Skab Positive Tanker

 

Forleden dag læste jeg denne lille historie. Jeg synes faktisk den er RIGTIG god.

I bund og grund er du herre over dine tanker, så tag kontrollen og foder den ”gode ulv”. Sommetider er vi mere sårbare end normalt og der skal ikke meget til før vores verden ramler sammen. Her er det mest rart, at gemme sig under dynen med en stor pose slik.

Jeg møder ofte mennesker, som drømmer om succes og kæmper for, at opnå det på den ene eller anden måde, men når de rammer en mur så ramler murstenene ned over dem og deres drømme om succes falder til jorden som en knust vase. I disse situationer er det vigtigt, at huske på, at du ALLEREDE har succes i livet. Du har en sund og rask krop, Du har penge til mad, du har en kærlig familie som elsker dig og måske et rigtigt godt arbejde.

Lav en redningsvest

Skriv en liste over de ting du er taknemlige for i dit liv lige nu, og træk den frem når du møder modgang. Det kan være den bedste redningsvest når du føler, du er på dybt vand. Kopier listen så du har flere eksemplarer forskellige steder, som i sengebordskuffen, i handskerummet og i din tegnebog. På den måde kan du ændre de negative tanker til positive tanker ved at fokuser på de gode ting i dit liv.