Blomkålssuppe

Blomkålsuppe-opskrift-foto-by-Samantha-fotheringham

På bloggen finder du et stort udvalg af supper, som kan hjælper til en sund livsstil og et effektivt vægttab. Blomkålssuppe er nem og billig at tilberede. På små 30 minutter kan du bikse en lækker suppe sammen, som både er sund og velsmagende. Suppen er tilberedt som en forret, men du kan selvfølgelig også spise suppen som en hovedret. Hvis du ønsker at spise blomkålssuppen, som en hovedret skal du gange alle mængderne på ingredienslisten med 4. Det vil sige 800g blomkålsbuketter i stedet for 200g osv. Suppen har en dejlig cremet konsistens med lækre smagskombinationer fra det bitre, salte og søde køkken. Suppen er toppet med kalkun bacon, honningglaseret æbler og frisk persille. Suppen er meget fedtfattig, rig på gode kulhydrater og indeholder blandt andet vitaminerne C,K og B-vitaminet folat. Servér suppen som den er eller spis fuldkornsbrød dertil.

Blomkålsuppe- Foto by Samantha Fotheringham

Blomkålssuppe- Foto by Samantha Fotheringham

Tid: 30 minutter

Person: 4

Ingredienser:

  • 200g blomkålsbuketter.
  • 100g kartoffel.
  • 1 terning grøntsagsbouillon.
  • 0,5 liter vand.
  • 30 g kalkunbacon.
  • 1 dl. fedtfattig madlavningsfløde 4-7 % fedt
  • ¼ æble
  • 1 tsk. honning
  • Salt og peber
  • Lidt olie
  • Lidt frisk persille

Fremgangsmåde:

Vask og skræl dine grøntsager.

Skær blomkål ud i buketter og skær kartoflerne ud i store tern.

Find en gryde frem, hæld grøntsagerne i og dæk dem med vand.

Tilsæt grøntsagsbouillon og kog grøntsagerne i 15 minutter eller til de er møre.

Steg imens kalkunbacon på en pande til det er sprødt.

Læg bacon over på et stykke køkkenrulle og tør panden af.

Hak æble i små tern

Varm panden igen og tilsæt lidt olie.

Steg æblerne i 2 minutter og tilsæt honning. Lad æblerne stege videre i 2-3 minutter. Æblerne skal ikke være helt bløde, men må gerne have lidt bid efter tilberedning.

Kom blomkål og kartoffel over i en blender sammen med kogevandet.

Blend suppen til den har en cremet og jævn konsistens. Hvis du ikke har en blender kan du godt bruge en stavblender.

Hæld suppen over i gryden igen og tilsæt madlavningsfløden. Smag til med salt og peber.

Servér suppen med små stykker af kalkunbacon, glaseret æble og finthakket persille.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 33
  • Protein: 1,4g
  • Kulhydrat: 3,5g
  • Fedt: 1,3g

Energifordeling pr. 100g

Blomkålssuppe

Blinis med kaviar og røget laks

blinis---by-samantha-fotheringham

Mange forbinder god mad med fed og kalorieholdigt mad og de forbinder sund mad med kedelig og trist mad. Min mission med bloggen er netop at vise at sund mad kan smage dejligt. Det er en myte at sund mad er lig med kedelig mad. Når jeg laver mad til mine venner og familie, så går jeg op i det skal være sund, smagfuldt og appetitligt. F.eks. er jeg fan af disse blinis med kaviar og røget laks som en forret. Blinis er normalt kun lavet på hvedemel, som er fattig på kostfibre, men jeg har forsøgt at ernæringsforbedre dem ved, at skifte lidt at hvedemelet ud med havregryn og rugmel. At der er rugmel i kan godt lyde noget bombastisk og helseagtigt, men disse blinis er på ingen måde tunge derimod følelse de bløde og luftige i munden. Denne opskrift kombinerer skønne kostfibre fra havregryn og rugmel med dejlig smag. Med skyr, laks og kaviar på toppen er disse blinis små protein bomber som er en sand symfoni af smagsindtryk. De vil ikke bare forkæle dine smagsløg, men alle de sunde næringsstoffer vil også forkæle din krop. Hvis du har lidt dej i overskud, kan du gemme det og bruge det til at bage pandekager med.

