Grillede ferskner/nektariner

Grillet fersken-Foto Samantha Fotheringham

En af mine yndlings desserter er grillet frugt. Jeg er vild med grillet ferskner og nektariner, men andet frugt som ananas eller mango smager også godt. I denne opskrift har jeg anvendt ferskner. De karamelliserede ferskner er den perfekte dessert til en sensommer aften og hvis du ikke har en grillpande, kan du lægge frugterne på en varm grill. Ferskenstykkerne er sødet med honning og krydret med kanel, som giver en herlig smag og en flot brunfarvning. Til de grillet ferskenstykker har jeg serveret vaniljeis, men hvis du ikke til is kan du spise de grillet ferskner med lidt creme fraiche eller skyr.

Frugt dessert - Foto Samantha Fotheringham

Sund dessert - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift på grillede ferskner

Person: 4

Tid: 25 minutter

Ingredienser:

  • 4 nektariner/ferskner.
  • ½ tsk. kanel.
  • 2 spsk. honning.

Tilbehør:

  • Vanilje is, creme fraiche eller skyr.

Fremgangsmåde:

Skær fersknerne i både.

Smelt honningen, så den bliver helt flydende og kom den i en skål.

Bland honning med kanel og kom fersknerne der i.

Vend det hele, så alle ferskenstykkerne får et lag af honning på sig.

Opvarm en grillpande og læg ferskenstykkerne på panden med kødsiden nedad. Steg dem indtil de er karamelliseret.

Næringsindhold pr. 100g

Tilbehør er ikke medregnet

  • Kalorier: 72
  • Protein: 1g
  • Kulhydrat: 17g
  • Fedt: 0,3g

1/4 af opskriften med 100g vanilje is svare til 250 kcal. Hvis du spiser ca. 1 dl. skyr til frugten istedet for vil desserten svare til 140 kcal. pr. person.

Krydret oksekød på grillspyd

Retter-med-hakket-oksekød by Samantha Fotheringham

Sommeren er over os og grillen kalder på os med lune sommeraftner. En af mine yndlings grillretter er disse krydrede og lækre oksekødsspyd som sammen med en salat er et sundt aftensmåltid. De krydrede oksekødsspyd er nemme at lave og kræver ikke det store talent i et køkken. Hvis du foretrækker andre grøntsager eller krydderier kan du sagtens skifte dem ud med dem du bedst kan lide. Du kan også erstatte oksekødet med andet kød som f.eks. hakket kyllingekød. Som du kan læse er mulighederne mange, dog foretrækker jeg denne kombination med oksekød, persille, rød peber og hvidløg. Som tilbehør har jeg lavet grillet rodfrugter, pesto, guacamole og en tomatsalat.

Retter med hakket oksekød - Foto Samantha Fotheringham

Opskrifter med hakket oksekød - Foto Samantha Fotheringham

Oksekødsspyd opskirft

Person: 4

Tid: 20 minutter + 30 minutter på køl

Ingredienser:

  • 500g magret oksekød (3-7 %)
  • 1 rødløg
  • 1 æg
  • 3 spsk. havregryn
  • 1 dl. friskhakket persille
  • ½ rød peberfrugt
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. rød pesto
  • ½ tsk. paprika
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

Læg 12 grillspyd i vand

Hak rødløg og peberfrugt fint

Pres eller riv hvidløg

Find en skål frem og rør kødet med lidt salt.

Tilsæt lidt peber, paprika, havregryn, æg, persille, hakket rødløg, peberfrugt, rød pesto og hvidløg til farsen.

Bland det hele godt sammen. Farsen har godt af at stå i køleskabet i ca. 30. minutter.

Del farsen i 12 lige store klumper og form hver af dem omkring et spyd.

Steg dem på en varm pande i lidt olie eller på grillen.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 133
  • Protein: 17g
  • Kulhydrat: 3,2g
  • Fedt: 5,7g

 

Karrysild med æbletern og skyr

sild

Karrysild har den mest fortryllende gule farve og dertil er det meget nemt at tilberede, så hvorfor ikke lave det selv? Karrysild er noget som jeg spiser hele året rundt, men især op til påske er jeg fan af silden på påskebordet. Sild er en fed fisk som er rig på de sunde flerumættede fedtsyre, men på grund af sildens høje fedtindhold er det også en fisk som er rig på kalorier, så hvis du gerne vil tabe dig skal du ikke spise store mængder sild selvom fisken er sund. Udover sild er det blandt andet fisk som makrel og laks som du skal holde lidt igen med. Karrysilden har en varm smag af karry med en mild og afrundet sødme fra æbleternene. Spis karrysilden på et stykke rugbrød, med lidt frisk purløg til.

karrysild opskrift foto by samantha fotheringham

hjemmelavet karrysild foto by samantha fotheringham

karrysild opskrift

Person: 2

Tid: 15 minutter

Ingredienser:

  • 200g marinerede sild såret i små stykker
  • 1 tsk. karry
  • 1 æble i små tern
  • 2 spsk. skyr
  • 2 spsk. Miracle Whip Balance 10%
  • Salt

Fremgangsmåde

Find en skål frem

Bland skyr sammen med mayonnaise

Tilsæt karry og bland det godt sammen.

Tilsæt silden og æbleternene og bland det forsigtigt sammen.

