Sund kartoffel- og porresuppe

kartoffel porre suppe-Foto Samantha Fotheringham

Denne lækre suppe kan gøre den koldeste vinterdag god. Suppe har en lækker cremet konsistens, en dejlig sødme og en frisk krydret smag. Suppen er er kaloriereduceret ved, at jeg har anvendt fedtfattig madlavningsfløde i stedet for piskefløde. Dertil har jeg skiftet bacon ud med serrano skinke, som er langt mere fedtfattig og mere rig på protein end bacon er. Derfor er suppen god, hvis du gerne vil spare kalorier. Kartoffel- og porresuppen er spækket med sunde næringsstoffer som blandt andet C-vitamin og kalium. Hvis du har dage, hvor maden helst ikke må tage for lang tid at tilberede, er suppen rigtigt god. Du kan let og hurtigt bikse suppen sammen på ca. 30 minutter.

kartoffelsuppe - Foto Samantha Fotheringham

kartoffel porresuppe - Foto Samantha Fotheringham

Opskrift kartoffel porresuppe

Tid: 30 minutter

Person: 4

Ingredienser:

  • 500g kartofler
  • 2 porre. Det er den hvide del du skal bruge.
  • 1 løg
  • 2 terninger grøntsagsbouillon
  • 1 pakke Serrano skinke
  • 1 dl. Madlavningsfløde max. 8%
  • Lidt olie
  • Salt og peber
  • Lidt frisk purløg

Fremgangsmåde:

Vask og skræl dine grøntsager

Skær kartofler, løg og porre ud i grove stykker.

Find en gryde frem og varm lidt olie deri.

Svits løg, porre og kartofler i ca. 2-3 minutter.

Hæld 1 liter bouillon ved og lad suppen koge i ca. 20 minutter eller til grønsagerne er møre.

Steg imens serrano skinke på en pande til det er sprødt.

Blend suppen til den har en cremet og jævn konsistens. Hvis du ikke har en blender kan du godt bruge en stavblender.

Hæld suppen tilbage i gryden og bland madlavningsfløden deri. Smag til med salt og peber.

Servér suppen med serrano skine og fint hakket purløg.

Tilbehør: Fuldkornsbrød

Næringsindhold pr. 100g

  • Kalorier: 85
  • Protein: 5g
  • Kulhydrat:11g
  • Fedt: 2g