Sund take away

Take-away---Foto-Samantha-Fotheringham

Kender I det, at køleskabet er tomt, klokken er mange og madlavningen virker uoverskuelig? Mange mennesker vil i sådan en situation bestille take away med dårlig samvittighed. De fleste er nemlig klar over at maden ofte er proppet med store mængder fedt og hurtige kulhydrater. Hungry.dk har kontaktet mig og givet mig muligheden for at bestille sund take away. I dette indlæg vil jeg derfor dele gode tips til, hvordan du kan gøre din næste take away bestilling til en sundere og mere fornuftig løsning, som du kan nyde med god samvittighed.

Min bestilling på hungry.dk

Hungry.dk er en hjemmeside, hvor du kan bestille take away når din mave skriger efter mad. Flere hundrede take away restauranter er en del af konceptet og er klar til at stille din sult. Jeg bestiller meget sjælendt mad, men når det sker, betyder det meget for mig at det er en fornuftig og sund løsning.

Der jeg sad ved min computer og trykkede mig ind på hungry.dk, havde jeg et problem med, at få lov til at bestille min mad. Jeg ringede derfor til deres kundeservice, hvor jeg snakkede med en meget hjælpsom og serviceminded pige. Hun beklagede fejlen og hjalp mig igennem min bestilling. Jeg oplevede en rigtig god service og hun ønskede mig en god dag.

Mit valg på take away faldt på sushi fra A+ SIAM SUSHI. Jeg synes sushi er en velsmagende og smuk spise. Hvis du undgår de friturestegte ting ved sushi, så kan sushi være en sund og god løsning, når du ikke har overskud til at lege kok i køkkenet. Sushi består ofte af rå fisk, ris, tang og grøntsager. Ris er en fornuftig kilde til kulhydrat og fisk er rig på protein og sundt fedt. Fisk er derudover en god kilde til D-vitamin, jod og selen. Fisk er især rig på D-vitamin, som har betydning for muskelstyrken, dine knogler og dit immunforsvar. Tang er noget de fleste forbinder med sushi, men faktisk bliver tang hyldet som en superfood. Tang er nemlig rig på flerumættede fedtsyre, som vi kender fra fiskeolie og fede fisk.

Sund take away - Foto Samantha Fotheringham

Take away - Foto Samantha Fotheringham

Sunde tips til din næste take away bestilling

Det er selvfølgelig ikke alle, som har lyst til sushi, derfor har jeg opstillet nogle forslag til, hvordan du kan gøre shawarma, pizza, burger og orientalsk take away til en sunder løsning.

Shawarma

Shawarma, kan godt spises på en sund måde, det er bare nødvendigt at tænke over, hvad for noget fyld du putter i den. Sørg for at vælge mange grøntsager og fedtfattigt kød som kylling. Du kan sagtens spise tabasco, soja eller syltede grøntsager i din shawarma, men spar lidt på din dressing, da den ofte er fyldt med animalsk fedt og sukker. Mayonnaise er lavet på vegetabilsk fedt og er derfor en fin løsning, men hvis du gerne vil tabe dig, så spar lidt på det, da det indeholder mange kalorier.

Pizza

Rigtig mange pizzamænd er hoppet med på sundhedsbølgen og tilbyder pizzabunde med fuldkornsmel. Sørg for at vælge det sunde fyld som kylling, tun, rejer, skinke og grøntsager. Hvis du gerne vil spare ekstra kalorier, kan du bede din pizzamand om, at spare lidt på osten, derudover vil det være en god ide at undgå salami, dressing og deep pan. Ligesom mayonnaise er chiliolie vegetabilsk fedt, men indeholder mange kalorier og noget du bør undgå, hvis du gerne vi tabe dig.

Burger:

Desværre bruges der ofte kød med et højt fedtindhold i burgerbøffer, men du kan evt. vælge en kyllingeburger uden panering. Pomfritter er kartofler, men sundhedsværdien forsvinder efter en tur i frituregryden. Hvis du alligevel spiser pomfritter kan du spare kalorier ved, at dyppe dem i ketchup frem for mayonnaise. Derudover kan du spare ekstra kalorier ved, at undgå ost, bacon og dressing i din burger. Hvis du bestiller en menu, så vælg vand eller light sodavand.

Orientalsk

I det orientalske køkken anvendes mange sunde råvarer som fisk, magert kød, nødder, sunde fedtstoffer og grøntsager. Orientalsk mad er udmærket at spise, hvis du undgår, at spise alt som er blevet friturestegt, fx dybstegte rejer og kylling. Ofte er maden serveret med en stor mængde kulhydrater som ris eller nudler. Når vi bestiller take away har vi tendens til at spise op, selvom det er store portioner som vi ikke kan spise. Vi betalt for det og så må det ikke gå til spilde. Forsøg at glem den tanke og spis kun det du har brug for. Det er bedre de ekstra kalorier ender i affaldspanden end som fedt på dine sideben.