Rødbedesalat

Rødbedesalat---Foto-Samantha-Fotheringham

For snart et måned siden var jeg på besøg ved min kære farmor og der introducerede hun mig for denne smukke og lækre rødbedesalat. Min farmor er mit største idol indenfor madlavning og i en alder af 88 år formår hun stadig, at lære mig nye tricks i køkkenet. Den oprindelige opskrift er med fløde, men jeg har givet opskriften mit eget sunde præg og skiftet fløde ud med skyr. Salaten har en dejlig kombination af sure og søde smage, som giver en god balance til rødbedesalaten. Spis salaten som tilbehør til f.eks. frikadeller, svinemørbrad, koteletter, bøf eller kylling. Ernæringsmæssigt indeholder salaten kun 55 kalorier pr. 100g. Dertil er salaten meget fedtfattig og rig på protein, gode kulhydrater, C-vitamin og kalium.

Rødbedesalat opskrifter - Foto Samantha Fotheringham

Rødbedesalat med peberrod - Foto Samantha Fotheringham

Rødbedesalat opskrift

Tid: 1 time, her er arbejdstiden ca. 15 minutter

Person: 4

Ingredienser

  • 400g rå rødbede
  • 2,5 dl. skyr
  • 1 spsk. fint revet peberrod
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. kapers
  • 1 tsk. sukker
  • 4 spsk. hakket purløg

Fremgangsmåde

Skrub grundigt rødbederne for jord.

Kog rødbede til de er møre ca. 30 minutter.

Lad rødbederne køle af og pil skrællen af rødbederne

Bland imens skyr med citronsaft, sukker, peberrod og kapers.

Skær rødbede ud i små tern.

Bland rødbedetern sammen med skyr blandingen. Fordel det med en let og forsigtig hånd.

Når dressingen har en flot lilla farve er salaten færdig.

Hæld salaten op i en skål og drys med finthakket purløg.

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 55
  • Protein: 5g
  • Kulhydrat: 7,5g
  • Fedt: 0,3g

Energifordeling pr. 100g

rødebedesalat energifordeling