Produktanmeldelse – Nye vasketabs som fjerner svedlugt

Sport hygiene tabs - Foto Samantha Fotheringham

Kender du det, at dit helt nyvaskede træningstøj stadig lugter af sved, selvom det har fået den store tur i vaskemaskinen? Det lugter umiddelbart rent, men 10 minutter efter du har taget det på lugter du af sur gammel gnu. Men ingen problemer er så store, at de ikke kan løses med nogle gode gamle husmorråd. Hvis husmorrådene er for uoverskuelige kan du også ty til andre og mere moderne midler til at bekæmpe svedlugt. C30tabs.dk er ude med et helt nyt produkt som jeg har sagt ja til at prøve.

Fitnessblog - Foto Samantha Fotheringham

Sundhedsblog - Foto Samantha Fotheringham

Gode husmorråd mod svedlugt

En talemåde lyder ”gode råd er dyre” og det gælder også når der skal vaskes tøj. Hvis du skal være helt ærlig over for dig selv, hvor mange gange har du så ringet hjem til din mor, når du var tvivl om, hvilke farver som kan vaskes sammen eller hvordan vaskemaskinen skal indstilles. Når sportstøjet lugter af sved, selv når du har vasket det, skyldes det de bakterier der sidder i tøjet. Disse bakterier kan ikke fjernes ved almindelig vask under 60 grader. Nedenfor kan du læse 4 gode husmorråd til at fjerne svedlugt.

1: Vask træningstøjet ved 95 grader

Ved 95 grader forsvinder svedlugten fra tøjet, dog er der ikke særligt meget tøj der kan tåle, at blive vasket ved så høj en temperatur. Tjek derfor vaskeanvisningen.

2: Eddikeblanding

Lav en blanding af 1 del vand og 1 del ufarvet eddike og lad dit træningstøj ligge i blød ca. 2 timer. Skyl derefter dit træningstøj grundigt og vask det på almindelig vis.

3: Salmiakspiritus

Lav en blanding af 1 liter vand og 2 spsk. salmiakspiritus. Her skal træningstøjet også ligge i blød i 2 timer før du vasker det. Et minus ved salmiakspiritus er, at starte tekstiler som uld og silke ikke kan tåle det.

4: Rodalon

Hvis intet virke kan det vær nødvendigt at bruge skrappere midler. Rodalon Indendørs er et effektivt middel til at fjerne dårlig lugt. Lad tøjet ligge i blød i ca. 30 minutter i en opløsning 1:10 af Rodalon Indendørs. Skyl tøjet i rent vand, inden du vasker. Rodalon er ligesom salmiakspiritus et middel, som sarte tekstiler ikke kan tåle.

Sport hygiene tabs fra C30°

Hvis husmorrådene er lidt for uoverskuelige og du er bange for at skade dit tøj, så har C30° lanceret et bud på et middel, som fjerner svedlugten hurtigt og uden besvær. At produktet hedder C30° er intet tilfælde, de nye hygiejne tabs fjerner nemlig svedlugten ved kun 30 grader. Dertil er produktet uden parfume og allergivenligt. Ja, det lyder næsten for godt til, at være sandt. Er det virkelig slut med problemer med ildelugtende træningstøj? Jeg var temmelig skeptisk i starten, men efter at have afprøvet det i 2 måneder, har jeg ikke meget at sætte en finger på. Efter jeg har vasket mit træningstøj er det rent og svedlugten er forsvundet. Jeg har endda vasket rengøringsklude og håndklæder med produktet og de har ligeledes været rene og lugtfrie. Et lille minus er prisen for produktet, som er 50 kr. for 12 tabs. Prisen er lidt høj, for et vaskemiddel, men til gengæld slider vasken ikke på tøjet og vasketiden er tidsbesparende. Hvis du ønsker at læse mere om C30° kan du gøre det her.