Spidskålsalat med appelsin

Spidskålsalat med appelsin - foto by Samantha Fotheringham

Denne salat er både en fryd for synet og for maven. Smagskombinationerne er virkelig gode og så er salaten let at tilberede. Spidskålen er sprød, appelsinerne og rosinerne er søde og peanuts nødderne er saltet. Salaten er god til meget mad, som f.eks. fiskefrikadeller, kylling eller en god bøf. Resterne kan selvfølgelig snildt tages med i madpakken dagen efter.

Spidskål er en grov grøntsag, som har en dejlig mættende effekt. Spidskål er rig på kostfibre og indeholder kun 27 kalorier pr. 100g. De fleste ved, at appelsiner indeholder meget C-vitamin, men det er de færreste som ved at spidskål har et højt indhold af både C-vitamin og K-vitamin. Blot 100g spidskål er nok til, at dække dit daglige behov for C-vitamin. C-vitamin også kendt som Askorbinsyre, og har betydning for dit immunforsvar og beskytter dig imod at blive syg. Derudover er C- vitamin vigtig når kroppen danner proteiner og i dannelsen af hormonet nordadrenalin, som sørger for at opretholde et stabilt miljø i kroppen. Hvis du gerne vil tabe dig skal du holde lidt igen med mængden af rosiner og peanuts, da de er meget energirige.

Nem salat - samantha Fotheringham

Spidskålsalat - Samantha Fotheringham

Opskrift på spidskålsalat med appelsin

Person: 4

Tid: 20 minutter

Ingredienser:

  • 1/2 spidskål
  • 2 appelsiner
  • 1 dl. Rosiner
  • 1,5 dl. Saltede peanuts
  • 2 spiseske smagsneutral olie
  • 1 spiseske mørk sirup
  • 1 spiseske æble eddike
  • 1 spiseske ketchup
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

Snit spidskål fint.

Skær skrællen af appelsinerne og udskær appelsin filer, gem resten af appelsinen til marinaden.

Pres saften af appelsinen over i en skål, bland sirup, ketchup, olie, æble eddike, salt og peber deri.

Find en lille gryde frem. Marinaden hældes over i gryden og koges op til den bliver tyk og sirup artig.

Bland nu spidskål, appelsin, rosiner, peanuts sammen og hæld marinaden over salaten.

Næringsindhold pr. 100g:

  • kalorier: 127
  • protein: 4g
  • kulhydrat: 12g
  • kostfiber: 3g
  • fedt: 7g