Sund tzatziki
Jeg elsker tzatziki, men den traditionelle udgave med græsk yoghurt er meget fed. Derfor har jeg lavet en udgave med skyr i stedet for, hvor protein indholdet øges og fedt indholdet bliver mindre. Tzatziki med skyr har stadig den samme cremet konsistens som den traditionelle udgave. Tzatzikien har en dejlig salte og syrlig smag med et strejf af hvidløg. Tzatziki er utrolig enkelt lave og har en tilberedeingenstid på blot 20 minutter. Spis tzatziki, som dip til kød, brød og kartofler eller brug det i en sandwich istedet for smør.
Hvidløg er en kulinarisk sundhedsbooster
En vigtig ting i tzatziki er hvidløg. Hvis kan spores ca. 3000 år tilbage før Kristi fødsel, hvor det blev brugt til, at tilfredsstille guderne og jage onde ånder væk (sygdomme). Nærmest alle kulturer har lovprist hvidløgets kulinariske og medicinske værdier. Hvidløg indeholder det svovlholdige stof, alliin som er lugtfri, men når hvidløg snittes eller knuses, bliver alliin lavet om til allicin, som giver hvidløg dets velkendte duft og smag. Den stærke lugt og smag bliver mere sød og nøddeagtig ved tilberedning.
Der er mange bud på hvilke helbredende effekter hvidløg har, nogle er mere relevante end andre. Man mener hvidløg har en betydning for:
- Modarbejde bakterier og virker mod forkølelse.
- Sænker blodtrykket.
- Kræftforebyggende.
- Giver mere overskud og energi.
- Nedsætter ledsmerter ved slidgigt.
Der er bestemt ingen tvivl om at hvidløget er fantastisk på mange måder og er kommet for at blive på trods af hvidløgs ånde.
Tzatziki opskrift
Tid: 20 minutter
Person: 4
Ingredienser
- 1-2 fed hvidløg
- 500 g skyr
- 1 agurk
- Salt og peber
Fremgangsmåde:
Skræl agurken, fjern frøene og riv agurken.
Læg agurkestykkerne i et viskestykke og pres saften fra dem.
Pres hvidløget eller riv det på den lille side.
Bland agurk, hvidløg og skyr sammen. Smag til med salt og peber.
Opbevar tzatzikien tildækket i køleskabet til den skal serveres.
Næringsindhold pr. 100 g
- kalorier: 42
- protein: 7 g
- kulhydrat: 3 g
- fedt: 0-1 g
Energifordeling pr. 100 g
apr 27, 2014 @ 23:02:46
Ser mega godt ud 🙂 jeg elsker tzaziki og lyder lækkert med skyr! Skal prøves snart
apr 27, 2014 @ 23:04:47
hey
Mange tak Henrik 🙂 Det er rigtig lækkert med skyr 🙂 god fornøjelse med opskriften.
De bedste hilsner og smil
Samantha Fotheringham
apr 27, 2014 @ 23:14:56
Hej
jeg har brugt denne opskrift nogle gange nu og jeg kan bestemt anbefale den Henrik. Tak for en lækker opskrift Samantha. Nyder at følge med på din blog! Forsæt det gode arbejde.
Hilsen Simon
apr 28, 2014 @ 00:12:21
Hej Simon 🙂
Mange tak for de søde ord. Det glæder mig du kan lide opskriften.
De bedste hilsner og smil
Samantha