Sund Banan Smoothie

Smoothie - Foto Samantha Fotheringham

Med denne banan smoothie får du stillet lysten til noget sødt på en sund måde. Banan giver smoothien en lækker cremet konsistens og giver en dejlig sødme. Bananer er helt klart en af mine yndlingsfrugter og jeg spiser ofte en banan om eftermiddagen efter træning eller hvis lysten til noget sødt opstår. Banan er en god kilde til kulhydrat og indeholder 82 kalorier pr. 100 g. Banan indeholder blandt andet A-vitaminet (beta-caroten) og kalium. Kalium har f.eks. betydning for overførsel af nerveimpulser til musklerne. Drik banan smoothien som et sund morgenmåltid, en lækker dessert eller en forfriskende eftermiddags snack.

Banan smoothie - Foto Samantha Fotheringham

Banansmoothie - Foto Samantha Fotheringham

Banan smoothie opskrift

Person: 2

Tid: 10 minutter + fryse tid.

Ingredienser:

•2-3 bananer

•2 dl. Mælk

•1 tsk. Kanel

•1 tsk. Vanilje

Pynt:

Chokolade med 70% kakao eller kakaopulver

Fremgangsmåde:

Start med at smide 2-3 bananer i fryseren. Når de er frosne skærer du dem ud i skiver.

Alle ingredienserne kommer i en blender. Du kan evt. tilsætte lidt honning for at gøre den mere sød. For at få banan smoothien til at se mere indbydende ud kan du pynte med lidt chokolade eller kakao.

Næringsindhold pr. 100g

  • kalorier: 64
  • Protein:2g
  • Kulhydrat:13g
  • Fedt: 1g

Energifordeling pr. 100g