blinis med laks - Foto by Samantha Fotheringham

blinis opskrift - Foto by Samantha Fotheringham

Blinis opskrift

16 blinis

Tid: 30 minutter

Ingredienser:

  • 40 gram hvedemel
  • 20 gram havregryn
  • 20 gram rugmel
  • 1 æg
  • 2 dl skummemælk
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • Flydende vegetabilsk fedtstof til stegning
  • 250g skyr
  • 2 glas med kaviar ( Mærket Launis er de bedste, de billige giver en bitter eftersmag)
  • 20g Røget laks
  • Citron
  • Salt og peber
  • Lidt purløg pynt

Fremgangsmåde:

Start med lave de små blinis

Pisk æg, mælk og sukker sammen.

Tilsæt derefter mel, havregryn, bagepulver og salt og pisk godt i dejen.

Bag de små blinis på en varm pande

Rør skyr sammen med kaviar

Smag til med salt, peber og citron saft.

Pynt blinis med kaviar bladningen, lidt laks og purløg

Ernæringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 105
  • Protein:10g
  • Kulhydrat:11g
  • Kostfiber:1g
  • Fedt: 2g

Energifordeling pr. 100g

blinis energifordeling

Sunde chokoladekugler

Sund-slik---foto-by-Samantha-Fotheringham

I dag vil jeg gerne dele denne opskrift på sunde chokoladekugler. De er super nemme, at tilberede og kan bruges som en sund snack. Kuglerne er lavet med frugtpålæg og chokolade med 70% kakao. Til sidst har jeg drysset lidt kokos hen over. Du kan spise hele 5 chokoladekugler for 100 kalorier.

Konfekt- Foto by Samantha Fotheringham

Julegodter- Foto by Samantha Fotheringham

Chokoladekugler opskrift

20 stk.

Tid: 1 time og 30 minutter

Ingredienser:

  • 100g frugtpålæg. Valgfri smag. Jeg har brugt med figen smag
  • 50g 70 % chokolade
  • Evt. lidt kokosmel

Fremgangsmåde:

Rul små kugler af frugtpålægget. Hvis du bruger frugtstænger så er der til 4 kugler på en stang.

Åben pakken med chokoladen, knæk et stykke af og spis det.

Smelt derefter chokoladen over et vandbad.

Dyb kuglerne i chokoladen og ved dem i kokosmel.

Stil dem på køl i ca. 1 time.

Ernæringsindhold pr. 100g

1 kugle vejer 7,5 g

  • Kalorier: 371
  • Protein:4g
  • Kulhydrat:61g
  • Kostfiber: 8g
  • Fedt:13g

Energifordeling pr. 100g

 

 

Rødkålssalat med appelsin og valnød

Rødkål salat - by Samantha Fotheringham

Rødkålsalat med appelsin og valnød er en af mine ynglings salater! Den er både nem at tilberede og meget velsmagende. Rødkålssalaten har en frisk smag og en lækker sprødhed. Salaten har en skøn afbalanceret kombination af noget sødt fra appelsin og honning samt noget bittert fra rødkål og valnød. Salaten er derudover rig på sundt fedt, fyldt med gode kostfibre og spækket med c-vitamin. Traditionel julemad som kød, kartofler, sovs og varm kål ligger ofte tungt i maven, men denne salat er både sund, lækker og let. Spis Rødkålsalaten som en god erstatning til den varme rødkål.

rødkålssalat - by Samantha Fotheringhamrødkål - Samantha Fotheringham

Rødkålsalat opskrift

Person: 4

Tid: 15 minutter

Ingredienser:

  • Ca. 500g rå rødkål
  • 2 appelsiner
  • 100g valnøddekerner
  • 1 spsk. Honning
  • 1 spsk. Æbleeddike
  • 1 spsk. Olivenolie
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Fjern de yderste blade af rødkålen, smid dem væk og vask rødkålen.