Smag til med lidt salt.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 185
  • Protein: 7,8 g
  • Kulhydrat: 14,3g
  • Fedt: 10,6g

Spidskålssalat med tandoori kylling


spidskålssalat med kylling foto by samantha fortheringham

Spidskålssalat med tandoori kylling er en velsmagende og sund salat, som er nem at tilberede. Salaten har en fantastisk kombination af smage, som dine smagsløg vil elske at udforske. Den indeholder både noget stærkt, sprødt, knasende, sødt, bittert og saltet. Salaten egner sig som et sundt aftensmåltid, men er også meget passende at tage med i madpakken dagen efter. Opskriften blevet til for ca. 4 år siden ved et tilfælde. Jeg var studerende dengang, og havde ikke så mange penge sidst på måneden. Jeg måtte derfor være kreativ og få det bedste ud af de rester jeg havde i køleskabet. Jeg kan stadig huske, hvor positiv jeg selv blev over resultatet og sammensætningen af smage. Spidskålsalaten er derfor stadig en salat som jeg elsker,at bikse sammen især de dage, hvor jeg ikke har så meget tid til madlavning.

kyllingsalat- foto samantha Fotheringham

kyllingopskrift- foto samantha Fotheringham

Spidskålssalat med tandoori kylling

Person: 4

Tid: 20 minutter

Ingredienser

  • 400g kylling
  • ½-1 spidskål eller kinakål
  • 2 æbler
  • 40g mandler
  • 1. spsk. tandoori
  • olie til stegning
  • 250g creme fraiche 18%
  • ½ bundt purløg
  • ½-1 fed hvidløg
  • ½ tsk. sukker
  • salt
  • citronpeber

Tilbehør: Fuldkornsbrød

Fremgangsmåde

Skær kyllingen ud i tern og steg det på en varm pande i lidt olie og krydr med Tandoori.

Snit kålen og æblet i tynde skiver.

Hak purløg fint og kom creme fraiche i en passende skål.

Pres eller riv hvidløget og put det i skålen sammen med sukker.

Smag til med salt og citronpeber

Tilsæt de hakkede purløg og rør sammen.

Hak derefter mandlerne groft. Bland kålen, æble stykkerne og dressingen i en skål.

Drys med kyllingestykker, mandler og evt. lidt mere purløg.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 116 kcal
  • Protein: 8g
  • Kulhydrat:4g
  • Fedt: 7,5g

1 portion indeholder 375 kcal. Hvis du spiser 1 skive fuldkornsbrød til salaten indeholder det i alt 475 kcal.

Kylling i karry

kylling opskift - foto by samantha fotheringham

Vi vil gerne spise bedre, sundere, grovere og mere varieret. Dette er et mål for mange, men det er også ofte svært i en travl hverdag. Kylling i karry er en hurtig hverdagsret, som kan komme i mange former og varianter. I denne opskrift er det den klassiske gule kylling i karry som har hovedrollen serveret med ris og en lun nordisk inspireret grønkålssalat med hasselnødder og æble. Retten er meget nem at tilberede og kræver kun små 35 minutter i køkkenet. Opskriften er inspireret af min kære mor som ofte har serveret kylling i karry når jeg kom hjem på besøg. Her får du en sund opskrift på kylling i karry med fokus på velsmag og en variations af næringsstoffer. Opskriften er blandt andet rig på A-vitamin, C-vitamin, protein, gode kulhydrater samt sundt fedt.

kylling karry- foto by samantha Fotheringham

Kylling i karry- foto by samantha Fotheringham

Kylling i karry med lun grønkålssalat

Person: 4

Tid: ca. 35 minutter

Ingredienser:

Kylling i karry:

  • 400g kylling
  • 200g blandet svampe
  • 2 stk. skalotteløg
  • 1 æble
  • 1 dl. minimælk + 1 spsk. maizena
  • Fedtstof ca. 1 spsk. olie og 1 tsk. smør
  • 1 terning kyllingbouillon + ca. ½ liter kogende vand
  • 1 spsk. karry
  • Salt og peber

Grønkålssalat:

  • 100g frisk grønkål (4 store håndfulde)
  • 1 håndfuld hasselnødder ca. 20 stk.
  • 1 æble
  • 1 tsk. æbleeddike
  • 1 tsk. sukker
  • Salt
  • Lidt olie

Tilbehør:

Ca. 3 dl. ris (følg kogeanvisningen på pakken)

Fremgangsmåde:

Skræl løg og vask svampe

Hak løg og æble i tern

Skær kylling i tynde strimler

Varm fedtstoffet op på en pande og svits kyllingestykkerne ca. 1-2 min. på hver side. Tag derefter kyllingen af panden igen.

Tilsæt evt. lit mere fedtstof til panden. Karry, løg, svampe og æbletern tilsættes og sautérs indtil løgene er klare.

Hæld kyllingbouillon over grøntsagerne

Opløs maizena i mælken og tilsæt det til grøntsagerne i panden. Pisk til blandingen er jævn.

Kog ved svag varme indtil sovsen har en passende konsistens. Rør jævnligt

Tilsæt kylling og smag til med salt, karry og peber

Hak grønkål, og hasselnødder groft

Skær æble ud i små både

Hæld lidt olie på en varm pande

Tilsæt grønkål og steg det i 1-2 minutter imens du røre rundt i det

Fjern panden fra varmen, tilsæt æbleeddike, sukker og salt

Tilsæt æble og hasselnødder imens panden stadig er lidt varm og bland det hele godt sammen

Servere kylling i karry med ris og spis grønkålssalaten dertil som tilbehør

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 127
  • Protein: 7,7g
  • Kulhydrat: 15g
  • Fedt: 3,8g

1 portion med ris / ¼ af hele opskriften er lig 480 kalorier