Sund caesar salad

Cæsar-salad--foto-by-samantha-fotheringham

Caesar salad er en af mine favoritter indenfor salatverdenen og en meget anerkendt salat. De fleste hotte cafeer og spisesteder tilbyder den på deres menukort. Ofte er det de mest simple kombinationer, som smager bedst, sådan er det også med caesar salad, som er meget nem at tilberede og består af få ingredienser. salaten har et dejligt spil mellem kylling, sprød salat og tynde flager af parmasan ost. Dressingen er fantastisk med en cremet konsistens og en let salte smag. Rubrødscroutonerne er sprøde med en flot gylden overflade og en dejlig smag af hvidløg. Hvis der dressing tilovers anbefaler jeg, at I bruger det i en sandwich eller som dip til grønsagsstave. Hvis I synes det er uoverskueligt, at lave dressingen ved jeg, at man kan købe en velsmagende variant af caesars salad dressing fra Svansø i butikkerne, dog er den hjemmelavet variant klart at foretrække.

Caesar salat- Foto by Samantha Fotheringham

Ceasar salad opskrift- Foto by Samantha Fotheringham

Caesar salad opskrift

Person: 2

Tid: 40 minutter

Ingredienser:

  • 2 kyllingebryster
  • 2 stk. romainesalat
  • 2 skiver rugbrød
  • 1 fed hvidløg
  • Parmesan
  • Oliven olie til brød Croutoner

Caesar Dressing:

Ingredienser

  • 1dl neutral olie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 past. æggeblomme
  • 2 ansjosfileter i olie
  • 0,5 spsk. sherryvinaigre
  • Et lille stænk Worcester sauce
  • 1 spsk. revet parmesan
  • Salt, peber

Fremgangsmåde:

Start med at lave dressingen. Kom alle ingredienser til dressingen undtagen olien i blenderen og kør. Tilsæt olien lidt efter lidt. Smag til med salt og peber.

Skær brødet ud i små firkanter og vend dem i en blanding af finthakket hvidløg og olie. Steg brødterningerne gyldne i olie. Læg dem på køkkenrullepapir så det kan suge fedtet.

Skær kyllingen ud i tern og steg det.

skær parmesanen i flager.

Pluk salaten, fordel den på 2 tallerkener og kom dressing ved.

Fordel kylling, parmesanflager og croutoner over salaten.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 120
  • protein: 11g
  • kulhydrat: 6g
  • fedt: 5g

Energifordeling pr. 100g