Skær et stort stykke af rødkålen (ca. 500g) og skær rødkålen i meget tynde strimler.

Skær skrællen af appelsinerne. Det skal være så dybt at den hvide hinde er væk. Tag en skål frem og skær appelsinerne i både over skålen, så saften drypper deri. Når appelsin bådene er blevet skåret ud, presser du resten af saften fra appelsinerne. Gem saften til dressing.

Bland din dressing, ved at blande honning, æbleeddike og olivenolie i appelsinsaften.

Smag din dressing til med salt og peber.

Hæld rødkål i en skål sammen med din dressing. Bland det godt sammen. Hæld salaten over på et fad. Drys derefter valnøddekerner over rødkålen, og pynt med appelsin bådene.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier:93
  • Protein:1,9
  • Kulhydrat:8,4
  • Kostfibre:2,1g
  • Fedt:5,4g

Gulerodssuppe, kærlighed ved første skefuld <3

Suppe-Foto by Samantha Fotheringham

Denne skønne suppe er en af mine favoritter. Suppen er blevet mødt med varme og kærlighed af hele min omgangskreds. Alle jeg har mødt er faldet pladask for denne suppe! Det er faktisk en meget simpel, billig og nem suppe at tilberede, som er ufattelig velsmagende. Gulerødderne gør suppen sødlig og karry gør den krydret. Den eneste ulempe med suppen er, at man har tendens til at overspise, men bare rolig. Du kan overspise med god samvittighed for den er spækket med A-vitamin og er meget kalorie fattig.

Gulerødder – rig på A-vitamin

Gulerødder er fantastiske på mange måder, men at de er rige på A-vitaminer er helt sikkert et stort plus ved dem. A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, så det er vigtigt at der spises fedt i forbindelse med gulerødderne ellers kan man ikke optage det. A-vitaminer har betydning for vores syn, forplantningsevne, immunforsvar, regulering af arveanlæg, slimhinder og vækst. Udover A-vitamin så indeholder gulerødder også betakarotin som giver dem deres karakteristik stærke farve. Betakarotin er en antioxidant som beskytter kroppen mod nedbrydelse og sygdomme. Til sidst så er gulerødder også en særdeles god kilde til kostfibre. Gulerødder er grove grøntsager som indeholder 2,7 g kostfiber pr. 100g. og indeholder kun 39 kcal. pr.100g. Suppe opskrift - Foto by Samantha Fotheringham
Gulderods suppe - Foto by Samantha Fotheringham

Gulerodssuppe opskrift

Person: 4

Tid: fra 2 timer

Ingredienser:

  • 1,5 kg gulerod
  • 2 små løg eller 1 stor
  • ¾ af en neutral smøreost
  • 2 spiseske olivenolie
  • 1 spiseske karry
  • 500 g kylling
  • 2 hønsebouillon terninger
  • Salt/peber
  • Evt, hvidløg
  • Persille

Fremgangsmåde:

Start med at skrælle og rive gulerødderne

Hak løget i små tern.

Find en stor gryde frem og varm olien op. Svits karryen i olien og put løg i.

Brun løgene let og put den revne gulerod i gryden.

Bland det hele sammen og held vand i gryden så det er dækket.

Put bouillon i og krydder med salt og peber.

Lad det koge op og skru ned bagefter. Lad suppen stå og samle smag.

Skær kyllingen ud i tern og kog stykkerne i let saltet vand, når kyllingestykkerne har fået en flot hvid overflade kan de puttes i suppen. Årsagen til at kyllingen bliver kogt ved siden af suppen er fordi der dannes skum fra kyllingen som ikke er lækkert i retten.

Lige inden suppen serveres så puttes osten i og røres ud. Hvis du synes at suppen er for tynd kan du jævne den med maizena, her er det nødvendigt, at si fyldet i suppen fra før du jævner.

Pynt suppen med persille og spis groft brød til.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 67
  • Protein: 6g
  • Kulhydrat: 4g
  • Kostfibre: 2g
  • Fedt: 2g

Energifordeling pr. 100g