Spidskålsalat med appelsin

Spidskålsalat med appelsin - foto by Samantha Fotheringham

Denne salat er både en fryd for synet og for maven. Smagskombinationerne er virkelig gode og så er salaten let at tilberede. Spidskålen er sprød, appelsinerne og rosinerne er søde og peanuts nødderne er saltet. Salaten er god til meget mad, som f.eks. fiskefrikadeller, kylling eller en god bøf. Resterne kan selvfølgelig snildt tages med i madpakken dagen efter.

Spidskål er en grov grøntsag, som har en dejlig mættende effekt. Spidskål er rig på kostfibre og indeholder kun 27 kalorier pr. 100g. De fleste ved, at appelsiner indeholder meget C-vitamin, men det er de færreste som ved at spidskål har et højt indhold af både C-vitamin og K-vitamin. Blot 100g spidskål er nok til, at dække dit daglige behov for C-vitamin. C-vitamin også kendt som Askorbinsyre, og har betydning for dit immunforsvar og beskytter dig imod at blive syg. Derudover er C- vitamin vigtig når kroppen danner proteiner og i dannelsen af hormonet nordadrenalin, som sørger for at opretholde et stabilt miljø i kroppen. Hvis du gerne vil tabe dig skal du holde lidt igen med mængden af rosiner og peanuts, da de er meget energirige.

Nem salat - samantha Fotheringham

Spidskålsalat - Samantha Fotheringham

Opskrift på spidskålsalat med appelsin

Person: 4

Tid: 20 minutter

Ingredienser:

  • 1/2 spidskål
  • 2 appelsiner
  • 1 dl. Rosiner
  • 1,5 dl. Saltede peanuts
  • 2 spiseske smagsneutral olie
  • 1 spiseske mørk sirup
  • 1 spiseske æble eddike
  • 1 spiseske ketchup
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

Snit spidskål fint.

Skær skrællen af appelsinerne og udskær appelsin filer, gem resten af appelsinen til marinaden.

Pres saften af appelsinen over i en skål, bland sirup, ketchup, olie, æble eddike, salt og peber deri.

Find en lille gryde frem. Marinaden hældes over i gryden og koges op til den bliver tyk og sirup artig.

Bland nu spidskål, appelsin, rosiner, peanuts sammen og hæld marinaden over salaten.

Næringsindhold pr. 100g:

  • kalorier: 127
  • protein: 4g
  • kulhydrat: 12g
  • kostfiber: 3g
  • fedt: 7g

Sund kartoffel- og porresuppe

kartoffel porre suppe-Foto Samantha Fotheringham

Denne lækre suppe kan gøre den koldeste vinterdag god. Suppe har en lækker cremet konsistens, en dejlig sødme og en frisk krydret smag. Suppen er er kaloriereduceret ved, at jeg har anvendt fedtfattig madlavningsfløde i stedet for piskefløde. Dertil har jeg skiftet bacon ud med serrano skinke, som er langt mere fedtfattig og mere rig på protein end bacon er. Derfor er suppen god, hvis du gerne vil spare kalorier. Kartoffel- og porresuppen er spækket med sunde næringsstoffer som blandt andet C-vitamin og kalium. Hvis du har dage, hvor maden helst ikke må tage for lang tid at tilberede, er suppen rigtigt god. Du kan let og hurtigt bikse suppen sammen på ca. 30 minutter.

kartoffelsuppe - Foto Samantha Fotheringham

kartoffel porresuppe - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift kartoffel porresuppe

Tid: 30 minutter

Person: 4

Ingredienser:

  • 500g kartofler
  • 2 porre. Det er den hvide del du skal bruge.
  • 1 løg
  • 2 terninger grøntsagsbouillon
  • 1 pakke Serrano skinke
  • 1 dl. Madlavningsfløde max. 8%
  • Lidt olie
  • Salt og peber
  • Lidt frisk purløg

Fremgangsmåde:

Vask og skræl dine grøntsager

Skær kartofler, løg og porre ud i grove stykker.

Find en gryde frem og varm lidt olie deri.

Svits løg, porre og kartofler i ca. 2-3 minutter.

Hæld 1 liter bouillon ved og lad suppen koge i ca. 20 minutter eller til grønsagerne er møre.

Steg imens serrano skinke på en pande til det er sprødt.

Blend suppen til den har en cremet og jævn konsistens. Hvis du ikke har en blender kan du godt bruge en stavblender.

Hæld suppen tilbage i gryden og bland madlavningsfløden deri. Smag til med salt og peber.

Servér suppen med serrano skine og fint hakket purløg.

Tilbehør: Fuldkornsbrød

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 85
  • Protein: 5g
  • Kulhydrat:11g
  • Fedt: 2g

Græsksalat – Samarbejde med Gaea

Græsk salat - by samantha fotheringham

En græsksalat som den jeg gerne vil dele med jer i dag, er noget de fleste forbinder med sommer, men jeg er fan af lette og friske salater hele året rundt. Efterår og vinter er præget af varme og tunge retter som nem kan ligge tung i maven, hvis man spiser for meget. Jeg tror vi alle kender den følelse når den øverste knap i bukserne er ved at sprænge og sofadæmonerne kalder efter vi har spist. Dette kan let undgås ved at reducere mængden af den tunge ret og fylde tallerken med en let salat. En god græsksalat handler om sødme, bitterhed, sprødhed og smag. Derfor er gode ingredienser og tid alt afgørende for et godt resultat. Selve salaten tager ikke særlig lang tid at tilberede, så lav gerne salaten som noget af det første når du laver mad. På den måde kan salaten nå at samle smag. Saften fra tomaterne kan hertil nå at blande sig med olivenolien. I Danmark har vi tildens til at putte alle vores grøntsager på køl, men du kan med fordel lade dine tomater stå på køkkenbordet. På den måde bibeholder tomaterne deres sødlige aroman som er vigtig i en græsksalat. Hertil er det vigtigt at vælge olivenolie og oliven i en god kvalitet som f.eks. fra Gaea. Salaten passer rigtig godt sammen med gryderetter og lagsagne.

