STOP saying ‘I wish’ – START saying ‘I will!’


Er du egentligt klar over hvor stor en betydning de ord, du siger, har for dine mål og resultater? Ord har en meget stor magt og er med til, at skabe en bestemt overbevisning om dig selv! Du er den første til at høre, hvad du selv siger. Måske er du ikke klar over det, men med ord som; ønsker, prøver, måske og skulle, giver du ikke din hjerne klar besked om, hvilken retning du skal!

Tag ansvar for dine ord

Jeg har flere gange mødt personer, som er på slankekur, der siger nej til et stykke kage. Når jeg så har spurgt dem om, hvorfor de siger nej tak, har de svaret: ”Det må MAN ikke spise”. Og når jeg så spørger dem om, hvem ”MAN” er, bliver de tavse! Stop med at lægge ansvaret over på andre! Og tag ansvaret på dine egne skuldre. Stå frem og sig: ”JEG” vil ikke spise kage!”. Når du bytter ”JEG VIL” ud med ‘jeg ønsker, håber, prøver’ osv., overbeviser du dig selv om, at du godt kan, og at det er noget, som virkelig betyder noget for dig! Start nu! Sig ‘jeg VIL tabe mig’ eller ‘jeg VIL stoppe med at ryge’!

Ord har en utrolig kraft

Måske lyder denne metode meget simpel. Mange vil sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig kan være så nemt, at ændre hvad vi føler ud fra vores sprog. Men vores ord har VIRKELIG en utrolig kraft til at ændre, det vi føler. Det er f.eks. derfor vi bliver følelsesmæssigt påvirket, når vi, selv årtier senere, hører Martin Luther Kings tale om hans drøm. Eller John F. Kennedy tale om, hvad ét menneske kan gøre for hele landet! Ord forandrer, det vi føler. Dog er de fleste ikke bevidste om, hvilke ord de dagligt bruger!

Ha’ en dejlig dag

Jeg har arbejdet som serviceassistent – eller det som de fleste kalder det – kassemedarbejder i Bilka. Jeg holdte meget af mit arbejde, og ville gerne give mine kunder en rigtig god oplevelse. Jeg gjorde egentligt ikke så meget anderledes end de andre kassemedarbejdere, men i stedet for at sige; ”ha’ en god dag”, sagde jeg; ”ha’ en dejlig dag”. Mange af kunderne følte, at jeg var sød, venlig og imødekommende, der var endda flere som sendte mails til min chef om, hvilken god service de havde fået. Blot ved at skifte GOD ud med DEJLIG! Er det ikke utroligt? Bare ved at skifte ordet, følte kunderne sig meget bedre behandlet.

Begynd at sige ‘JEG VIL!’

Jeg kan komme med et lille eksempel på, hvordan dét at sige ‘JEG VIL’, kan have en betydning for at nå dit mål. En af mine nærmeste kom for et år siden til mig og fortalte, hvor træt han var, ikke at kunne komme i gang med at tabe sig. Han kunne ikke finde motivationen til hans vægttab, og han havde en masse undskyldninger for, hvorfor han aldrig havde tabt sig. Min ven havde i mange år prøvet forskellige måder at tabe sig, men havde aldrig gået 100% ind for det. Jeg havde flere gange hørt ham sige; ‘jeg burde tabe mig‘, og; ‘er det en god ide at tabe mig?’. Men jeg hørte ham aldrig sige; ‘jeg VIL tabe mig!’.

Jeg sendte ham hen til min kammerat, som er uddannet personlig coach. Sammen fik de fundet frem til den rigtige løsning for ham. Jeg kan kun anbefale andre, at gøre det samme. En coach er et fantastisk redskab til, at skabe den nødvendige motivation. En coach stiller dig ”de rigtige spørgsmål”, og på den måde finder du frem til, hvad der skal til, før du kommer i gang! Med coachens hjælp, fandt min ven frem til, at han skulle begynde at skifte de ord, han normalt brugte, ud med ”JEG VIL”. En af de ting som var vigtigt for min ven var, at han ville stoppe med at spise smør på brødet. Hvor han før ville sige: ”Jeg vil prøve at lade være med at spise smør”, begyndte han at sige: ”Jeg vil ikke spise smør”.

I dag – ca. 1 år efter, har han tabt 30 kg og er godt på vej til at nå sit mål! 30 kg på bare et år!! Er det ikke flot? Jeg synes, det er UTROLIGT flot! Det er over et halvt kilo om ugen! Det gjorde han ved, at tage ansvar for de ord, han sagde, og dermed tage ansvar for hans handlinger!

Start i dag med at sige: ”JEG VIL!”