Perlebyggrød med sojamarineret kylling

Perlebyggrød-Foto-Samantha-Fotheringham

Som tidligere nævnt på bloggen så har jeg sagt ja til, at deltage i Kikkomans madlavningskonkurrence, hvor dette indlæg er 2 indlæg ud af 2. I går delte jeg en broccolisuppe med sojaristede solsikkekerner og baconknas. I dag deler jeg min nyudviklede opskrift på perlebyggrød med sojamarineret kylling. Perlebyggrøden har en lækker cremet konsistens og nem at tilberede. Grøden er toppet med rød peberfrugt, rødløg og sojamarineret kylling. Kyllingen har en let krydret sødme som klæder grøntsagerne rigtigt godt. Opskriften er et varmt måltidsforslag til 4, men kan sagtens spises kold i madpakken. Grøden har et højt kostfiberindhold fra perlebyggen og kyllingen bidrager med protein. Både protein og kostfibre giver en stor mæthedsfornemmelse, hvilket er godt hvis du ønsker at tabe dig.

Kikkomans sojasaucer

Kikkomans sojasaucer er soja af meget høj kvalitet. Sojasaucerne består af sojabønner fra Brasilien, hvede fra Tyskland, salt og vand fra Nederlandene. Kikkoman brygger deres sojasauce efter en 300 år gammel traditionel japansk bryggemetode. I en 3-trins proces som tager 6 måneder bliver vand, sojabønner, hvede og salt til frisk, naturligt brygget sojasauce uden kemiske tilsætningsstoffer. I løbet af denne proces dannes der 300 forskellige aromaner der gør sojasaucen til det perfekte middel til, at pifte en gryderet op med. Til kyllingen har jeg anvendt Kikkoman Teriyaki marinade, som giver kød og fisk en lækker aromatisk smag og en flot glaseret overflade. Kikkoman har et stort udvalg af sojasucer og f.eks. kan du finde Kikkomans Less salt, som er en soja der indeholder 43 % mindre salt end andre sojasaucer. En anden sojasauce, som jeg tror nogen af jer vil finde interessant, er Kikkmans Tamari som er en sojasauce uden gluten. Læs mere om Kikkomans sojasaucer her: www.kikkoman.dk

Kylling opskrifter - Foto Samantha Fotheringham

Kylling - Foto Samantha Fotheringham

Perlebyggrød med sojamarineret kylling

Tid: 45 minutter

Person: 4

Ingredienser:

  • 400 g kyllingebrystfileter
  • 1/4 dl Soja(Kikkoman Teriyaki)
  • Saft og skal fra 1/2 lime.
  • 1 knps. tørrede chili pulver
  • ½ spsk. Honning eller sirup
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 rødløg
  • 320 g perlebyg
  • 1 liter mini mælk 0,5%
  • Ærteskud eller brøndkarse
  • Salt
  • lidt olie

Fremgangmåde

Find en tykbundet gryde frem og hæld 320g perlebyg der i.

Dæk nu perlebyggen med vand og tilsæt lidt salt.

Kog perlebyg i 2-3 minutter

Tilsæt mælken og kog i 30 minutter ved svag varme til den har konsistens som grød. Rør jævnligt i grøden.

Lav din topping imens grøden koger.

Bland marinanden til kyllingen ved, at hæld ¼ dl soja i en skål og bland det med saften fra en halv lime ,½ spsk. honning og 1 knps. chilipulver.

Hak rødløg og peberfrugt i tern.

Hæld lidt olie på en pande og lynsteg rødløg og peberfrugt.

Hæld rødløg og peberfrugt over i en skål og sæt det til side.

Når grøden er næsten færdig steges kylling på en varm pande i lidt olie.

Steg kyllingen i 2-3 minutter og tilsæt din marinade.

Når kyllingen er stegt færdig blandes det med rødløg og peberfrugt.

Riv lime skal fint

Server grøden i en skål med din topping ovenpå. Pynt med lime skal og ærteskud.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 113
  • Protein: 8g
  • Kulhydrat: 15g
  • Fedt: 1,8g

Energifordeling pr. 100g

Perlebygrød med sojamarineret kylling - Energifordeling