Græsksalat- foto by samantha fotheringham

Lækker salat- foto samantha fotheringham

Græsksalat opskrift

Person: Tilbehør til 4 personer

Tid: 15 minutter

Ingredienser:

  • 1 grøn peberfrugt
  • 3-4 tomater
  • ½ agurk
  • 1 rødløg
  • 100g feta
  • 15 stk. grønne eller sorte oliven fra olielage
  • 3 spsk. god oliven olie
  • 1 tsk. Tørret oregano
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:
Vask alle grøntsagerne

Skær agurk i halve skiver

Rens peberfrugten og skær den i halve ringe.

Skær tomater ud i både og skær løget ud i tynde ringe

Anret det hele på et fad og hæld olien udover salaten

Skær feta ud i tern

Top til sidst salaten med oliven, fetastykker og et drys tørret oregano

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 108
  • Protein: 3,2g
  • Kulhydrat: 2,4g
  • Fedt: 9,2g

Opskriften er til 4 personer. 1 person får ca. 200 kcal.

 

 

Grillost med valnødder, ingefær og hindbær – Samarbejde med Taverna

Grillost - Foto by Samantha FotheringhamSelvom vejret i september måned har været meget bedre end forventet må vi nok erkende, at grillsæsonen snart synger på sidste vers. Jeg har valgt, at bruge en af de sidste grilldage i år på, at lave denne skønne dessert med grillost, valnødder, ingefær og hindbær. Opskriften har jeg udviklet i samarbejde med Taverna til deres opskriftsite. Desserten er meget nem, at lave og tager blot 25 minutter at tilberede. I stedet for, at tænde grillen op kan du naturligvis også bruge en grillpande.

Nem dessert - foto by samantha fotheringham

grillopskrifter - foto by samantha fotheringham

Opskrift på grillost med valnødder, ingefær og hindbær

Person: Dessert til 4

Tid: 25 minutter

Ingredienser:

  • 250g grillost
  • 125g hindbær
  • 40g valnødkerner
  • 1 lille håndfuld mynte blade
  • 2 tsk. Revet ingefær ca. 20g
  • 3 spsk. honning
  • 4 spsk. citronsaft
  • ½ dl. vand

Fremgangsmåde:

Skær skrællen væk på ingefæren og riv det fint

Bland revet ingefær med vand, citronsaft og honning

Hæld ingefær blandingen op i en gryde og lad det koge op under omrøring i 1-2 minutter indtil konsistensen er tyktflydende og minder om sirup

Skyld hindbær og hak valnødkernerne groft

Skær grillosten ud 8 skiver

Læg grillosten på en grill og steg dem i 1-2 min. på hver side, indtil de er gyldenbrune.

Læg den tilberedte grillost på 4 tallerkner. 2 skiver på hver tallerken. Fordel hindbær, valnød og ingefær. Pynt til sidst med mynteblade.

Næringsindhold pr. 100g

1 portion indeholder ca. 300 kcal.

  • Kalorier: 208
  • Protein: 12g
  • Kulhydrat:13g
  • Fedt:12g

 

Kylling i peanutbuttersauce

Kylling i peanutbuttersauce-Foto Samantha Fotheringham

Denne lækre ret, har en fantastisk kombination af surt, sødt, salt og stærkt. Konsistensen er både cremet og fyldig. Retten består af gode fedtsyrer fra peanuts, som også bidrager med lidt knas og saltet smag. Chilien giver en let stærk eftersmag, mens æblerne giver retten sødme. Prikken over i´et er den friske saft og skrald fra lime der sammen med alle de andre ingredienser gør retten til en symfoni for dine smagsløg. Til kylling i peanutbuttersauce foretrækker jeg ris, men du kan også spise grov brød, bulgur eller kartofler dertil.

peanut butter opskrift - Foto Samantha Fotheringham

peanut butter kylling - Foto Samantha Fotheringham

kylling i peanutbuttersauce opskrift

Person: 4

Tid: 30 minutter

Ingredienser:

  • 450 g kylling
  • 2 æbler
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl saltede peanuts
  • 1½ tsk. hakket rød chili
  • 2 spsk. Peanutbutter
  • ½ lime (revet skal og saft)
  • 1 spsk. mørk sirup
  • 1 dl vand
  • 2½ dl madlavningsfløde max. 8 %
  • 1 hønsebouillon-terning
  • Lidt vegetabilsk fedtstof
  • Groft salt

Tilbehør:

kartofler, ris, fuldkornsbrød eller bulgur.

Fremgangsmåde:

Start med at skære kyllingen i strimler.

Skræl æblerne og skær dem i tern.

Skræl hvidløget og hak det fint. Hak derefter de saltede peanuts.

Find en gryde frem og start med at smelte peanutbutter ved lav varme.

Tilføj hakket peanuts, chili, lime, mørk sirup, smuldret bouillon, vand og fløde sammen i gryden.

Kog blandingen op.

Brun kyllingstrimlerne på stegepanden, og kom dem over i gryden.

Lad det koge i et par minutter og smag til med salt.

Til sidst, svits æbletern og hvidløg på en pande med lidt fedtstof og kom det ned i gryden.

Servér retten med friske ærteskud eller feld salat.

Næringsindhold pr. 100 g

  • Kalorier: 139
  • Protein: 11 g
  • Kulhydrat: 5 g
  • Fedt: 8 g

Energifordeling pr. 100 g

energi fordeling for kylling i peanutbutter sauce