g. grofthakkede valnøddekerner
  • Saften fra en ½ citron
  • 300 g. skyr
  • 2 spsk. Miracle Whip Balance 10%
  • 1 tsk. Perfekt sød eller andet sødemiddel. ( alm. sukker kan selvfølgelig også bruges)
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Start med at vaske selleri, æbler og vindruer.

Hak æblerne i fine tern og del vindruerne i halve.

Hak valnødder groft.

Kom selleri, vindruer og valnød i en skål.

Bland en dressing af skyr, Miracle Whip og perfekt sød.

Smag dressingen til med salt, peber og citronsaft.

Vend dressingen i skålen med selleri, æble, vindruer og valnød.

Servér salaten.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 89
  • Protein: 3,8g
  • Kulhydrat:8,9g
  • Fedt:4g

Energifordeling pr. 100g

Energifordeling til waldorf

 

Julesalat med glaseret serrano skinke og æble

Julesalat-Foto by Samantha Fotheringham

Julen er en skøn tid, lige så skøn som denne smukke og meget velsmagende salat med serrano skinke, julesalat, timian og æbletern. Salaten har en skøn kombination af noget sødt, bitter, syrligt og salte. Salaten tager kun små 20 minutter at bikse sammen og passer godt sammen med kylling, and og oksekød. Ideen til opskriften kommer fra madmagasinet ”Spis Bedre”, men som altid så har jeg givet salaten mit eget præg.

Julesalat opskrift - Foto by Samantha Fotheringham

Opskrift julesalat - Foto by Samantha Fotheringham

Opskrift på julesalat med glaseret serrano skinke og æble

Ingredienser:

  • 50g Serrano skinke
  • 2 julesalat
  • 1-2 spsk. olivenolie
  • 1 dl. frisk timian
  • Saften fra en ½ citron
  • 2 røde æbler
  • 2 spsk. ahornsirup
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

Vask æblerne og skær dem i små tern.

Vask julesalaten, skær bunden af og tag de yderste blade af.

Halverer julesalaten på langs og drys med timian på skærefladen.

Varm en pande op og hæld olie på.

Steg julesalaten med skærefladen ned af i ca. 5 minutter. Vend derefter julesalaten, dryp med citronsaft og steg julesalaten i yderligere 5 minutter. Sæt julesalaten til side, og hold dem varme ved at lægge stanniol henover.

Steg serrano skinken sprødt. Når serrano skinken er sprød tilsættes ahornsirup og æbletern.

Glasere et kort øjeblik i ahornsirup ved høj varme.

Anret julesalaten med glaseret serrano skinke, æbletern og friske timiankviste. Drys med salt og peber og servér salaten.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 115
  • Protein: 3,6g
  • Kulhydrat: 10,7g
  • Fedt:6,2g

Energifordeling pr. 100g

energifordeling julesalat

 

Chili con carne

Chili con carne opskrift - Foto Samantha Fotheringham

Hvad skal du have, at spise i aften? Hvad med en omgang super lækker chili con carne? Chili con carne betyder direkte oversat fra spansk “chili med kød”. Chili con carne er en let opskrift, som jeg vil vove at påstå, at alle nybegynder indenfor madlavningsuniverset kan mestre. Jeg oplever ofte at en chili con carne kan blive kedelig i smagen og mindre om en omgang stærk kødsovs med bønner, hvilket er helt forkert! Min variant af chili con carne tager udgangspunkt i min veninde Rikkes opskrift, hvor hun putter mørk chokolade i. Den mørke chokolade er rig på antioxidanter og bidrager med en smuk farve og en fyldig smag. Hvor stræk chili con carnen skal være er smag og behag, så jeg har ikke angivet en mængde der, husk dog at retten bliver stræker des længere den står og simre. Kanel, hvidløg og spidskommen giver en dejlig krydret smag og æble bidrager med sødme til retten. Servere chili con carne med lidt fedtfattig creme fraiche eller skyr og spis ris eller groft brød dertil.

Nem mad - Foto Samantha FotheringhamChili con carne - Foto Samantha Fotheringham

Chili con carne opskrift

Person: 4

Tid: 1,5 time

Ingredienser:

  • 500 g hakket oksekød 3-7%
  • 2 løg (hakket)
  • 1 fed hvidløg (hakket)
  • 2 peberfrugt (skåret i tern) jeg synes det er flot med store rustikke stykker i forskellige farver.
  • 1 dåse kidney bønner
  • 1 æble (revet)
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse tomat pure
  • 1 tsk. Spidskommen
  • 1/2 tsk. kanel
  • 30 g mørk chokolade (minimum 70%)
  • Chili efter smag
  • Evt. Olie til stegning
  • Salt og peber

fremgangsmåde:

Start med at brun kødet i en gryde evt. i lidt olie. Svits hvidløg og løg der i.

Tilsæt peberfrugt, æble, hakket tomater, tomat pure og bønner.

Lad det koge op i ca. 10 minutter.

Tilsæt krydderierne og lad det simre i en times tid eller længere tid. Jo længere den står og simre, jo bedre bliver den. Lige inden retten servers tilsættes det mørke chokolade.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 86
  • protein: 7g
  • kulhydrat: 6g
  • fedt: 3g

Energifordeling pr. 100g