Cornflakestoppe
Jeg elsker cornflakestoppe og det er noget af mit yndlings julekonfekt. Den velkendte opskrift er desværre ikke særlig sund. Derfor har jeg eksperimenteret mig frem til en sundere udgave af cornflakestoppene. Det er en meget simpel opskrift med få ingredienser og toppene er lette at lave. Til mine cornflakestoppe bruger jeg bran flakes i stedet for cornflakes og 70 % chokolade. Hvis du godt kan lide peanutbutter, kan du tilsætte 4 tsk. penautbutter til dine cornflakestoppe og du vil få nogle cornflakestoppe som minder om snickers.
Kender du Branflakes fra Sund fornuft? Et sunder og billiger valg
De fleste kender All-Bran fra Kellogg’s, men lad dig ikke narre, selvom All-bran er et sundere valg end almindelig cornflakes så er de ikke helt så sunde, som de udgiver sig for at være. All-Bran indeholder over dobbelt så meget sukker som fødevarestyrelsen anbefaler. Fødevarestyrelsen anbefaler at, du vælger morgenmadsprodukter med max 10 g sukker pr. 100 g, men i All-Bran er der hele 22g pr. 100 g. På min jagt efter sunde morgenmadsprodukter er jeg faldet over Bran Flakes fra Sund Fornuft i Fakta. Hvis du vælger Bran Flakes i stedet for All-Bran sparer du ikke bare penge, men får også et meget sundere produkt. Både prisen og sukkerindholdet er det halve af All-Bran. I Bran Flakes er der nemlig kun 8 g sukker pr. 100 g. Kostfiberindholdet er også højere i Bran Flakes. I Kellogg’s All-Bran er der 15 g kostfibre pr. 100 g, hvor der er hele 19 g kostfibre pr. 100 g i Bran Flakes.
Opskrift på sunde cornflakestoppe
Ingredienser:
- 200g 70% chokolade
- 200g Bran Flakes
Fremgangsmåde:
Smelt chokoladen over et vandbad.
Tilsæt Bran Flakes til chokoladen og vend dem rundt deri.
Tag en skefuld chokolademasse og form det til en “top” på en bageplade med bagepapir.
Lad cornflakestoppene køle af og tørre.
Når chokoladen er størknet er de klar til at blive spist.
Næringsindhold pr. 100g
- Kalorier:452
- Protein:9g
- Kulhydrat:63g
- kostfibre:10g
- Fedt: 16g
dec 12, 2013 @ 18:18:06
Mmm, hvor ser de gode ud! Hvor meget vejer 1 cornflakestop?
Hilsen Peter
dec 15, 2014 @ 22:38:13
Hej Peter 🙂
Den vejer ca. 10-15g 🙂
De bedste hilsner og smil
samantha
dec 14, 2014 @ 21:11:38
Mmm ser godt ud 🙂
dec 14, 2014 @ 21:22:28
Mange tak Henriette 🙂
dec 15, 2014 @ 00:23:14
Skal være en del af julekonfektek i år 🙂
dec 15, 2014 @ 22:37:14
Det lyder godt Pia 🙂 God fornøjelse med opskriften 🙂