Sund broccolisalat med bacon

Broccolisalat - Foto by samantha fotheringham

En af mine favorit salater er denne skønne og meget velsmagende broccolisalat. Jeg har det med broccolisalat, som mange har det med chokolade. Jeg elsker det og kan ikke stoppe igen! Jeg er helt vild med broccolisalatens balance mellem sure, søde, salte og bitre smage. Første gang jeg smagte broccolisalat var en stor øjenåbner for mig. Det gik op for mig, hvordan de forskellige smage kan løfte hinanden og skabe smagsharmoni. Jeg har ofte serveret salaten for mine gæster, for jeg ved den er en sikker succes hver gang. Salaten kan nydes hele året rundt til f.eks. til grillmad om sommeren eller til frikadeller, svinemørbrad, bøf og kylling resten af året.

Broccolisalat opskrift - Foto by samantha fotheringhamBroccoli salat - Foto by samantha fotheringham
Broccolisalat opskrift

Person: 4

Tid: 45 minutter

Ingredienser:

  • 500 g broccoli i små buketter uden stokken
  • ½ liter kogende vand
  • 200 g bacon i tern
  • 500g skyr eller cremefraiche
  • 1 finthakkede rødløg
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 2 dl rosiner
  • 1 tsk. hvid balsamicoeddike
  • ½ tsk. citronsaft
  • 1 tsk. sukker
  • ¼ tsk. groft salt

Fremgangsmåde:

Start med at lave en dressing, hvor du blander surmælksproduktet sammen med balsamicoeddike, citronsaft, sukker og salt. Stil den på køl

Overhæld broccolistykkerne med kogende vand. Men hæld det fra hurtigt, efter ca. 30 sekunder. Så er der stadig bid i broccolistykkerne.

Hæld broccolien til afdrypning i en sigte. Og lad dem køle af

Rist solsikkekernerne på en varm pande til de er gylden. Pas på det går hurtigt.

Steg nu bacon til det er gylden og sprødt.

Læg de stegte bacon over et stykke køkkenrulle papir og lad papiret suge det overskydende fedt.

Hak rødløget fint.

Bland nu broccoli stykkerne, med rødløg, solsikkekerner, rosiner og bacon.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 137
  • protein:9g
  • kulhydrat: 10g
  • kostfibre:2g
  • fedt: 6g